Kapitel 5. Analysemuligheder

Nationalregnskabet giver mulighed for at analysere samfundsøkonomien og sammenligne den med andre landes økonomiske tal. I det følgende gives eksempler på sådanne analysemuligheder.

 

Afsnit 5.1

Erhvervsstrukturen

Med denne offentliggørelse er til brug for Grønlands nationalregnskab valgt en brancheinddeling med 35 hovedbrancher. Hver af disse er defineret, så den dækker én eller flere brancher på 2-cifret niveau fra de internationalt benyttede klassifikationer ISIC Rev.4 eller NACE Rev.2 på 2-cifret niveau. Når man har valgt at slå flere 2-cifrede brancher sammen, skyldes det, at de pågældende erhverv er svagt repræsenteret i Grønland. I modsætning hertil er fiskeriet opdelt på tre brancher i lyset af den rolle, det indtager i en grønlandsk sammenhæng.

 

Brancheplaceringen af de enkelte virksomheder foregår i det Danske Erhvervsregister (CVR), der indeholder oplysninger om alle virksomheder (juridiske enheder) med tilhørende driftsenheder (arbejdssteder). Hvert arbejdssted placeres i den branche, hvor det har sin hovedaktivitet. I det produktionsbaserede nationalregnskab er det arbejdsstederne, der fordeles på brancher i overensstemmelse med deres hovedaktiviteter.

 

Kilderne til oplysninger om de enkelte branchers økonomi kan variere. Således er produktionen i brancherne 0102 til 0303, der dækker landbrug, fangst, jagt og fiskeri, overvejende opstillet ud fra oplysninger om mængder og priser for disse branchers karakteristiske produkter. I øvrigt kan alle slags relevante kilder være benyttet ved beregningerne, men hovedreglen er, at den private del af økonomien er opstillet med udgangspunkt i statistik over virksomhedsregnskaber, mens oplysningerne om den offentlige aktivitet kommer fra regnskaber for Landskassen, kommunerne, Staten og nogle kvasi-offentlige enheder.

 

Grænsen mellem markedsmæssig virksomhed og ikke-markedsmæssig ”Offentlig forvaltning og service” følger ikke nødvendigvis ejerskabet. Aktiviteter inden for byggematerialeindustri, entreprenørvirksomhed, boligudlejning, transport og lign. er typisk klassificeret som markedsmæssig virksomhed, selv om de pågældende enheder er kommunale eller tilhører Selvstyret, mens enkelte selvstændige enheder, hvis aktiviteter hovedsagelig drives for offentlige penge, er klassificeret som en del af ”Offentlig forvaltning og Service”.

 

Den centrale primærstatistiske kilde til oplysninger om private virksomheders økonomi er regnskabsstatistikken for selskaber. Selskabsregnskaberne suppleres med indkomstoplysninger for selvstændigt erhvervsdrivende, hvad der medfører en meget høj grad af dækning af den grønlandske økonomi.

 

Da regnskaber typisk vedrører juridiske enheder, har det i en del tilfælde været nødvendigt at opdele firmaer efter aktiviteter og at brancheplacere de enkelte dele i overensstemmelse hermed. Det gælder f.eks. handels- eller bygge- og anlægsaktiviteter, der optræder i firmaer uden for handels eller bygge- og anlægsbrancherne.

 

Den største udfordring i den forbindelse har været opdelingen af de største virksomheder inden for fiskeri- og seafood-komplekset. Således har Royal Greenland A/S, som hidtil har været placeret i branche 463810 Engroshandel med fisk og fiskeprodukter, men aktivitetsmæssigt spænder virksomheden over fiskeri, fiskeforarbejdning på fabrikstrawlere og landbaserede anlæg samt engroshandel med fiskeprodukter, der i nationalregnskabet placeres i de tre brancher: 0302 Udenskærs fiskeri, 1000 Fødevareindustri og 4600 Engroshandel.

 

Ud fra regnskaberne alene er en sådan opdeling vanskelig, når disse aktiviteter er integreret i samme virksomhed. Metoden har derfor været at foretage opsplitningen i forbindelse med opstilling og afstemning af produktbalancerne, hvor det er muligt at skelne mellem ubearbejdede og bearbejdede fisk og at henføre produktionen af forskellige produkter til forskellige brancher. Samtidig opdeles værdiforøgelsen mellem fiskeri, forarbejdningsindustri og engroshandel. Flytningen mellem brancher bliver således årsag til, at man ikke umiddelbart kan genfinde regnskabsstatistikkens tal i nationalregnskabet.

 

Ved de hovedreviderede beregninger, der blev offentliggjort for første gang i januar 2018, er der i vidt omfang benyttet nye kildedata ved opstillingen af fiskeriets produktion og eksport. I den forbindelse er afgrænsningen mellem fiskeri-, produktions- og handelsaktiviteter ændret noget, hvad der også påvirker den relative størrelse af kompleksets brancher.

 

Oversigt 8. Erhvervenes produktion 2012-2021

 

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020*

2021*

 

                                                               Løbende priser, mio. kr.                                                              

Produktion i alt.................

25.934

25.830

26.626

27.776

29.916

30.949

31.515

32.633

32.953

33.976

Fiskeri og fangst .................

3.305

3.145

3.773

3.850

4.530

4.861

4.869

5.039

4.801

4.850

Råstofudvinding .................

308

204

189

283

149

196

208

242

265

316

Industri ........................

1.975

1.808

1.729

1.810

2.174

1.697

2.364

2.165

2.021

1.906

Forsyning og renovation ...........

1.043

1.013

1.008

1.037

1.029

1.039

931

903

1.012

993

Bygge- og anlægsvirksomhed .......

2.857

2.626

2.429

2.915

3.272

3.600

3.368

3.651

4.318

4.190

Handel ........................

