Regnskabsstatistikken giver mulighed for beregning af forskellige nøgletal, der kan være med til at give et overblik over den økonomiske udvikling i brancherne. I det følgende gives eksempler på sådanne analysemuligheder.
Overskudsgraden relaterer sig til indtjeningsevnen og viser virksomhedens evne til at skabe overskud af hver omsætningskrone. I Oversigt 4 ses, at de fleste brancher har haft positiv overskudsgrad i hele perioden. Branchen Fiskeri er den branche, hvor der er blevet genereret højest overskudsgrad i 2014, hvor overskudsgraden var på 13,5 pct.
Oversigt 4. Overskudsgraden i brancherne, 2010-2014
|
2010 |
2011 |
2012 |
2013 |
2014 |
|
|
||||
B. Fiskeri ......................................... |
10,3 |
17,9 |
21,1 |
18,5 |
13,5 |
C. Råstofudvinding ................................. |
-272,7 |
216,9 |
-166,6 |
-98,0 |
-69,3 |
D. Industri ........................................ |
11,4 |
11,8 |
15,9 |
7,4 |
4,4 |
F. Bygge- og anlægsvirksomhed ....................... |
5,8 |
4,4 |
1,4 |
4,0 |
1,8 |
G. Handel og reparationsvirksomhed .................... |
4,3 |
4,7 |
4,8 |
3,8 |
3,7 |
H. Hotel- og restaurationsvirksomhed ................... |
10,5 |
8,0 |
7,8 |
5,4 |
6,7 |
I. Transportvirksomhed .............................. |
7,6 |
9,6 |
8,5 |
5,1 |
7,0 |
J. Pengeinstitutter, finansierings- og forsikringsvirksomhed ... |
22,7 |
17,6 |
24,5 |
30,0 |
-2,9 |
K. Fast ejendom, udlejning, forretningsservice mv. ......... |
6,0 |
1,6 |
-1,9 |
4,6 |
9,6 |
Kilde: Grønlands Statistik, http://bank.stat.gl/ESDRESBAL
I nedenstående oversigt vises egenkapitalforrentningen i perioden 2010-2014. Egenkapitalens forrentning viser, hvilket afkast ejerne får af den indskudte kapital. Af oversigten fremgår det, at egenkapitalforrentningen er faldet i de fleste brancher i 2014 i forhold til året før. De største fald er sket i branchen Bygge- og anlægsvirksomhed, hvor egenkapitalforrentningen er blevet negativ.
Oversigt 5. Egenkapitalens forrentning i brancherne, 2010-2014
|
2010 |
2011 |
2012 |
2013 |
2014 |
|
|
||||
B. Fiskeri ......................................... |
16,5 |
28,9 |
32,8 |
15,7 |
12,0 |
C. Råstofudvinding ................................. |
40,1 |
90,8 |
-50,5 |
-28,5 |
-9,3 |
D. Industri ........................................ |
10,8 |
15,6 |
23,6 |
8,3 |
4,1 |
F. Bygge- og anlægsvirksomhed ....................... |
15,4 |
10,4 |
2,5 |
5,9 |
-0,6 |
G. Handel og reparationsvirksomhed .................... |
4,6 |
10,3 |
9,4 |
8,2 |
8,7 |
H. Hotel- og restaurationsvirksomhed ................... |
11,8 |
8,1 |
5,5 |
2,0 |
5,5 |
I. Transportvirksomhed .............................. |
7,1 |
9,4 |
7,1 |
4,2 |
5,6 |
J. Pengeinstitutter, finansierings- og forsikringsvirksomhed ... |
8,9 |
6,9 |
11,3 |
9,3 |
6,3 |
K. Fast ejendom, udlejning, forretningsservice mv. ......... |
0,7 |
0,8 |
-1,3 |
1,3 |
-0,2 |
Kilde: Grønlands Statistik, http://bank.stat.gl/ESDRESBAL
Soliditetsgraden er udtryk for virksomhedens evne til at imødegå tab, og udregnes som forholdet mellem egenkapital og samlede aktiver. Af oversigt 6 kan det ses, hvordan soliditetsgraden for brancherne har udviklet sig fra 2010 til 2014.
Oversigt 6. Soliditetsgraden i brancherne, 2010-2014
|
2010 |
2011 |
2012 |
2013 |
2014 |
|
|
||||
B. Fiskeri ......................................... |
30,6 |
37,5 |
45,2 |
34,1 |
29,7 |
C. Råstofudvinding ................................. |
10,0 |
63,7 |
42,2 |
34,3 |
48,4 |
D. Industri ........................................ |
36,1 |
39,6 |
44,1 |
42,6 |
39,8 |
F. Bygge- og anlægsvirksomhed ....................... |
35,1 |
34,0 |
35,5 |
35,9 |
43,8 |
G. Handel og reparationsvirksomhed .................... |
38,3 |
41,6 |
41,5 |
43,6 |
42,3 |
H. Hotel- og restaurationsvirksomhed ................... |
32,9 |
33,0 |
32,4 |
28,4 |
31,9 |
I. Transportvirksomhed .............................. |
50,2 |
48,7 |
52,9 |
55,3 |
54,8 |
J. Pengeinstitutter, finansierings- og forsikringsvirksomhed ... |
19,0 |
16,9 |
17,2 |
17,6 |
19,1 |
K. Fast ejendom, udlejning, forretningsservice mv. ......... |
36,3 |
33,6 |
28,2 |
29,9 |
26,2 |
Kilde: Grønlands Statistik, http://bank.stat.gl/ESDRESBAL
Et firmas værditilvækst defineres som driftsindtægter minus forbrug af varer og andre tjenesteydelser. Værditilvæksten går bl.a. til aflønning af arbejdskraften, kapitalen, nyinvesteringer og konsolideringer.
I Oversigt 7 ses, at alle brancher – med undtagelse af branchen Råstofudvinding - har haft positiv værditilvækst i hele perioden.
Oversigt 7. Værditilvækst i brancherne, 2010-2014
|
2010 |
2011 |
2012 |
2013 |
2014 |
|
|
||||
B. Fiskeri ......................................... |
531 |
657 |
747 |
678 |
778 |
C. Råstofudvinding ................................. |
-59 |
128 |
-121 |
-69 |
-4 |
D. Industri ........................................ |
315 |
319 |
254 |
184 |
194 |
F. Bygge- og anlægsvirksomhed ....................... |
869 |
774 |
758 |
726 |
680 |
G. Handel og reparationsvirksomhed .................... |
1.752 |
1.866 |
2.012 |
1.926 |
1.967 |
H. Hotel- og restaurationsvirksomhed ................... |
158 |
156 |
155 |
139 |
149 |
I. Transportvirksomhed .............................. |
1.544 |
1.589 |
1.562 |
1.426 |
1.558 |
J. Pengeinstitutter, finansierings- og forsikringsvirksomhed ... |
176 |
174 |
257 |
298 |
173 |
K. Fast ejendom, udlejning, forretningsservice mv. ......... |
570 |
549 |
517 |
611 |
684 |