Erhvervsstrukturen

Til brug for Grønlands nationalregnskab er valgt en brancheinddeling med 30 hovedbrancher. Hver af disse er defineret, så den dækker én eller flere brancher på 2-cifret niveau fra de internationalt benyttede klassifikationer ISICv31 eller NACE2 på 2-cifret niveau. Når man har valgt at slå flere 2-cifrede brancher sammen, skyldes det, at de pågældende erhverv er svagt repræsenteret i Grønland. I modsætning hertil er fiskeriet opdelt på tre brancher i lyset af den rolle, det indtager i en grønlandsk sammenhæng.

 

Brancheplaceringen af de enkelte virksomheder foregår i det Grønlandske Erhvervs Register (GER), der indeholder oplysninger om alle virksomheder (juridiske enheder) med tilhørende driftsenheder (arbejdssteder). Hvert arbejdssted placeres i den branche, hvor det har sin hovedaktivitet. I det produktionsbaserede nationalregnskab er det arbejdsstederne, der fordeles på brancher i overensstemmelse med deres hovedaktiviteter.

 

Kilderne til oplysninger om de enkelte branchers økonomi kan variere. Således er produktionen i brancherne 0109 til 0503, der dækker landbrug, fangst, jagt og fiskeri, overvejende opstillet ud fra oplysninger om mængder og priser for disse branchers karakteristiske produkter. I øvrigt kan alle slags relevante kilder være benyttet ved beregningerne, men hovedreglen er, at den private del af økonomien er opstillet med udgangspunkt i statistik over virksomhedsregnskaber, mens oplysningerne om den offentlige aktivitet kommer fra regnskaber for Landskassen, kommunerne, Staten og nogle kvasi-offentlige enheder.

 

Grænsen mellem markedsmæssig virksomhed og ikke-markedsmæssig ”Offentlig forvaltning og service” følger ikke nødvendigvis ejerskabet. Aktiviteter inden for byggematerialeindustri, entreprenørvirksomhed, boligudlejning, transport og lign. er typisk klassificeret som markedsmæssig virksomhed, selv om de pågældende enheder er kommunale eller tilhører Selvstyret, mens enkelte selvstændige enheder, hvis aktiviteter hovedsagelig drives for offentlige penge, er klassificeret som en del af ”Offentlig forvaltning og Service”.

 

Den centrale primærstatistiske kilde til oplysninger om private virksomheders økonomi er regnskabsstatistikken for selskaber. For årene 2003 til 2005 og 2009 blev selskabsregnskaberne suppleret med skatteregnskaber for både firmaer og andre selvstændige, hvad der medførte en meget høj grad af dækning af den grønlandske økonomi.

 

Da regnskaber typisk vedrører juridiske enheder, har det i en del tilfælde været nødvendigt at opdele firmaer efter aktiviteter og at brancheplacere de enkelte dele i overensstemmelse hermed. Det gælder f.eks. handels- eller bygge- og anlægsaktiviteter, der optræder i firmaer uden for handels eller bygge- og anlægsbrancherne.

 

Den største udfordring i den forbindelse har været opdelingen af de største virksomheder inden for fiskeri- og seafood-komplekset. Således placerer GER Royal Greenland A/S i branche 513810 Engroshandel med fisk og fiskeprodukter, men aktivitetsmæssigt spænder virksomheden over fiskeri, fiskeforarbejdning på fabrikstrawlere og landbaserede anlæg samt engroshandel med fiskeprodukter, der i nationalregnskabet placeres i de tre brancher: 0502 Udenskærs fiskeri, 1509 Føde-, drikke-, tobaksvareindustri og 5100 Engroshandel.