1.789

2.034

2.266

2.474

2.652

2.740

2.431

2.776

2.931

2.960

Transport ......................

2.696

2.611

2.718

2.746

2.925

3.142

3.337

3.335

2.978

3.283

Hoteller og restauranter ............

627

630

577

636

664

703

722

729

565

699

Post, tele, IT, radio, TV mv.  .........

1.156

1.191

1.202

1.247

1.325

1.305

1.263

1.263

1.229

1.251

Finansiering og forretningsservice ....

2.935

3.008

3.040

2.962

3.075

3.170

3.151

3.254

3.566

3.892

Offentlige og personlige tjenester .....

7.245

7.561

7.694

7.816

8.120

8.495

8.875

9.277

9.267

9.635

 

                                                     Kædede værdier (2010-priser), mio. kr.                                                   

Produktion i alt.................

24.157

23.842

24.320

24.036

25.556

25.622

26.077

26.807

27.044

27.701

Fiskeri og fangst .................

2.515

2.456

2.876

2.447

2.921

3.010

3.053

3.152

3.206

3.406

Råstofudvinding .................

303

207

189

277

149

194

217

251

266

305

Industri ........................

1.734

1.653

1.943

1.811

2.096

1.457

1.690

1.686

1.743

1.763

Forsyning og renovation ...........

910

896

928

938

932

945

1.006

969

1.056

1.037

Bygge- og anlægsvirksomhed .......

2.752

2.488

2.242

2.626

2.902

3.128

2.877

3.089

3.647

3.464

Handel ........................

1.866

1.831

1.801

1.791

1.869

1.841

1.858

2.001

2.076

2.082

Transport ......................

2.610

2.485

2.508

2.463

2.602

2.664

2.876

2.879

2.520

2.625

Hoteller og restauranter ............

591

585

528

575

592

618

625

598

442

539

Post, tele, IT, radio, TV mv.  .........

1.129

1.200

1.216

1.246

1.312

1.273

1.215

1.196

1.170

1.173

Finansiering og forretningsservice ....

2.769

2.778

2.734

2.616

2.675

2.714

2.639

2.681

2.887

3.103

Offentlige og personlige tjenester .....

6.968

7.263

7.272

7.236

7.369

7.574

7.813

8.075

7.772

7.896

 

                                                                Årlig real vækst i pct.                                                               

Produktion i alt.................

1,1

-1,3

2,0

-1,2

6,3

0,3

1,8

2,8

0,9

2,4

Fiskeri og fangst .................

0,5

-2,4

17,1

-14,9

19,4

3,0

1,4

3,2

1,7

6,2

Råstofudvinding .................

99,7

-31,7

-8,8

47,1

-46,4

30,8

11,8

15,6

5,8

14,4

Industri ........................

8,0

-4,7

17,5

-6,8

15,7

-30,5

16,0

-0,2

3,4

1,1

Forsyning og renovation ...........

1,6

-1,6

3,5

1,1

-0,7

1,4

6,5

-3,8

9,0

-1,8

Bygge- og anlægsvirksomhed .......

1,5

-9,6

-9,9

17,1

10,5

7,8

-8,0

7,4

18,1

-5,0

Handel ........................

2,8

-1,9

-1,6

-0,5

4,3

-1,5

0,9

7,7

3,8

0,3

Transport ......................

-3,4

-4,8

0,9

-1,8

5,6

2,4

8,0

0,1

-12,5

4,2

Hoteller og restauranter ............

-4,8

-1,0

-9,7

9,0

3,0

4,3

1,1

-4,4

-26,0

22,0

Post, tele, IT, radio, TV mv.  .........

-0,8

6,3

1,4

2,4

5,3

-3,0

-4,6

-1,6

-2,1

0,2

Finansiering og forretningsservice ....

-0,1

0,3

-1,6

-4,3

2,2

1,4

-2,7

1,6

7,7

7,5

Offentlige og personlige tjenester .....

-0,3

4,2

0,1

-0,5

1,8

2,8

3,2

3,3

-3,8

1,6

Kilde: https://bank.stat.gl/NRD0318

 

Figur 10 viser erhvervenes produktion som procentandel af den samlede produktion. Erhvervet Offentlige og personlige tjenester er det største erhverv og tegner sig for knap en tredjedel af samfundets produktion. Erhvervet består af produktion af offentlige serviceydelser vedr. administration, sundhed og undervisning mm.

 

Figur 10. Erhvervenes produktion i pct. af den samlede produktionsværdi

 

Fiskeri og fangst samt Industri står tilsammen for 18,7 pct. af produktionen i 2021 i kædede værdier. Det skal her bemærkes at fabriksanlæg, der forarbejder fisk og skaldyr, er placeret under Industri. Det skal ligeledes bemærkes at store virksomheder med aktiviteter i flere forskellige brancher så vidt muligt er opdelt i de forskellige brancher. F.eks. er en virksomhed som Royal Greenland i perioden 2012-2021 har været placeret i engroshandel i Erhvervsregisteret, men er i nationalregnskabet opdelt i 3 forskellige brancher, som er Fiskeri og fangst, Industri og Engroshandel.

 

Produktionen i Råstofudvinding har i perioden 2012-2021 været beskeden i forhold til de øvrige etablerede brancher. Til gengæld er investeringerne i
olie-, gas og mineralefterforskning i samme periode steget markant til 2.049 mio. kr. i 2012, en stigning som også kan ses i posten faste bruttoinvesteringer. Investeringer er dog faldet til 237 mio. kr. i 2021. I nationalregnskabet antages, at olie-, gas og mineralefterforskningen er investeringer i forbindelse med en fremtidig grønlandsk aktivitet. Efterforskning, der udføres af en udenlandsk virksomhed, er imidlertid import af tjenester, som ikke medfører grønlandsk produktion. Den udenlandske virksomheds køb af varer og tjenester i Grønland i forbindelse med efterforskningen indgår til gengæld i Grønlands eksport.

