Samlet var der 359 påbegyndte forløb, og 121 afbrud. Dette giver en samlet gennemførselsrate på 66 pct., hvor den de foregående år har ligget mellem 63 og 70 pct.
Efterskoleforløbene i skoleåret 2020/21 samt 2021/22 var i høj grad præget af den globale COVID-19 pandemi.
Figur 1. Antal påbegyndte efterskoleophold efter skole, 2016/17-2024/25
Kilde: Grønlands Statistik- se tal i Statistikbanken (https://bank.stat.gl/UDDESF).
Der er plads til henholdsvis 80 elever på Efterskole Villads Villadsen og 70 elever i Maniitsumi Efterskoli. Antallet af elever, som er startet på efterskolerne, kan være større end kapaciteten, da nye elever kan starte når andre har afbrudt opholdet.
I 2024/25 er antallet af påbegyndte efterskoleophold i grønlandske efterskoler på lavere niveau sammenlignet med året før, dvs. 61 i Efterskole Villads Villadsen og 42 i Maniitsumi Efterskoli. De danske efterskoler har haft stigning på 79 påbegyndte ophold i 2024/25 i forhold til det foregående år.
De fleste tager på efterskole det år, de fylder 16 år, hvilket for de flestes vedkommende er lige efter, de har afsluttet folkeskolen. I skoleåret 2024/25 startede 81 pct. af eleverne det år de fyldte 16 år, mens endnu 5 pct. var yngre. Det er kun i Danmark, at unge under 16 år kan tage på efterskole.
Andelen som er over 16 år, når de tager på efterskole, er på 14 pct. i 2024/25.
Figur 2. Påbegyndte efterskoleophold inddelt efter alder, 2016/17 - 2024/25
Note: Aldre er opgjort ved udgangen af kalenderåret.
Kilde: Grønlands Statistik- se tal i Statistikbanken (https://bank.stat.gl/UDDESE).
I skoleåret 2024/25 gennemførte 238 elever et efterskoleophold, svarende til 66 pct. af de påbegyndte forløb. Det er en stigning på 3 pct. point i forhold til året før.
Gennemførselsraten på Efterskole Villads Villadsen ligger i 2024/25 på 57 pct., mens den i samme periode er på 62 pct. i Maniitsumi Efterskoli. Dette er højere niveau for Efterskole Villads Villadsen og højere niveau for Maniitsumi Efterskoli som sidste år for begge skoler.
Sammenlignet med de grønlandske efterskoler har de danske efterskoler haft fald af gennemførselsprocent, og ligger i 2024/25 på 69 pct. Dette er et fald i forhold til sidste år, hvor den har ligger på 75 pct.
Figur 3. Gennemførselsprocent opdelt efter efterskoler, 2016/17-2024/25
Kilde: Grønlands Statistik- se tal i Statistikbanken (https://bank.stat.gl/UDDESF).
Nedenfor ses andelen af årgangene 2002 til 2008, der hhv. påbegyndte og gennemførte et efterskoleophold mellem skoleårene 2019/20 og 2024/25.
Figur 4. Andel af en fødselsårgang, som har påbegyndt/gennemført et efterskoleophold, årgang 2002-2008
Kilde: Grønlands Statistik- se tal i Statistikbanken (https://bank.stat.gl/UDDESE).
Blandt de unge født i år 2008 har 40 pct. startet på et efterskoleophold, mens 28 pct. har gennemført efterskoleopholdet. Antallet af personer i fødselsårgangene er lavere fra 838 i årgang 2002 til 741 i årgang 2008.