 

Ud fra regnskaberne alene er en sådan opdeling vanskelig, når disse aktiviteter er integreret i samme virksomhed. Metoden har derfor været at foretage opsplitningen i forbindelse med opstilling og afstemning af produktbalancerne, hvor det er muligt at skelne mellem ubearbejdede og bearbejdede fisk og at henføre produktionen af forskellige produkter til forskellige brancher. Samtidig opdeles værdiforøgelsen mellem fiskeri, forarbejdningsindustri og engroshandel. Flytningen mellem brancher bliver således årsag til, at man ikke umiddelbart kan genfinde regnskabsstatistikkens tal i nationalregnskabet.

 

Oversigt 7. Erhvervenes produktion 2005-2014, løbende og faste priser samt real vækst i pct.

	2005	2006	2007	2008	2009	2010	2011	2012	2013*	2014*
	Løbende priser, mio. kr.
Produktion i alt ................	18.026	19.540	20.617	22.570	22.533	22.911	24.046	24.891	24.570	24.499
Fiskeri og fangst ................	1.547	1.635	1.550	1.623	1.552	1.608	1.912	2.067	2.097	2.299
Råstofudvinding ................	190	203	301	361	373	193	157	258	217	137
Industri .......................	1.569	1.538	1.554	1.499	1.252	1.268	1.409	1.556	1.453	1.483
Energi- og vandforsyning .........	540	601	592	652	681	660	756	838	812	808
Bygge og anlægsvirksomhed ......	1.565	1.894	2.479	3.295	2.742	2.818	2.942	3.196	2.620	2.146
Handel, hotel og restauration ......	2.320	2.243	2.236	2.365	2.579	2.689	2.838	2.781	2.951	3.032
Transport, post og tele ...........	2.859	3.254	3.247	3.416	3.334	3.502	3.653	3.654	3.637	3.630
Finansiering, forretningsservice og ejendomsudlejning ............	1.917	2.244	2.434	2.617	2.762	2.921	2.913	2.980	2.891	2.883
Offentlige og personlige tjenester ...	5.520	5.928	6.226	6.742	7.258	7.253	7.465	7.561	7.892	8.083
	Faste 2005-priser, mio. kr.
Produktion i alt ................	18.026	18.907	19.859	21.057	20.296	20.316	20.491	20.501	20.108	19.586
Fiskeri og fangst ................	1.547	1.634	1.534	1.516	1.375	1.399	1.487	1.464	1.549	1.589
Råstofudvinding ................	190	218	288	335	343	182	142	229	189	116
Industri .......................	1.569	1.455	1.451	1.326	1.095	1.082	1.131	1.270	1.201	1.194
Energi- og vandforsyning .........	540	580	549	619	652	630	622	610	609	610
Bygge og anlægsvirksomhed ......	1.565	1.798	2.307	3.002	2.431	2.483	2.513	2.672	2.217	1.723
Handel, hotel og restauration ......	2.320	2.192	2.112	2.063	2.137	2.145	2.216	2.098	2.191	2.202
Transport, post og tele ...........	2.859	3.197	3.211	3.407	3.260	3.387	3.490	3.407	3.359	3.295
Finansiering, forretningsservice og ejendomsudlejning ............	1.917	2.179	2.345	2.391	2.456	2.529	2.460	2.439	2.299	2.245
Offentlige og personlige tjenester ...	5.520	5.655	6.063	6.399	6.546	6.481	6.430	6.312	6.495	6.613
	Årlig real vækst i pct.
Produktion i alt ................	2,7	4,9	5,0	6,0	-3,6	0,1	0,9	0,0	-1,9	-2,6
Fiskeri og fangst ................	-2,1	5,6	-6,1	-1,2	-9,3	1,8	6,3	-1,6	5,8	2,6
Råstofudvinding ................	78,9	14,8	32,2	16,5	2,3	-47,1	-21,8	61,4	-17,7	-38,6
Industri .......................	6,0	-7,3	-0,3	-8,6	-17,4	-1,2	4,6	12,3	-5,4	-0,6
Energi- og vandforsyning .........	-2,2	7,5	-5,4	12,7	5,4	-3,4	-1,2	-1,9	-0,2	0,1
Bygge og anlægsvirksomhed ......	6,3	14,9	28,3	30,1	-19,0	2,1	1,2	6,3	-17,0	-22,3
Handel, hotel og restauration ......	2,8	-5,5	-3,7	-2,3	3,6	0,3	3,3	-5,3	4,5	0,5
Transport, post og tele ...........	3,8	11,8	0,4	6,1	-4,3	3,9	3,0	-2,4	-1,4	-1,9
Finansiering, forretningsservice og ejendomsudlejning ............	0,1	13,7	7,6	1,9	2,7	3,0	-2,7	-0,9	-5,7	-2,4
Offentlige og personlige tjenester ...	1,6	2,5	7,2	5,5	2,3	-1,0	-0,8	-1,8	2,9	1,8