 

Oversigt 9 viser erhvervenes bruttoværditilvækst (produktionsværdi minus forbrug i produktion samt køb af varer og tjenester) i løbende og kædede værdier. For perioden 2012-2021 er bruttoværditilvæksten (BVT) størst indenfor Fiskeriet, Bygge- og anlægsvirksomhed, Handel, Finansiering og forretningsservice samt Offentlige og personlige tjenester.

 

Oversigt 9. Erhvervenes bruttoværditilvækst

 

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020*

2021*

 

                                                               Løbende priser, mio. kr.                                                              

Bruttoværditilvækst i alt..........

14.626

14.637

15.406

16.313

17.592

18.191

18.525

19.221

19.408

19.590

Fiskeri og fangst .................

2.448

2.266

2.765

2.865

3.355

3.588

3.556

3.694

3.519

3.557

Råstofudvinding .................

180

90

118

83

66

77

74

128

135

128

Industri ........................

784

764

696

683

834

478

989

664

681

591

Forsyning og renovation ...........

518

509

533

553

590

602

410

413

519

469

Bygge- og anlægsvirksomhed .......

1.377

1.371

1.157

1.547

1.734

2.047

2.041

2.222

2.365

2.079

Handel ........................

908

1.149

1.373

1.634

1.670

1.758

1.589

1.889

1.912

1.862

Transport ......................

1.235

1.058

1.211

1.251

1.390

1.429

1.498

1.508

1.355

1.524

Hoteller og restauranter ............

262

236

259

312

330

358

341

362

219

324

Post, tele, IT, radio, TV mv.  .........

647

645

657

683

772

718

685

647

673

665

Finansiering og forretningsservice ....

1.921

2.069

2.137

2.078

2.142

2.219

2.229

2.291

2.419

2.556

Offentlige og personlige tjenester .....

4.346

4.480

4.502

4.624

4.710

4.918

5.113

5.404

5.611

5.835

 

                                                     Kædede værdier (2010-priser), mio. kr.                                                   

Bruttoværditilvækst i alt..........

13.795

13.616

14.266

14.002

14.707

14.760

14.984

15.528

15.500

15.627

Fiskeri og fangst .................

1.772

1.702

2.027

1.616

1.891

1.941

1.957

2.061

2.106

2.317

Råstofudvinding .................

161

86

111

81

65

78

87

148

148

131

Industri ........................

811

847

1.233

1.116

1.324

547

605

538

663

691

Forsyning og renovation ...........

458

463

525

528

553

558

524

519

619

542

Bygge- og anlægsvirksomhed .......

1.400

1.375

1.124

1.447

1.552

1.889

1.822

2.016

2.142

1.827

Handel ........................

1.033

990

967

998

976

964

1.047

1.146

1.145

1.088

Transport ......................

1.298

1.062

1.166

1.144

1.191

1.170

1.282

1.297

1.052

1.111

Hoteller og restauranter ............

245

210

221

270

278

292

266

225

120

172

Post, tele, IT, radio, TV mv.  .........

653

699

737

757

842

771

713

653

691

660

Finansiering og forretningsservice ....

1.769

1.845

1.845

1.766

1.776

1.799

1.755

1.758

1.810

1.883

Offentlige og personlige tjenester .....

4.184

4.325

4.275

4.306

4.282

4.405

4.536

4.772

4.652

4.702

 

                                                                Årlig real vækst i pct.                                                               

Bruttoværditilvækst i alt..........

1,3

-1,3

4,8

-1,9

5,0

0,4

1,5

3,6

-0,2

0,8

Fiskeri og fangst .................

-2,0

-3,9

19,1

-20,3

17,0

2,7

0,8

5,3

2,2

10,0

Råstofudvinding .................

237,5

-46,9

30,0

-27,7

-19,2

19,8

11,2

70,8

-0,3

-11,0

Industri ........................

10,1

4,4

45,7

-9,5

18,7

-58,7

10,6

-11,1

23,2

4,2

Forsyning og renovation ...........

3,2

1,0

13,5

0,6

4,7

0,8

-6,1

-0,9

19,3

-12,4

Bygge- og anlægsvirksomhed .......

0,3

-1,8

-18,2

28,8

7,2

21,7

-3,6

10,7

6,2

-14,7

Handel ........................

8,2

-4,1

-2,4

3,2

-2,2

-1,2

8,6

9,4

-0,1

-5,0

Transport ......................

1,7

-18,2

9,8

-1,8

4,0

-1,7

9,6

1,2

-18,9

5,7

Hoteller og restauranter ............

-4,5

-14,2

5,2

22,0

3,0

4,9

-8,8

-15,3

-46,9

43,9

Post, tele, IT, radio, TV mv.  .........

0,4

7,1

5,4

2,7

11,2

-8,4

-7,5

-8,4

5,8

-4,5

Finansiering og forretningsservice ....

-3,1

4,3

0,0

-4,3

0,6

1,3

-2,4

0,2

2,9

4,0

Offentlige og personlige tjenester .....

-1,0

3,4

-1,2

0,7

-0,6

2,9

3,0

5,2

-2,5

1,1

Kilde: https://bank.stat.gl/NRD0418

 

Bygge- og anlægsvirksomhed (branche 4143) står i 2021 for 12,5 pct. af den samlede produktionsværdi. I 2021 falder branchens BVT med 12,1 pct. i løbende priser, svarende til 14,7 pct. i kædede værdier. I de endelige tal bestemmes branchens produktionsværdi fra anvendelsessiden, idet branchernes udgifter til forskellige former for bygge- og anlægsarbejder baseres på de kilder, der også benyttes til at opstille branchernes produktion og BVT. I foreløbige år benyttes indikatorer for udviklingen. Branchens input er i den sidste ende bestemt af de byggematerialer mv., der er til rådighed i de pågældende år. Disse værdier sammenholdes dog med de værdier for bygge- og anlægsvirksom­heder, der kan findes i regnskabsstatistikkerne og med værdien af branchens aflønning af ansatte. Sådanne kontroller har givet anledning til en række tilpasninger via lagrene af byggematerialer.

