Transport

Energiforbrug til transport består af vejtransport, søtransport, luftfart samt forsvarets transport, der både indeholder luftfart samt søværts trafik. Området domineres af luftfart, der udgjorde 35,6 pct. af energiforbruget i 2015. Søtransport fulgte efter med en andel på 28,8 pct. Vejtransport udgjorde 27,1 pct. af energiforbruget til transport i 2015. Energiforbrug i forbindelse med fiskeri er inkluderet i kategorien Fiskeri under produktionserhverv, der efterfølger dette afsnit om transport.

 

I 2015 var energiforbruget til luftfart 560 TJ, hvilket er stort set uændret i forhold til 2014. Energiforbruget til søtransport udgjorde 453 TJ i 2015, - et fald på 1,9 pct. i forhold til året før. Til vejtransport anvendtes 427 TJ i 2015, hvilket er 1,5 pct. mindre end i 2014. Forsvarets energiforbrug til transport varierer fra år til år, dog på et væsentligt lavere niveau.

 

Figur 23. Energiforbrug til transport fordelt på transportform

 

Forbruget af drivmidler domineres ligeligt af henholdsvis flybrændstof og gas- og dieselolie. I 2015 udgjorde gas- og dieselolie 37,7 pct. af energiforbruget til transport, mens flybrændstof i form af Jet A-1 og flybenzin udgjorde 36,8 pct. Motorbenzin udgjorde 17,4 pct. af energiforbruget i 2015, mens andre drivmidler i form af fuelolie og LPG udgjorde 8,1 pct.

 

Figur 24. Energiforbrug til transport fordelt på drivmidler

 

Energiforbrug til vejtransport er ikke den største bidragsyder til det samlede energiforbrug til transport. Hvor luftfart domineres af Jet A-1 og søtransport domineres af gasolie, er vejtransport imidlertid baseret på et forbrug af henholdsvis motorbenzin og gasolie, hvor gasolien dog dominerer. Vejtransportens andel af det samlede energiforbrug til transport har siden 2004 ligget forholdsvis stabilt på 25-30 pct.

 

Forbruget af motorbenzin til vejtransport er steget med 26,3 pct. siden 2004. I samme periode er forbruget af gasolie faldet med 33,3 pct. Gasoliens andel af energiforbruget til vejtransport er derfor faldet fra 72 pct. i 2004 til 59 pct. i 2015, - men er dog stadig det dominerende drivmiddel til vejtransport.

 

Figur 25. Energiforbrug til vejtransport

 

Tabel 7. Endeligt energiforbrug til transport

 

2011

2012

2013

2014

2015

 

TJ

Endeligt energiforbrug i alt ........

1.895

1.751

1.591

1.483

1.573

Motorbenzin ....................

280

269

272

268

274

DFA ..........................

26

24

29

28

27

Gasolie ........................

773

726

550

503

565

Petroleum ......................

733

670

602

550

577

Flybenzin ......................

1

6

5

2

1

Fuelolie ........................

82

55

133

132

128

LPG ..........................

0

0

0

0

0

Fordelt på anvendelser

 

 

 

 

 

Transport i alt ..................

1.895

1.751

1.591

1.483

1.573

Vejtransport ....................

479

469

462

434

427

Søtransport .....................

401

408

468

461

453

Luftfart ........................

723

660

593

555

560

Forsvarets transport ..............

292

215

67

33

134

Kilde: Grønlands Statistik, http://bank.stat.gl/END1FIN