Ligestilling
Under dette tema præsenteres centrale statistikker og data, der belyser kønsforskelle i samfundet. Her findes information om kønsforskelle indenfor områder som indkomst, uddannelse og arbejdsmarked.
Formålet er at skabe et faktabaseret overblik og bidrage med et datagrundlag til videre analyser om ligestilling. Der kan dykkes yderligere ned i emnerne ved at tilgå tabeller og statistik gennem links til Statistikbanken og Grønlands Statistiks andre publikationer. Disse findes under hvert emne.
Indkomst
Den gennemsnitlige indkomst for mænd ligger over kvindernes gennemsnitlige indkomst.
Figurerne nedenfor viser indkomstforskellen målt ved erhvervsindkomst før skat. Erhvervsindkomst omfatter ikke kun løn, men også indtægter fra egen virksomhed. Omvendt er f.eks. sociale overførsler som f.eks. offentlig hjælp ikke en erhvervsindkomst.
Indkomstgabet viser, hvor mange pct. mænds gennemsnitlige erhvervsindkomstindkomst ligger over kvinders. I 2023 var dette gab på 19,8 pct. for hele befolkningen over 14 år.
Forskellen i gennemsnitsindkomst mellem mænd og kvinder kan skyldes flere forhold, såsom forskelle i arbejdstid, uddannelsesniveau, uddannelsesretning og alderssammensætning.
Indkomstgab målt v. erhvervsindkomst
Indkomstgap efter højest fuldførte uddannelse 2023
| Grundskole | Videregående uddannelse |
|---|---|
| 25.8 | 21.7 |
Familie
Mange børn vokser op i familier med kun én forælder, og i langt de fleste tilfælde er denne forælder en kvinde.
Figuren viser udviklingen i antallet af børn, som kun bor med den ene forælder, fordelt efter forælderens køn.
Børn, der vokser op i sammenbragte familier, har også oftest adresse hos moderen og en ny partner. Tabellen viser, hvilke familietyper 6-årige børn vokser op i. 46 pct. af børnene bor ikke på samme adresse som deres far.
Familietype m. mindst 1 barn under 18
6-årige fordelt på familietype - 2025
| Begge forældre | 375 |
| Enlig Mor | 224 |
| Mor og Partner | 86 |
| Ingen | 52 |
| Enlig Far | 35 |
| Far og Partner | 14 |
Uddannelse
Flere kvinder end mænd får en uddannelse udover folkeskoleniveau.
Figuren viser andelen af personer i alderen 16–74 år, hvis højest fuldførte uddannelse ligger over folkeskoleniveau. I 2023 gjaldt det for 48 pct. af kvinderne og 40 pct. af mændene.
Der er forskelle i uddannelsesniveauet mellem generationer, og niveauet varierer også afhængigt af personernes fødested. For eksempel har personer, der er indvandret fra Danmark – hvoraf de fleste er mænd – i gennemsnit et højere uddannelsesniveau end personer født i Grønland.
Andel af befolkning mellem 16-74 år, med uddannelse over folkeskoleniveau
Antal grønlandskfødte personer med udvalgte uddannelser
| Uddannelsesniveau | Kvinder | Mænd |
|---|---|---|
| Kandidatuddannelse | 309 | 134 |
| Phd. og forskeruddannelse | 14 | 2 |
- Fuldførte uddannelsesforløb
- Befolkningens højest fuldførte uddannelse
- Uddannelsesstatus 1–10 år efter påbegyndt uddannelse opdelt på køn
- GUX-karakterer; gennemsnit, køn og år
- Påbegyndte uddannelsesforløb
- Karakterniveau i grundskolen fordelt på køn
- Aktive studerende i uddannelse
- Trintestresultater opdelt på kommune og køn
- Uddannelse og beskæftigelse 16–25-årige
- Lærlinge opdelt efter virksomhedens branche
Beskæftigelse
Andelen af mænd og kvinder i beskæftigelse er nogenlunde den samme.
Figuren viser andelen af fastboende personer over 14 år, der er i beskæftigelse – enten på deltid eller fuldtid. I 2023 var gennemsnitligt 68 procent af mændene og 67 pct. af kvinderne i beskæftigelse.
Beskæftigede omfatter både lønmodtagere og selvstændige. Beskæftigelsesgraden påvirkes bl.a. af alder og uddannelsesniveau. Derfor kan forskellene i figuren bl.a. afspejle, at flere kvinder er under uddannelse, samt at kvinder er overrepræsenterede i de ældre aldersgrupper, hvor beskæftigelsen typisk er lavere.
Andel af befolkning over 14 år i beskæftigelse
Registrerede arbejdssøgende - 2024
| Mænd | Kvinder |
|---|---|
| 832 | 617 |
Helbred
Kvinder lever længere end mænd.
Figuren viser den forventede levetid, som er et mål for, hvor længe en person i gennemsnit kan forvente at leve, baseret på dødeligheden i befolkningen. Den forventede middellevetid for kvinder er 3,6 år længere end for mænd.
En medvirkende årsag til mænds kortere levetid er, at selvmord og ulykker oftere forekommer blandt yngre mænd. Selvom det fortsat er mænd, der oftest mister livet som følge af selvmord, er kvinders andel stigende.
Middellevetid for nyfødte
Arbejdsmarked
Der er markante forskelle på de brancher, hvor mænd og kvinder arbejder.
Figuren illustrerer udvalgte brancher, hvor forskellen mellem mænd og kvinder er særlig tydelig. I den offentlige sektor er kvinder kraftigt overrepræsenterede, mens mænd dominerer i brancher som fiskeri og byggeri.
Hovedbeskæftigelse for personer over 15
Personer uden for arbejdsstyrken
| Mænd | Kvinder |
|---|---|
| 4235 | 3788 |