 

Bygge- og anlægsproduktionen omfatter:

 

·         Bygningsreparation og anlægsreparation, der svarer til branchernes udgifter til disse formål.

·         Byggeri af boliger, der i de endelige år hovedsagelig er opstillet ud fra de offentlige tilskud til byggeriet og de i hvert år gældende regler for støtte til de forskellige boligformer. Gennem de seneste år må den støttede andel dog antages at være blevet mindre stabil. Samtidig mangles der datagrundlag til udarbejdelse af statistikken over boliger, hvad der medfører, at de skønnede værdier af boligbyggeriet her mere usikre end sædvanligt.

·         Byggeri af erhvervsbygninger, der svarer til opførelsesudgifterne iflg. private og offentlige regnskaber.

·         Anlæg, der er skønnet ud fra anlægsudgifterne iflg. private og offentlige regnskaber.

 

Regnskabernes byggeinvesteringer inkluderer udgifter i forbindelse med ejerskifte, som ikke er produktion i bygge- og anlægsvirksomhed. Disse udgifter fratrækkes ved fastsættelse af værdien af nybyggeriet.

 

BVT i Handel i løbende priser faldt med 2,6 pct. i 2021, korrigeret for prisudviklingen gav det en realvækst på -5,0 pct. I 2019 var BVT i Handel 1.889 mio. kr. i løbende priser, af de 1.889 mio. kr. er 1.069 mio. kr. BVT i Engroshandel undtaget biler (branche 4600) og 727 mio. kr. BVT Detailhandel undtaget biler (branche 4700). Produktionen i handelsbrancherne omfatter alene værdien af de tjenester, der udføres i forbindelse med handelsaktiviteten, herunder opdeling og ompakning af handlede varer. Derimod indgår værdien af indkøbte handelsvarer ikke i handelens produktionsværdi. Det medfører i praksis at for handelsvarernes bidrag til produktionsværdien beregnes som handelsavancen, dvs. forskellen mellem omsætningen af handelsvarer minus værdien af det hertil svarende handelsvarekøb. Hertil kommer handelstjenester i form af provisioner i forbindelse med agentur- og auktionshandel o. lign. En konsekvens heraf er, at købet af handelsvarer heller ikke medregnes i handelens input.

 

BVT i Transport var i 2021 1.524 mio. kr. i løbende priser og steg med 12,4 pct. i forhold til året før. Korrigeret for prisudviklingen var det en stigning i BVT på 5,7 pct. For de endelige år (2012-2019) kan man dele erhvervets BVT op på de detaljerede hovedbrancher. I 2019 var den samlede BVT i Transport på 1.524 mio. kr. i løbende priser og blandt de underliggende brancher er BVT størst i Lufttransport (branche 5100) 545 mio. kr. og Skibsfart (branche 5000) 455 mio. kr. I branchen Transport indgår også offentlige virksomheder som f.eks. kommunale busselskaber.

 

Finansiering og forretningsservice udgøres primært af Husleje og ejendomsformidling (branche 6800). I 2021 var BVT i denne kategori 2.556 mio. kr. I Husleje og ejendomsformidling indgår også offentlige boligselskaber samt en beregnet produktionsværdi for ejerboliger. Produktionsværdien for ejerboliger er beregnet ud fra lejeindtægten for en tilsvarende lejebolig.

 

Offentlige og personlige tjenester er det største erhverv på Grønland med en produktion på 9.635 mio. kr. i 2021 og en BVT på 5.835 mio. kr. Produktionen i Offentlige og personlige tjenester udgøres primært af det offentliges (Selvstyret, kommunerne og staten) ikke-markedsmæssige produktion. Normen for nationalregnskabets markedsmæssige produktion er, at produktionsværdien er opgjort ud fra salgsværdien, men da det offentliges ikke-markedsmæssige produktion som regel er gratis eller sælges til en lav pris er produktionsværdien for det offentliges ikke-markedsmæssige produktion opgjort udefra omkostningssiden. Omkostningerne er opdelt på fire forskellige komponenter; løn, forbrug i produktion (køb af varer og tjenesteydelser), forbrug af fast realkapital (afskrivninger) og andre produktionsskatter minus subsidier. Summen af disse fire omkostningskomponenter udgør således produktionsværdien for det offentliges ikke markedsmæssige produktion.

 

Lønningerne er i perioden 2012 til 2021 i gennemsnit pr. år steget med 2,7 pct. De sidste par år er lønningerne steget med hhv. 2,3 pct. i 2020 og 5,6 pct. i 2021.

 

Oversigt 10. Aflønning af ansatte

 

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020*

2021*

Lønninger, mio. kr. ...

8.931

8.818

8.743

9.193

9.674

10.043

10.362

10.796

11.046

11.660

Ændring i pct. ......

0,0

-1,3

-0,9

5,1

5,2

3,8

3,2

4,2

2,3

5,6

Kilde: https://bank.stat.gl/NRD0518

 

Den funktionelle indkomstfordeling belyser, hvordan Bruttofaktorindkomsten (BFI) fordeler sig på løn til ansatte og overskud til ejere af virksomheder. Det er til forskel fra den personlige indkomstfordeling, der belyser fordelingen af alle typer af indkomster, fordelt på personer/husholdninger. Aflønning af ansatte udgjorde 11.660 mio. kr. i 2021, svarende til 59,0 pct. af BFI - også betegnet lønkvoten.