 

Figur 9 viser erhvervenes produktion som procentandel af den samlede produktion. Erhvervet Offentlige og personlige tjenester er det største erhverv og tegner sig for ca. en tredjedel af samfundets produktion. Erhvervet består af produktion af offentlige serviceydelser vedr. administration, sundhed og undervisning mm.

 

Figur 9. Erhvervenes produktion i pct. af den samlede produktionsværdi

 

Oversigt 8 viser erhvervenes bruttoværditilvækst (produktionsværdi minus forbrug i produktion samt køb af varer og tjenester) i løbende og faste priser. For perioden 2005-2014 er bruttoværditilvæksten (BVT) størst i de Offentlige og personlige tjenester, Finansiering, forretningsservice og ejendomsudlejning, Transport, post og tele samt Handel, hotel og restauration.

 

Fiskeri og fangst samt Industri står begge for 15,4 pct. af produktionen i 2014. Det skal her bemærkes, at fabriksanlæg, der forarbejder fisk og skaldyr, er placeret under Industri. Det skal ligeledes bemærkes, at store virksomheder med aktiviteter i flere forskellige brancher så vidt muligt er opdelt i de forskellige brancher. F.eks. er en virksomhed som Royal Greenland placeret i engroshandel i det Grønlandske Erhvervs Register, men er i nationalregnskabet opdelt i 3 forskellige brancher, som er Fiskeri og fangst, Industri og Engroshandel.

 

Produktionen i Råstofudvinding har i perioden 2005-2014 været beskeden i forhold til de øvrige etablerede brancher. Til gengæld er investeringerne i olie-, gas og mineralefterforskning i samme periode steget markant til 5.174 mio. kr. i 2011, en stigning som også kan ses i posten faste bruttoinvesteringer. Investeringer er dog faldet til 426 mio. kr. i 2014. I nationalregnskabet antages at olie-, gas og mineralefterforskningen er investeringer i forbindelse med en fremtidig grønlandsk aktivitet. Efterforskning, der udføres af en udenlandsk virksomhed, er imidlertid import af tjenester, som ikke medfører grønlandsk produktion. Den udenlandske virksomheds køb af varer og tjenester i Grønland i forbindelse med efterforskningen indgår til gengæld i Grønlands eksport.

 

Oversigt 8. Erhvervenes bruttoværditilvækst, løbende og faste priser samt real vækst i pct.

