Anmeldelsesstatistikken udgøres af observationers
anmeldelsesdato i det pågældende år opgjort
på antal anmeldelser. En anmeldelse defineres som en overtrædelse
af ét kriminelt
forhold (én gerningskode). Det er alene anmeldelser(sagsstatistik)
og den anmeldte(personstatistik),
der behandles i denne statistik.
Hvor flere
forskellige personer (ved sammenfald mellem tid og sted)
anmelder den samme overtrædelse, kan der undtagelsesvis
være tale om registrering af flere anmeldelser.
Under statistikken
over anmeldelser (bank.stat.gl/KRDAN) er opdelingen i politistationer baseret på den
station, hvor anmeldelsen er fundet sted. Tællingsåret
i anmeldelsesstatistikken er
baseret på anmeldelsesdato.
Der er
enkelte ændringer og rettelser i metoden, i forhold til udgivelsen fra 2016, som man
skal være opmærksom på. Det
gælder en rettelse i statistikken over anmeldelser, hvor der er
lavet rettelser i antal anmeldelser inklusive sigtelse(r) og antal anmeldelser inklusive afgørelse(r). Disse tal er
nu højere end sidste års
angivelser.
En sigtelse defineres som politiets formulering af en mistanke om én eller flere overtrædelser rettet mod én eller flere personer. Sigtelsesstatistikken opgøres på anmeldelser indeholdende en sigtelsesdato (eller flere).
I en anmeldelse kan der afsiges sigtelse mod én eller flere personer. Det betyder, at det totale antal sigtelser kan være højere end antallet af anmeldelser. Sigtelsesstatistikken bliver dog opgjort på antal anmeldelser inklusiv en (eller flere) sigtelse(r).
En afgørelse defineres
som anklagemyndighedens beslutning om enten at udstede bøder og advarsler eller
at opgive at rejse tiltale. For afgørelser truffet ved en domstol kan der være
tale om idømmelse af frihedsstraf, bøde og advarsel, tiltalefrafald og
frifindelse.
Der opgøres en
statistik over anmeldelser inklusiv en eller flere afgørelser, der tælles som
én observation. Observationen tælles derfor i sit anmeldelsesår
og ikke i sit afgørelsesår. Denne statistik findes i
statistikken over anmeldelser.
Der er
enkelte ændringer og rettelser i metoden, i forhold til udgivelsen fra 2016, som man
skal være opmærksom på. Der
er lavet en metodisk rettelse
til afgørelsesstatistikken, hvor
observationer med en angivet foranstaltning
medtages og observationer med uoplyst foranstaltning
sorteres fra.
Afgørelsesstatistikken
er opgjort på baggrund af den angivne foranstaltning. Når afgørelsesdatoen er
oplyst angives denne som det år, afgørelsen tælles i. Er den ikke oplyst
angives afgørelsen som foretaget i anmeldelsesåret.
En anmeldelse kan
have flere personer tilknyttet en afgørelse. Derfor kan det totale antal
afgørelser være højere end antallet af anmeldelser. Afgørelsesstatistikken er
således opgjort på det totale antal afgørelser og tælles i det år, afgørelsen
fandt sted – ikke det år den oprindelige anmeldelse fandt sted.
Afgørelsesstatistikken
er også opgjort som en personstatistik, hvor antallet af personer, der har
modtaget en fældende afgørelse (kendt skyldige), tælles. Denne opgørelse af
afgørelsesstatistikken er sammenkørt med andre registre for at tilføje sociodemografiske oplysninger.
Kriminalitetsstatistikken er præsenteret på baggrund af klassificeringer af overtrædelsens art (gerningskoder) inddelt på forskellige niveauer og typer af foranstaltninger.
Hvilken lovovertrædelse, der er tale om, defineres ud fra politiets gerningskoder. Der findes i alt 418 gerningskoder. Disse 418 gerningskoder er klassificeret på forskellige niveauer til brug i kriminalstatistikken. For flere detaljer om klassificeringen af gerningskoderne jf. bilag 1 og 1.1.
Foranstaltninger er de forskellige typer af sanktioner, personer kan blive idømt ved en lovovertrædelse.
Overordnet præsenteres afgørelsesstatistikken på baggrund af både fældende og ikke fældende afgørelser. Afgørelsen betegnes som ikke fældende, og personer betragtes som ikke-skyldige, når sigtelsen fører til frifindelse, eller hvis påtalen opgives. Påtaleopgivelse indebærer at sagen henlægges på baggrund af manglende bevisgrundlag eller at forholdet ved nærmere vurdering ikke anses for strafbart.
Afgørelsen betragtes som fældende, og personer som skyldige, hvis sigtelsen afgøres med frihedsstraf (ubetinget eller betinget), bøde eller tiltalefrafald. Tiltalefrafald betegner at anklagemyndigheden anser den tiltalte som skyldig, men undlader en retssag. Et tiltalefrafald kan indeholde vilkår, der skal overholdes. For flere detaljer om klassificeringen af de forskellige foranstaltninger jf. bilag 1.