 

En del af forklaringen på det høje niveau er, at sektoren offentlig forvaltning og service kræver megen arbejdskraft og er løntung. Det spiller en væsentlig større rolle end i mange andre lande, hvor private løser en lang række opgaver. Hertil kommer betydningen af det lille befolkningsgrundlag, der er spredt på et meget stort areal. Det medfører at mange opgaver må løses uden mulighed for at høste stordriftsfordele i produktionen.

 

Lønkvoten var helt op på 60,6 pct. i 2012. Stigningen havde baggrund i en reallønsfremgang i denne periode. Siden 2014 er lønkvoten reduceret og har været faldende indtil 2016, for derefter at stige til 59,0 pct. i 2021.

 

Figur 11. Udvikling af lønkvoten

 

Afsnit 5.2

Det private forbrug

I 2021 udgjorde det samlede private forbrug 7.289 mio. kr., svarende til 129.317 kr. pr indbygger. De private forbrugsudgifter består af husholdningernes udgifter til køb af varer og tjenester til direkte forbrug.

 

Husholdningernes forbrug på grønlandsk område omfatter forbruget i Grønland, uanset om det er afholdt af grønlandske residenter eller ikke-residenter. Grønlandske husholdningers forbrug i alt udgøres af husholdningernes forbrug på grønlandsk område fratrukket turistindtægterne (ikke-residenters forbrug på Grønland) samt et tillæg for grønlandske husholdningers forbrug i udlandet (turistudgifter). Endvidere lægges forbruget i de såkaldte NPISH’er (Non-Profit Institutions Serving Households) til, hvormed man får det samlede private forbrug. Sammenhængen mellem de forskellige forbrugsbegreber fremgår af oversigt 11 som vises nedenunder.

 

Oversigt 11. Privatforbrugets underkomponenter 2012-2021

 

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019*

2020*

 

                                                         Løbende priser, mio. kr.                                                        

Husholdningernes forbrug
på grønlandsk område
................

6.590

6.610

6.877

6.942

7.134

7.242

7.283

7.369

7.228

7.438

- Turistindtægter ......................

-388

-399

-419

-475

-529

-575

-624

-646

-275

-353

+ Turistudgifter .......................

201

184

176

176

187

221

243

241

122

161

 = Husholdningernes forbrug i alt........

6.403

6.395

6.635

6.643

6.791

6.887

6.903

6.964

7.075

7.247

+Forbrug i NPISH’er ...................

23

23

18

34

37

41

41

41

41

42

= Privat forbrug i alt..................

6.425

6.418

6.652

6.677

6.828

6.928

6.943

7.005

7.116

7.289

 

                                                     Kædede værdier, 2010-priser                                                    

Husholdningernes forbrug
på grønlandsk område
................

6.276

6.264

6.370

6.410

6.531

6.583

6.701

6.752

6.536

6.772

- Turistindtægter ......................

-446

-491

-551

-614

-669

-710

-764

-784

-321

-406

+ Turistudgifter .......................

191

174

165

164

174

203

222

218

110

144

 = Husholdningernes forbrug i alt........

6.026

5.961

6.010

6.006

6.095

6.145

6.240

6.271

6.296

6.497

+Forbrug i NPISH’er

21

20

14

27

28

31

30

30

29

29

= Privat forbrug i alt..................

6.048

5.981

6.024

6.035

6.124

6.177

6.271

6.303

6.327

6.527

Kilde: https://bank.stat.gl/NRD07

 

Forbruget i de såkaldte NPISH’er omfatter forbruget i kulturelle, religiøse og selskabelige foreninger, fagforeninger mm. Produktionen i non-profit institutioner er beregnet udefra omkostningssiden.

 

Turistindtægter dækker udenlandske turisters forbrug i Grønland. Definitionen af en turist følger anbefalingen fra WTO. En turist omfatter dermed turister i traditionel forstand samt personer på rejse med forretningsformål mv. Turistudgifter dækker grønlandske turisters forbrug i udlandet. I nedenstående figur vises udviklingen i Grønlands turistudgifter og turistindtægter i løbende priser.

 

Figur 12. Turistindtægter og -udgifter 2012-2021, løbende priser

Kilde: https://bank.stat.gl/NRD07

 

Forbruget opdeles på forbrugsgrupper (fødevarer, beklædning mv.), som følger klassifikationen COICOP (Classification of Individual Consumption according to Purpose), som er en integreret del af nationalregnskabssystemet SNA2008. I oversigt 12 er privatforbruget på grønlandsk område opdelt i 11 hovedgrupper.

 

Det private forbrug er i perioden 2012 til 2021 steget med 12,9 pct. i løbende priser, hvilket kan ses i oversigten. Med hjælp af detaljerede forbrugerprisindeks er det private forbrug blevet korrigeret for prisudviklingen, hvilket giver en mængdemæssig udvikling på 7,9 pct. i samme periode. Fra 2020 til 2021 er det private forbrug i løbende priser steget med 2,9 pct.

 

De fire største forbrugsgrupper er Fødevarer og drikkevarer, Boligbenyttelse, Andre varer og tjenester og Alkoholdige drikkevarer, tobak og narkotika. Disse udgør tilsammen 70,0 pct. af husholdningernes forbrug.

 

I 2021 var forbruget af fødevarer og drikkevarer på 1.712 mio. kr., og i perioden 2012 til 2021 er fødevare- og drikkevareforbruget i løbende priser steget med 32,4 pct. Korrigeret for prisudviklingen er fødevareforbruget (i kædede værdier, 2010-priser) steget med 23,2 pct. i samme periode. I fødevare og drikkevareforbruget indgår også produktion af fødevarer til eget brug. Det betyder at der udefra oplysninger om mængder og priser beregnes en værdi for jagt og fangst som f.eks. fisk, sæler, rensdyr og moskus som lægges til fødevareforbruget.

