Overgang fra folkeskolen til ungdomsuddannelse

Efter folkeskolen vælger nogle elever at tage ét ekstra år på efterskole eller tage anden opkvalificering på f.eks. Majoriaq eller højskoler før de evt. fortsætter på en ungdomsuddannelse. I denne statistik er der kun fokus på ungdomsuddannelserne, dvs. hvor mange af eleverne fra folkeskolen, som påbegynder en gymnasieuddannelse eller erhvervsuddannelse.

Der er taget udgangspunkt i eleverne som har taget mindst én afgangsprøve, da der ikke findes registerdata over alle folkeskoleelever. Det betyder, at elever som ikke har taget folkeskolens afgangsprøve, fx elever fra specialklassen, ikke indgår i statistikken.

Andelen af folkeskolens afgangselever som starter på en ungdomsuddannelse

Blandt folkeskolens afgangselever fra 2022 startede 51 pct. på en ungdomsuddannelse inden for 2 år. Langt de fleste af eleverne, svarende til 82 pct., startede på den gymnasiale uddannelse, mens 18 pct. startede på en erhvervsuddannelse.

Andelen af folkeskolens afgangselever, der inden for 2 år efter eksamen, starter på en ungdomsuddannelse, har historisk ligget på omkring 50 pct.

Figur 1. Andelen der er startet på en ungdomsuddannelse 2 år efter folkeskolen, årgang 2013-2022

Kilde: Grønlands Statistik- se tal i Statistikbanken (https://bank.stat.gl/UDDTRFA1).

Transitionsrate fordelt på kommuner

Opdelt på kommuner har Kommuneqarfik Sermersooq den højeste andel af elever, som er fortsat i en ungdomsuddannelse efter folkeskolen med 60 pct. I medianen er 51 pct. af eleverne fra Kommune Qeqertalik fra årgang 2020-2022, startet på en uddannelse inden 2 år. Avannaata Kommunia og Qeqqata Kommunia har en lavere transitionsrate på hhv. 38 pct. og 50 pct.

Figur 2. Andelen der er startet på en ungdomsuddannelse 2 år efter folkeskolen, gennemsnit af årgange 2020-2022

Note: Grafen er lavet som et 3 årigt gennemsnit, da nogle kommuner har et lille elevtal.

Kilde: Grønlands Statistik- se tal i Statistikbanken (https://bank.stat.gl/UDDTRFA1).

Fordeling mellem køn

Blandt folkeskolens afgangselever fra 2022 er 56 pct. af pigerne fortsat i uddannelse, mens det tilsvarende tal for drengene er 46 pct. Tendensen har været den samme siden 2010.

Pigerne har hovedsageligt valgt en gymnasieuddannelse (51 pct.), mens en mindre andel er startet på en erhvervsuddannelse (4 pct.). Blandt drengene var der også flest, der startede på en gymnasieuddannelse (31 pct.).mens en mindre andel startede på en erhvervsuddannelse (15 pct.).

Figur 3. Andelen der er startet på en ungdomsuddannelse 2 år efter folkeskolen opdelt på køn, årgang 2022

Kilde: Grønlands Statistik- se tal i Statistikbanken (https://bank.stat.gl/UDDTRFA2).