	2005	2006	2007	2008	2009	2010	2011	2012	2013*	2014*
	Løbende priser, mio. kr.
Bruttoværditilvækst i alt .......	9.551	10.397	10.683	11.290	11.980	12.445	13.037	13.167	13.157	13.161
Fiskeri og fangst ..............	979	998	914	905	875	929	1.184	1.264	1.289	1.398
Råstofudvinding ..............	39	4	58	77	109	47	9	-59	-15	-5
Industri .....................	602	591	558	544	383	414	466	454	338	393
Energi- og vandforsyning ........	249	302	277	279	314	322	385	440	433	456
Bygge og anlægsvirksomhed .....	566	866	1.005	1.150	1.328	1.409	1.391	1.499	1.339	991
Handel, hotel og restauration ....	1.332	1.253	1.246	1.268	1.485	1.549	1.646	1.554	1.695	1.764
Transport, post og tele .........	1.351	1.543	1.473	1.587	1.651	1.732	1.808	1.766	1.662	1.744
Finansiering, forretningsservice og ejendomsudlejning ............	1.169	1.381	1.506	1.570	1.728	1.809	1.757	1.832	1.864	1.886
Offentlige og personlige tjenester .	3.264	3.461	3.645	3.909	4.106	4.233	4.392	4.417	4.552	4.535
	Faste 2005-priser, mio. kr.
Bruttoværditilvækst i alt .......	9.551	10.147	10.400	10.721	10.704	10.983	11.225	11.067	10.913	10.566
Fiskeri og fangst ..............	979	1.033	958	915	772	836	933	883	970	958
Råstofudvinding ..............	39	23	55	71	100	44	8	-32	3	5
Industri .....................	602	555	512	475	343	332	365	457	392	412
Energi- og vandforsyning ........	249	321	281	317	359	367	356	354	356	386
Bygge og anlægsvirksomhed .....	566	828	955	1.121	1.202	1.274	1.323	1.401	1.258	868
Handel, hotel og restauration ....	1.332	1.240	1.151	1.016	1.111	1.095	1.198	1.095	1.171	1.188
Transport, post og tele .........	1.351	1.549	1.513	1.711	1.718	1.805	1.900	1.848	1.714	1.742
Finansiering, forretningsservice og ejendomsudlejning ............	1.169	1.340	1.444	1.406	1.503	1.528	1.486	1.507	1.452	1.413
Offentlige og personlige tjenester .	3.264	3.256	3.532	3.690	3.596	3.701	3.656	3.555	3.599	3.594
	Årlig realvækst i pct.
Bruttoværditilvækst i alt .......	4,3	6,2	2,5	3,1	-0,2	2,6	2,2	-1,4	-1,4	-3,2
Fiskeri og fangst ..............	8,2	5,6	-7,3	-4,4	-15,6	8,3	11,6	-5,4	9,9	-1,2
Råstofudvinding ..............	-1.582,6	-41,3	138,2	28,3	42,3	-55,7	-81,9	-500,8	-109,1	79,7
Industri .....................	16,9	-7,7	-7,8	-7,3	-27,8	-3,0	9,7	25,3	-14,2	5,2
Energi- og vandforsyning ........	0,6	28,8	-12,7	12,8	13,4	2,3	-2,9	-0,7	0,5	8,5
Bygge og anlægsvirksomhed .....	3,3	46,4	15,4	17,3	7,2	6,0	3,9	5,9	-10,2	-31,0
Handel, hotel og restauration ....	3,0	-6,9	-7,2	-11,8	9,4	-1,4	9,4	-8,6	6,9	1,5
Transport, post og tele .........	6,0	14,6	-2,4	13,1	0,4	5,0	5,3	-2,7	-7,3	1,7
Finansiering, forretningsservice og ejendomsudlejning ............	0,5	14,7	7,7	-2,6	6,8	1,7	-2,8	1,4	-3,7	-2,7
Offentlige og personlige tjenester .	1,5	-0,3	8,5	4,5	-2,5	2,9	-1,2	-2,8	1,2	-0,1

 

Bygge- og anlægsvirksomhed (branche 4500) står i 2014 for 8,8 pct. af den samlede produktionsværdi. I 2014 falder branchens BVT med 26,0 pct. i løbende priser, svarende til 31,0 pct. i faste priser. Gennem den betragtede periode har branchen haft en positiv real vækst, med undtagelse i årene 2013 og 2014. I de endelige tal bestemmes branchens produktionsværdi fra anvendelsessiden, idet branchernes udgifter til forskellige former for bygge- og anlægsarbejder baseres på de kilder, der også benyttes til at opstille branchernes produktion og BVT. I foreløbige år benyttes indikatorer for udviklingen. Branchens input er i den sidste ende bestemt af de byggematerialer mv., der er til rådighed i de pågældende år. Disse værdier sammenholdes dog med de værdier for bygge- og anlægsvirksomheder, der kan findes i regnskabsstatistikkerne og med værdien af branchens aflønning af ansatte. Sådanne kontroller har givet anledning til en række tilpasninger via lagrene af byggematerialer.