 

Forbrugsgruppen Boligbenyttelse dækker over udgifterne for leje- og ejerboliger (Faktisk betalt husleje, Beregnet husleje af egen bolig, Reparation og vedligeholdelse af boliger samt vand og Tjenester i forbindelse med boliger, konsumgrupperne 041, 042, 043 og 044). Huslejen i ejerboliger er beregnet udefra huslejen for en tilsvarende lejebolig, svarende til hvad ejeren ville kunne få i lejeindtægter hvis boligen var udlejet.

 

Oversigt 12. Det private forbrug fordelt på konsumgrupper 2012-2021

 

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020*

2021*

 

                                                     Løbende priser, mio. kr.                                                    

Privat forbrug på grønlandsk område........

6.590

6.610

6.877

6.942

7.134

7.242

7.283

7.369

7.228

7.438

Fødevarer og drikkevare ...................

1.293

1.384

1.570

1.533

1.587

1.597

1.618

1.656

1.700

1.712

Alkoholdige drikkevarer, tobak og narkotika .....

919

811

906

877

951

921

880

965

1.020

987

Beklædning og fodtøj .....................

246

279

219

231

242

231

238

244

277

277

Boligbenyttelse ..........................

1.180

1.226

1.251

1.256

1.254

1.256

1.310

1.342

1.353

1.374

El og brændsel ..........................

537

549

536

542

494

495

446

450

490

471

Boligudstyr .............................

175

191

186

191

193

215

262

274

284

285

Medicin mv .............................

48

50

53

62

55

50

56

65

76

77

Anskaffelse af køretøjer ....................

41

46

63

60

82

84

108

93

101

109

Anden transport og kommunikation ...........

649

629

630

649

663

696

679

631

409

452

Fritidsudstyr, underholdning og rejser ..........

490

471

489

498

519

556

571

598

526

563

Andre varer og tjenester ...................

1.012

976

974

1.041

1.095

1.139

1.116

1.052

991

1.130

 

                                           Kædede værdier (2010-priser), mio. kr.                                          

Privat forbrug på grønlandsk område........

6.276

6.264

6.370

6.410

6.531

6.583

6.701

6.752

6.536

6.772

Fødevarer og drikkevare ...................

1.239

1.262

1.393

1.357

1.374

1.367

1.434

1.493

1.506

1.527

Alkoholdige drikkevarer, tobak og narkotika .....

890

851

898

903

943

936

895

981

1.003

969

Beklædning og fodtøj .....................

245

261

198

205

204

191

192

214

252

260

Boligbenyttelse ..........................

1.123

1.132

1.115

1.101

1.103

1.101

1.131

1.141

1.146

1.159

El og brændsel ..........................

425

430

417

420

401

407

422

424

458

469

Boligudstyr .............................

183

183

173

176

176

188

247

241

250

263

Medicin mv .............................

47

48

51

58

50

46

51

57

67

67

Anskaffelse af køretøjer ....................

26

35

57

52

70

78

91

79

86

93

Anden transport og kommunikation ...........

628

615

621

640

640

654

653

603

393

441

Fritidsudstyr, underholdning og rejser ..........

495

492

523

528

551

582

593

630

544

578

Andre varer og tjenester ...................

975

950

920

971

1.027

1.050

997

898

828

934

 

                                                          Real vækst i pct.                                                         

Privat forbrug på grønlandsk område........

0,0

-0,2

1,7

0,6

1,9

0,8

1,8

0,8

-3,2

3,6

Fødevarer og drikkevare ...................

-4,9

1,8

10,4

-2,6

1,3

-0,5

4,9

4,1

0,8

1,4

Alkoholdige drikkevarer, tobak og narkotika .....

0,3

-4,3

5,5

0,6

4,4

-0,7

-4,4

9,7

2,2

-3,4

Beklædning og fodtøj .....................

11,0

6,5

-24,1

3,3

-0,4

-6,3

0,3

11,8

17,6

3,3

Boligbenyttelse ..........................

1,2

0,7

-1,5

-1,2

0,2

-0,2

2,7

0,9

0,4

1,2

El og brændsel ..........................

0,3

1,4

-3,2

0,7

-4,3

1,3

3,7

0,6

7,9

2,5

Boligudstyr .............................

12,1

0,1

-5,4

1,3

0,2

6,6

31,6

-2,5

3,7

5,4

Medicin mv .............................

12,2

1,7

5,2

14,9

-13,6

-9,5

11,3

13,2

16,4

0,7

Anskaffelse af køretøjer ....................

-32,2

31,3

64,3

-8,1

34,3

10,3

16,6

-12,7

8,8

7,8

Anden transport og kommunikation ...........

2,9

-2,1

0,9

3,2

0,0

2,1

-0,2

-7,6

-34,8

12,2

Fritidsudstyr, underholdning og rejser ..........

2,2

-0,5

6,1

1,0

4,4

5,7

1,9

6,1

-13,6

6,2

Andre varer og tjenester ...................

-1,9

-2,5

-3,1

5,5

5,8

2,2

-5,1

-9,9

-7,8

12,8

Kilde: https://bank.stat.gl/NRD07

 

Andre varer og tjenester er en bred konsumgruppe, som dækker over bl.a. udgifter til hotel og restauranter, frisør, smykker, forsikring og finansielle tjenesteydelser. Det private forbrug af andre varer og tjenesteydelser var i 2019 1.152 mio. kr., heraf udgjorde udgifter på restauranter mv. 360 mio. kr. og finansielle tjenesteydelser udgjorde 326 mio. kr. Figur 13 viser, hvor stor andel de forskellige konsumgrupper udgør af det samlede private forbrug.

