Lovgrundlag
Nedenfor følger en kort gennemgang af lovgrundlaget for barsel.
For yderligere oplysninger henvises der til Inatsisartutlov nr. 5 af 19.november 2020 om orlov i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption.
Dagpenge ved barsel m.v.
Retten til dagpenge ved barsel m.v. er betinget af, at der er tale om et indtægtstab under barselsorloven. Retten gælder for såvel lønmodtagere som selvstændige og deres medhjælpende partnere, herunder fiskere, fangere og fåreholdere samt nyuddannede og uddannelsessøgende på visse uddannelser. Dagpengesatsen er bruttolønnen pr. time for en ikke-faglært arbejder, der har en arbejdsuge på højst 40 timer.
For dagpenge ved barsel gælder følgende:
· Den gravide har ret til 4 ugers orlov før forventet fødsel.
· Moderen har ret til 15 ugers orlov efter fødslen af det første barn og ret til 19 ugers orlov efter fødslen af to eller flere samtidigt fødte børn.
· Faderen har ret til tre ugers orlov efter barnets/børnenes fødsel.
· Forældrene, det vil sige en af forældrene efter eget valg, har efter endt barselsorlov derudover ret til 21 ugers orlov ved det første barns fødsel og ret til 25 uger ved fødsel af to eller flere samtidigt fødte børn (forældreorloven).
Der kan også ydes barselsdagpenge i forbindelse med adoption og pleje.
Længden af orlovsperioderne er ændret flere gang i siden 2009, som er første år i de tilhørende statistikbanktabeller.
Medio 2021 blev der indført nye regler om en barselsfond. Herefter skal de privatansattes barselsorlov i henhold til lovgivningen finansieres af fonden og ikke af barselsdagpenge.
Datagrundlag og databehandling
Statistikken er dannet på baggrund af udtræk fra det fællesoffentlige lønsystem samt Grønlands Statistiks befolkningsregister.