Bemærk: Tallene i Tabel 1 blev rettet d. 11. marts 2025.

Uddannelse og beskæftigelse for unge 2023

Ved udgangen af 2023 var 5.088 eller 69 pct. af de grønlandske unge mellem 16 og 25 år tilknyttet uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet. 28 pct. af de unge var aktive i uddannelse på efterskole eller niveau over grundskolen, og 42 pct. var i beskæftigelse.

Andelen af unge der hverken var uddannelsesaktive eller i beskæftigelse udgjorde 31 pct. i 2023. Andelen er stagneret siden 2016. I samme periode er andelen af unge i beskæftigelse steget med 3 procentpoint, mens de unge i uddannelse er faldet med 2 procentpoint.

Figur 1. Unge mellem 16 og 25 år efter registrering, 2016-2023

Kilde: Grønlands Statistik - se tal i Statistikbanken (http://bank.stat.gl/UDDUMG3).

Note: Tabellen inkluderer personer på efterskole- og uddannelsesforløb udenfor Grønland.

Ungemålgruppen

Denne publikation belyser de grønlandske unge og deres tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. De unge, der hverken er under uddannelse eller i beskæftigelse, benævnes ungemålgruppen.

Ungemålgruppen omfatter både ledige unge, og unge, der ikke søger arbejde. I ungemålgruppen findes også personer, der er registreret på et uddannelses-forløb, der ikke indgår i Uddannelsesstøtteforvaltningens register jvf. metodeafsnittet.

Nedenfor er de 7.323 unge i 2023 i populationen illustreret. Unge, der både er uddannelsesaktive og i beskæftigelse, er kun registreret som uddannelsesaktive. De unge, der er uddannelsesaktive, er yderligere inddelt i efterskole, ungdomsuddannelse og videregående uddannelse.

Figur 2. Registrering for unge mellem 16 og 25 år i 2023

Kilde: Grønlands Statistik - se tal i Statistikbanken (http://bank.stat.gl/UDDUMG3).

Flest helt unge i ungemålgruppen

Andelen af uddannelsesaktive personer faldt i takt med alderen i 2023. 41 pct. af de 16-18 årige var under uddannelse, mens det var 24 pct. af de 25-årige.

Andelen af personer i beskæftigelse steg støt med alderen. Hos de 16-18-årige var 19 pct. i beskæftigelse, men det hos de 25-årige var 55 pct.

Andelen af personer i ungemålgruppen faldt også med alderen. Hos de 16-18 årige var 40 pct. hverken i beskæftigelse eller under uddannelse, mens 21 pct. af de 25-årige var i ungemålgruppen ved udgangen af 2023.

Figur 3. Unge mellem 16 og 25 år efter alder og registrering, 2023

Kilde: Grønlands Statistik - se tal i Statistikbanken (http://bank.stat.gl/UDDUMG3).

Andelen af unge med en ungdomsuddannelse

42 pct. af de unge mellem 16-25 år var aktivt under uddannelse, eller havde gennemført en ungdomsuddannelse i 2023.

Figur 4. Andelen af unge mellem 16-25 år, som har afsluttet eller er aktiv på en ungdomsuddannelse, 2016-2023

Kilde: Grønlands Statistik - se tal i Statistikbanken (http://bank.stat.gl/UDDUMG3).

Note: Aktiv på uddannelse inkluderer kun studerende der ikke tidligere har gennemført en ungdomsuddannelse.

Ungemålgruppens bopæl som 12 årig

Mere end 40 pct. af de unge fra Upernavik og Qaanaaq tilhører ungemålgruppen mod et landsgennemsnit på 32 pct. Ungemålgruppen fra Upernavik er større fra 37 pct. i 2018 til 41 pct. i 2023.

Tabel 1. Andel i ungemålgruppen fordelt på bopæl som 12-årige; 2016-2023

2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023
Nanortalik 37 31 32 34 38 36 34 34
Qaqortoq 32 31 24 30 28 32 33 29
Narsaq 32 29 30 30 29 31 33 35
Paamiut 36 32 34 31 33 31 32 33
Nuuk 27 26 25 27 26 25 25 25
Maniitsoq 24 27 26 25 28 28 27 27
Sisimiut 28 31 30 27 29 27 29 25
Kangaatsiaq 33 38 38 31 35 34 32 37
Aasiaat 29 26 27 30 30 25 27 32
Qasigiannguit 26 25 26 23 24 25 25 27
Ilulissat 31 29 29 28 31 33 28 31
Qeqertarsuaq 30 19 18 23 27 36 23 28
Uummannaq 31 28 25 27 28 31 27 26
Upernavik 43 42 37 38 42 37 39 41
Qaanaaq 42 48 36 35 45 40 40 46
Tasiilaq 42 53 42 46 49 44 49 46
Ittoqqortoormiit 46 40 34 24 29 41 36 31
Udenfor Grønland 31 29 26 31 30 27 26 28
I gennemsnit* 31 31 29 30 31 31 30 31

Kilde: Grønlands Statistik - se tal i Statistikbanken (http://bank.stat.gl/UDDUMG4).

Note: Tal markeret med FED, er værdier der ligger over landsgennemsnittet.

* Rettelse: Tallene blev rettet d. 11. marts 2025.