Metode

Flypassagerstatistikken indeholder oplysninger omkring antallet af passagerer samt disses bopælsland. Statistikken beskriver den månedlige transport af passagerer med fly ud af Grønland, fra de seks udenrigslufthavne: Kangerlussuaq, Nuuk, Kulusuk, Ilulissat, Nerlerit inaat, Narsarsuaq.

 

Der medtages alene flyvninger i civil luftfart, dvs. rute- og charterflyvning, herunder taxiflyvning, samt anden erhvervsmæssig eller privat flyvning. Endvidere medtages alene flyvninger hvor slutdestinationen er en international lufthavn.

 

Data omkring flypassagerer modtages månedsvis fra Mittarfeqarfiit. Grønlands Statistik foretager en overordnet fejlkontrol før publicering.

 

Oplysningerne omkring flypassagerernes bopælsland modtages på dagsbasis fra Mittarfeqarfiit i forbindelse med passagerernes indtjekning.

 

Antallet af passagerer er baseret på en totaltælling, mens flypassagernes bopælsland er baseret på en stikprøve af godt 90-95 pct. af passagererne på landsbasis.

 

Naalakkersuisut indførte den 20. marts 2020 et rejseforbud der begrænsede ind- og udrejse af Grønland.

 

Udgivelser

 

Månedlige offentliggørelser

Flypassager statistikken udgives månedsvis ca. 30 dage efter referenceperiodens afslutning.

 

Næste udgivelse

Flypassager udgives næste gang 31. juli 2020