 

Forbruget af Alkoholdige drikkevarer, tobak og narkotika. var i 2021 på 987 mio. kr., hvilket udgør 13,7 pct. af det samlede private forbrug. Forbrug af hash indgår i denne forbrugsgruppe, og udgjorde i 2021 180 mio.kr. I 2019 var forbruget af Alkoholdige drikkevarer, tobak og narkotika på 965 mio. kr., hvor de 424 mio. kr. af dem kan henføres til forbrug af tobak, 363 mio. kr. til forbrug af alkoholholdige drikkevarer med øl som den dominerende vare samt forbrug af hash på 178 mio. kr.

 

Figur 13. Det private forbrug opdelt efter konsumgrupper (COICOP)

Kilde: https://bank.stat.gl/NRD07

 

Det private forbrug for de endelige tal 2012-2019 er fremkommet som en del af vare- og tjenestebalancerne, hvor forsyningen af en given vare eller tjeneste er givet ude fra importen eller produktionen. Det private forbrug for de foreløbige tal 2020 og 2021 er beregnet ud fra flere forskellige indikatorer som er brugt til at fremskrive de endelige år. Kædede værdier fremkommer i de afstemte produktbalancer i foregående års priser. De foreløbige tal beregnes ved hjælp af detaljerede forbruger pris indeks.

 

Husholdningernes private forbrugsudgifter omfatter en række imputerede udgifter – altså udgifter, som ikke er umiddelbart observerbare, men beregnede. Disse beregnede tillæg til de almindelige forbrugsudgifter må tillige tillægges som produktion, for at tilgang og anvendelse stemmer.

 

De vigtigste imputerede udgifter er:

 

·         Beregnet husleje af ejerboliger og fritidsboliger. Personer, som ejer og bebor deres egen bolig, betragtes i nationalregnskabet som producenter af boligydelser, der sælges til ejeren selv. Den imputerede værdi af denne ydelse er sket på grundlag af detaljerede huslejeoplysninger fra Boligselskaberne INI, Iserit og Illuut, hvorfra huslejer for udlejningsboliger er overført til ejerboliger af samme størrelse, med samme faciliteter, beliggenhed mv. Denne beregnede husleje er udtryk for ejerhusstandens reelle boligforbrug, og for hvor meget en ejerhusstand sparer ved ikke at skulle leje en tilsvarende bolig. Det samme beløb indgår derfor både som forbrug og som produktion/indkomst. Derimod viser opgørelsen ikke noget om ejerhusstandens faktiske betalinger, der jo er afhængig af individuelle forhold (boligens belåning, skattefradragene osv.).

 

·         Beregnet værdi af produktion af fødevarer til eget brug. I nationalregnskabet skal husholdningernes produktion af varer til eget forbrug værdisættes og tillægges holdningernes forbrugsudgifter. Modsat tjenester hvor man typisk ikke medtager husholdningernes produktion af f.eks. madlavning, børnepasning mm. på nær den ovenfornævnte produktion af boligtjenester for ejerboliger. I Grønland hvor fiskeri og jagt er en væsentlig aktivitet blandt befolkningen, er den økonomiske værdi af denne produktion af fødevarer til eget brug ganske stor, når man værdisætter fangsten af sæler, hvaler mm. og jagtudbyttet af rensdyr, moskusokser mm.

 

Afsnit 5.3

Det offentlige forbrug

I 2021 var det offentlige forbrug på 9.178 mio. kr. i løbende priser. Størrelsen af det samlede offentlige forbrug har længe været beregnet i forbindelse med opgørelsen af de offentlige finanser. I nationalregnskabet er det offentlige forbrug opdelt i en række underkomponenter, som hver især har særlig analytisk interesse.

 

Det kollektive forbrug omfatter tjenester som det offentlige stiller gratis til rådighed for befolkningen, og hvor det ikke er muligt at henføre forbruget til enkeltpersoner. Eksempler på sådanne tjenester er den offentlige administration indenfor selvstyret og kommuner.

 

Det individuelle ikke-markedsmæssige forbrug stilles ligeledes gratis til rådighed, men kan henføres til enkeltpersoner, fx tjenester indenfor sundhed og undervisning.

 

Det individuelle markedsmæssige forbrug består af varer som det offentlige køber på markedet og stiller gratis til rådighed for befolkningen, uden at der ligger en offentlig produktion bag. Eksempler herpå er medicin formidlet via det offentlige samt hjælpemidler som fx kørestole. I oversigt nedenfor vises de enkelte forbrugskomponenter.

 

Oversigt 13. Det offentlige forbrugs underkomponenter

 

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020*

2021*

 

                                                      Løbende priser, mio. kr.                                                    

Offentligt forbrug i alt....................

6.920

7.216

7.312

7.432

7.717

7.986

8.325

8.755

8.820

9.178

Kollektivt forbrug .........................

2.793

2.933

2.941

2.975

3.152

3.224

3.339

3.596

3.722

3.900

Individuel forbrug, ikke-markedsmæssig ........

4.120

4.275

4.364

4.448

4.558

4.756

4.981

5.151

5.092

5.272

Individuel forbrug, markedsmæssig ...........

6

8

7

8

7

6

5

7

7

7

 

                                           Kædede værdier (2010-priser), mio. kr.                                          

Offentligt forbrug i alt....................

6.651

6.925

6.912

6.874

6.995

7.111

7.326

7.619

7.484

7.593

Kollektivt forbrug .........................

2.666

2.775

2.743

2.700

2.774

2.789

2.852

3.039

3.149

3.214

Individuel forbrug, ikke-markedsmæssig ........

3.978

4.141

4.161

4.165

4.214

4.316

4.470

4.571

4.319

4.362

Individuel forbrug, markedsmæssig ...........

8

10

9

10

8

7

6

8

8

8

Kilde: https://bank.stat.gl/NRD08

 

Figur 14 viser udviklingen i det offentlige forbrug i forhold til det private forbrug.