 

Bygge- og anlægsproduktionen omfatter:

 

·         Bygningsreparation og anlægsreparation, der svarer til branchernes udgifter til disse formål.

·         Byggeri af boliger, der i de endelige år hovedsagelig er opstillet ud fra de offentlige tilskud til byggeriet og de i hvert år gældende regler for støtte til de forskellige boligformer. Gennem de seneste år må den støttede andel dog antages at være blevet mindre stabil. Samtidig mangles der datagrundlag til udarbejdelse af statistikken over boliger, hvad der medfører, at de skønnede værdier af boligbyggeriet her mere usikre end sædvanligt.

·         Byggeri af erhvervsbygninger, der svarer til opførelsesudgifterne iflg. private og offentlige regnskaber.

·         Anlæg, der er skønnet ud fra anlægsudgifterne iflg. private og offentlige regnskaber.

 

Regnskabernes byggeinvesteringer inkluderer udgifter i forbindelse med ejerskifte, som ikke er produktion i bygge- og anlægsvirksomhed. Disse udgifter fratrækkes ved fastsættelse af værdien af nybyggeriet.

 

Et specielt forhold påvirker tallene for 2007-09. I disse år investerer Tele Greenland bl.a. i et søkabel, der forbinder Grønland med Island og Canada. Dette kabel er klart en anlægsinvestering, der tilhører Grønland, selv om den også finder sted i internationalt farvand. Her er fulgt en konvention i ESA95, der indebærer, at bygge- og anlægsinvesteringer betragtes som produktion i det land, hvor investeringen finder sted. Derfor kommer udgiften til kablet til at indgå i bygge- og anlægs produktionsværdi. Da kablet er lagt af en udenlandsk virksomhed, er udgiften samtidig vist som en import af offshore entreprenørtjenester, der er ført til input i bygge- og anlæg. Søkablet får således ingen indflydelse på BVT i grønlandsk bygge- og anlægsvirksomhed.

 

BVT i Handel, hotel og restauration i løbende priser steg med 4,1 pct. i 2014, korrigeret for prisudviklingen gav det en realvækst på 1,5 pct. I 2012 var BVT i Handel, hotel og restauration 1.554 mio. kr. i løbende priser, af de 1.554 mio. kr. er 707 mio. kr. BVT i Engroshandel undtaget biler (branche 5100) og 496 mio. kr. BVT Detailhandel og reparationsvirksomhed, undtaget biler (branche 5200). Produktionen i handelsbrancherne omfatter alene værdien af de tjenester, der udføres i forbindelse med handelsaktiviteten, herunder opdeling og ompakning af handlede varer. Derimod indgår værdien af indkøbte handelsvarer ikke i handelens produktionsværdi. Det medfører i praksis, at for handelsvarernes bidrag til produktionsværdien beregnes som handelsavancen, dvs. forskellen mellem omsætningen af handelsvarer minus værdien af det hertil svarende handelsvarekøb. Hertil kommer handelstjenester i form af provisioner i forbindelse med agentur- og auktionshandel o. lign. En konsekvens heraf er, at købet af handelsvarer heller ikke medregnes i handelens input.

