Datagrundlag

Denne publikation belyser de unge og deres tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. Opgørelsen for et tællingsår omfatter personer, der ultimo året er mellem 16 og 25 år, og som i øvrigt opfylder et af nedennævnte kriterier:

 

1.    Har folkeregisteradresse i Grønland både i starten og slutningen af tællingsåret (fastboende)

2.    Har folkeregisteradresse i Grønland ultimo året og har i løbet af tællingsåret færdiggjort eller afbrudt et efterskole- eller uddannelsesforløb udenfor Grønland

3.    Har folkeregisteradresse i Grønland ultimo året og er registreret som uddannelsesaktiv på en grønlandsk uddannelsesinstitution ultimo året uden færdiggjort eller afbrudt et efterskole- eller uddannelsesforløb i løbet af året udenfor Grønland

4.    Har ikke folkeregisteradresse i Grønland ultimo året, men er i december måned i tællingsåret registeret som aktiv på et efterskole- eller uddannelsesforløb udenfor Grønland

 

Unge, der opfylder ovenstående, benævnes populationen. Ultimo tællingsåret er valgt, da Grønlands Statistiks uddannelsesstatistik opgøres ved denne skæring, og Grønlands Statistiks beskæftigelsesstatistik opgøres pr. år. Befolkningsstatistikken opgøres primo tællingsåret, og dermed er befolknings­tallet ultimo år X normalt lig befolkningstallet primo år X+1.

 

Med registrerede efterskole- og uddannelsesforløb menes forløb, der er registreret hos Sprogcenteret, Uddannelsesdepartementet eller Uddannelsesstøtteforvaltningen (USF).

 

Aldersafgrænsningen er bestemt med udgangspunkt i, at folkeskolens 10. klasse normalt afsluttes det år, eleven fylder 16 år, og personer på 25 år eller yngre henvises i nogle byer til et Piareersarfik-center fremfor Arbejdsmarkedskontoret.

 

For alle unge i populationen registreres den højest fuldførte uddannelse ved udgangen af det pågældende tællingsår. Udover de kompetencegivende uddannelser medtages gymnasiet som en del af de afsluttede uddannelser.
Desuden registreres det, om de unge i december måned i tællingsåret er i uddannelse, i beskæftigelse eller ingen af delene. Registreringerne prioriteres i nævnte rækkefølge, således at en person, der både er uddannelsesaktiv og i beskæftigelse kun benævnes som værende i uddannelse.  Nedenfor vises hvor mange uddannelsesaktive, der også var i beskæftigelse.

 

Tabel 7. Uddannelsesaktive personer i beskæftigelse

 

2009

2010

2011

2012

2013

2014

16-18 år ...............

207

198

250

198

187

157

16-25 år ...............

1.081

1.050

1.146

1.058

1.002

895

Note: Disse tal fremgår ikke af statistikbanken.

 

Unge, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse, benævnes ungemålgruppen. Ungemålgruppen omfatter således både unge, der er ledige, og unge, der ikke søger arbejde. Årsagerne til, at de unge ikke søger arbejde kan være mangeartede, herunder også at de er gravide eller på førtidspension. I ungemålgruppen kan også findes personer, der er aktive på uddannelsesforløb, der ikke indgår i USF’s register. Det kan være forløb hos Piareersarfiit, i virksomheder, eller de kan stadig være i gang med folkeskolen. Data omkring disse forløb er enten ikke fyldestgørende eller forefindes ikke, men der arbejdes på at få disse inkluderet i kommende opgørelser.

 

Afgrænsning

En række unge, der har ophold i Grønland i tællingsåret indgår ikke i populationen. Der er tale om personer, der opfylder mindst et af nedennævnte kriterier:

·       Har ultimo året adresse udenfor kommunal inddeling

·       Er indvandret i løbet af tællingsåret, har ikke i tællingsåret været aktiv på en efterskole eller et uddannelsesforløb udenfor Grønland og er ikke uddannelsesaktiv ved udgangen af året.

·       Er udvandret i løbet af tællingsåret og er ikke aktiv på en efterskole eller uddannelse i december måned

 

Nedenfor ses antallet af personer, der ikke indgår i populationen. Springet mellem 2009 og 2010 må tilskrives, at data for gennemførte og afbrudte forløb på danske efterskoler, først er tilgængeligt fra skoleåret 2010/2011.

 

Tabel 8. Personer udenfor population

 

2009

2010

2011

2012

2013

2014

Udenfor kommunal inddeling

10

9

14

21

29

11

Indvandringer ............

493

415

314

265

252

290

Udvandringer ............

497

279

286

369

295

304

I alt ....................

1.000

703

614

655

576

605

Note: Disse tal fremgår ikke af statistikbanken.