 

Figur 14. Udviklingen i det private og offentlige forbrug

Kilde: https://bank.stat.gl/NRD11

 

Faktisk individuelt forbrug er summen af private forbrugsudgifter og offentlige individuelle forbrugsudgifter. Ved internationale sammenligninger af forbruget bør dette faktiske individuelle forbrug vælges som sammenligningsgrundlag frem for private forbrugsudgifter, da der på denne måde tages højde for eventuelle ændringer i fordelingen af betalingen mellem husholdningerne og offentlig forvaltning og service.

 

Det offentlige forbrug og det offentlige ikke-markedsmæssige forbrug er baseret på oplysninger fra de offentlige finanser. For de endelige tal for 2003-2019 findes der en mere detaljerede opgørelse for det kollektive og individuelle forbrug i statiskbanken. Her er forbruget opdelt i flere undergrupper, som følger det offentlige finansers formålskode (COFOG).

 

Afsnit 5.4

Bruttoinvesteringer

De faste bruttoinvesteringer består af residente producenters anskaffelser minus afhændelser af faste aktiver, der indgår som en del af erhvervenes kapitalapparat her i landet. Sammen med Lagerforøgelser og anskaffelser minus afhændelser af værdigenstande udgør de nationalregnskabets bruttoinvesteringer.

 

Af oversigt 14 fremgår, hvordan investeringerne har udviklet sig fra 2012 til 2021. Det er særlig bemærkelsesværdigt at investeringerne i olie- og mineralefterforskning er faldet kraftigt det seneste år. Investeringer i olie- og mineralefterforskning har således været på 2.049 mio. kr. i 2012 i kædede værdier, men er siden faldet til 237 mio. kr. i 2021.

 

Oversigt 14. Investeringer 2012-2021

 

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020*

2021*

 

                                                               Løbende priser, mio. kr.                                                              

Materielle faste aktiver..........

3.217

3.038

2.796

2.867

3.792

3.620

3.385

5.364

5.877

6.163

Bygninger og anlæg .............

2.714

2.157

1.963

2.402

2.684

2.952

2.809

3.474

4.034

4.160

Transportmidler .................

142

574

561

249

819

344

203

1.520

1.468

1.574

Maskiner og inventar .............

361

308

274

218

286

323

373

370

374

428

Ændring, dyrkede aktiver ..........

1

-1

-2

-1

2

1

0

0

0

0

Immaterielle faste aktiver........

2.581

1.502

936

1.172

813

736

745

790

503

607

Forskning og udvikling ............

425

401

400

379

380

396

353

357

328

333

Mineral- og olieefterforskning .......

2.133

1.099

533

789

429

339

391

433

174

274

Computer software ..............

23

2

3

4

4

1

1

0

0

0

Faste bruttoinvesteringer........

5.798

4.540

3.732

4.039

4.605

4.356

4.130

6.154

6.380

6.770

Lagerforøgelser ................

-103

-2

-127

1

-141

91

65

97

30

12

Bruttoinvesteringer.............

5.695

4.538

3.605

4.040

4.464

4.446

4.195

6.251

6.410

6.782

 

                                                     Kædede værdier (2010-priser), mio. kr.                                                    

Materielle faste aktiver..........

3.130

2.982

2.708

2.669

3.599

3.291

3.047

4.964

5.253

5.557

Bygninger og anlæg .............

2.608

2.057

1.830

2.191

2.406

2.588

2.417

2.967

3.437

3.524

Transportmidler .................

166

693

678

288

997

422

253

1.869

1.653

1.828

Maskiner og inventar .............

354

291

260

205

287

305

369

328

332

390

Ændring, dyrkede aktiver ..........

Immaterielle faste aktiver........

2.487

1.429

874

1.071

732

653

655

690

442

532

Forskning og udvikling ............

414

387

383

357

351

359

317

318

294

299

Mineral- og olieefterforskning .......

2.049

1.040

492

711

383

299

342

376

152

237

Computer software ..............

30

3

4

4

5

1

1

1

1

1

Faste bruttoinvesteringer........

5.619

4.373

3.538

3.745

4.270

3.956

3.716

5.452

5.538

5.906

Lagerforøgelser ................

Bruttoinvesteringer.............

5.501

4.361

3.404

3.752

4.161

3.989

3.714

5.457

5.480

5.835

Kilde: https://bank.stat.gl/NRD09

 

Oplysninger om investeringerne kommer fra flere forskellige kilder, hvoraf kan nævnes: regnskabsstatistikken, offentlige finanser samt udenrigshandelsstatistikken.

 

Afsnit 5.5

Import og eksport

I oversigt 15 vises importen og eksporten fordelt på varer og tjenester for perioden 2012 til 2021. Udviklingen i eksporten har været svingende med høje vækster i 2014, 2016 og 2018, hvor eksporten er steget med hhv. 7,9 pct., 17,6 pct. og 12,0 pct. Importen har været mere markant stigende gennem perioden frem til 2012. I 2021 er importen steget med 7,3 pct. mens eksporten er faldet med 0,6 pct.

 

Kigger man på fordelingen af importen på varer og tjenester kan det ses at den store stigning frem til 2012 i importen primært kan henføres til importen af tjenester. Importen af tjenester, som i 2012 udgjorde 4.434 mio. kr., er siden en faldet til 3.450 mio. kr. i 2021.

 

Oversigt 15. Import og eksport fordelt på varer og tjenester 2012-2021

 

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020*

2021*

 

                                                             Løbende priser, mio. kr.                                                            

Import i alt.....................

9.594

8.778

7.755

7.663

8.214

8.194

8.746

10.225

9.429

10.114

  Varer ........................

5.160

5.678

5.237

4.813

5.286

5.310

5.717

6.903

6.276

6.664

  Tjenester .....................

4.434

3.100

2.518

2.849

2.928

2.884

3.028

3.322

3.153

3.450

Eksport i alt....................

5.670

5.685

6.137

6.319

7.429

7.662

8.578

8.205