 

BVT i Transport, post og tele var i 2014 1.744 mio. kr. i løbende priser og steg med 4,9 pct. i forhold til året før. Korrigeret for prisudviklingen var det en stigning i BVT på 1,7 pct. For de endelige år (2005-2012) kan man dele erhvervets BVT op på de detaljerede hovedbrancher. I 2012 var den samlede BVT i Transport, post og tele på 1.766 mio. kr. i løbende priser og blandt de underliggende brancher er BVT størst i Lufttransport (branche 6200) 516 mio. kr., Post og telekommunikation (branche 6400) 515 mio. kr., og Skibsfart (branche 6100) 323 mio. kr. I branchen Transport, post og tele indgår også offentlige virksomheder som f.eks. kommunale busselskaber.

 

Finansiering, forretningsservice og ejendomsformidling udgøres primært af udlejning og ejendomsformidling (branche 7009). I 2014 var BVT i denne kategori 1.832 mio. kr. I Udlejning og ejendomsformidling indgår også offentlige boligselskaber samt en beregnet produktionsværdi for ejerboliger. Produktionsværdien for ejerboliger er beregnet udefra lejeindtægten for en tilsvarende lejebolig.

 

Offentlige og personlige tjenester er det største erhverv på Grønland med en produktion på 8.083 mio. kr. i 2014 og en BVT på 4.535 mio. kr. Produktionen i Offentlige og personlige tjenester udgøres primært af det offentliges (Selvstyret, kommunerne og staten) ikke-markedsmæssige produktion. Normen for nationalregnskabets markedsmæssige produktion er, at produktionsværdien er opgjort udefra salgsværdien, men da det offentliges ikke-markedsmæssige produktion som regel er gratis eller sælges til en lav pris er produktionsværdien for det offentliges ikke-markedsmæssige produktion opgjort udefra omkostningssiden. Omkostningerne er opdelt på fire forskellige komponenter; løn, forbrug i produktion (køb af varer og tjenesteydelser), forbrug af fast realkapital (afskrivninger) og andre produktionsskatter minus subsidier. Summen af disse fire omkostningskomponenter udgør således produktionsværdien for det offentliges ikke markedsmæssige produktion.

 

Lønningerne har i perioden 2005 til 2014 i gennemsnit pr. år steget med 3,2 pct. Årene 2006 og 2007 var særligt høje, idet lønningerne steg henholdsvis med 7,6 pct. og 7,8 pct. De sidste par år er lønningerne begyndt at falde, herunder med 1,7 pct. i 2013 og 1,1 pct. i 2014.

 

Oversigt 9. Udvikling i lønningerne

	2005	2006	2007	2008	2009	2010	2011	2012	2013*	2014*
Lønninger, mio. kr. .....	6.607	7.111	7.663	8.099	8.250	8.682	8.948	9.006	8.855	8.757
Ændring i pct. .........	.	7,6	7,8	5,7	1,9	5,2	3,1	0,6	-1,7	-1,1

 

Den funktionelle indkomstfordeling belyser, hvordan Bruttofaktorindkomsten (BFI) fordeler sig på løn til ansatte og overskud til ejere af virksomheder. Det er til forskel fra den personlige indkomstfordeling, der belyser fordelingen af alle typer af indkomster, fordelt på personer/husholdninger. Aflønning af ansatte udgjorde 8.757 mio. kr. i 2014, svarende til 66 pct. af BFI - også betegnet lønkvoten.

 

En del af forklaringen på det høje niveau er, at sektoren offentlig forvaltning og service kræver megen arbejdskraft og er løntung. Det spiller en væsentlig større rolle end i mange andre lande, hvor private løser en lang række opgaver. Hertil kommer betydningen af det lille befolkningsgrundlag, der er spredt på et meget stort areal. Det medfører, at mange opgaver må løses uden mulighed for at høste stordriftsfordele i produktionen.

 

Lønkvoten var helt op på 70-71 pct. i årene 2007 og 2008. Stigningen havde baggrund i en reallønsfremgang samt en stigende beskæftigelse i denne periode. Siden 2010 er lønkvoten reduceret og har i efterfølgende år været faldende.

 

Figur 10. Udvikling af lønkvoten