Lovgrundlag

Nedenfor følger en kort gennemgang af lovgrundlaget for de enkelte sociale ydelser, der er behandlet i denne publikation. Beskrivelserne vedrører lovgivning, som den var gældende i 2023.

 

For yderligere oplysninger henvises der til Departementet for Sociale Anliggender, Familier, Arbejdsmarkedet og Indenrigsanliggender sider på selvstyrets hjemmeside, www.naalakkersuisut.gl. Her findes der en liste over gældende lovgivning på det sociale område, hvor der er mulighed for at se og downloade forordninger, bekendtgørelser m.v.

 

Offentlig hjælp

Retten til at modtage offentlig hjælp til forsørgelse, hjælp til faste udgifter og hjælp i særlige tilfælde er betinget af, at ansøgeren har fast bopæl og er tilmeldt folkeregisteret i Grønland. Offentlig hjælp ydes kun, hvis behovet ikke dækkes af andre ydelser. Offentlig hjælp ydes efter bestemmelserne i Landstingsforordning nr. 15 af 20.november 2006 om offentlig hjælp med senere ændringer.

 

Der betales ikke skat af offentlig hjælp. Når ydelsen alligevel betegnes som skattepligtig betyder det, at kommunerne skal indberette indtægten fra offentlig hjælp til Skattestyrelsen, og at indtægten medgår i de indtægtsopgørelser, der afgør om en husstand kan modtage eksempelvis børnetilskud eller boligsikring.

 

Arbejdsmarkedsydelse

Arbejdsmarkedsydelse ydes som erstatning for tab af arbejdsindtægt forårsaget af arbejdsløshed, sygdom eller ulykke.

 

Formålet med arbejdsmarkedsydelsen er at sikre registrerede hjemsendte, ledige og syge som har tilknytning til arbejdsmarkedet en økonomisk kompensation for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med uforskyldte ledigheds-, hjemsendelses- og sygdomsperioder.

 

Ved tildeling af ydelsen skal personen opfylde følgende betingelser:

 

·         være fyldt 18 år eller være forsørger

·         være tilmeldt folkeregistret i Grønland, og

·         de seneste 13 uger have haft beskæftigelse som lønmodtager og i denne periode have haft mindst 182 timers beskæftigelse. Perioder med arbejdsmarkedsydelse tæller ikke som optjent beskæftigelse.

 

Arbejdsmarkedsydelsens størrelse beregnes på grundlag af det gennemsnitlige antal timer, som lønmodtageren har været beskæftiget inden for de seneste 13 uger. Ydelsen kan maksimalt udbetales i 13 uger.

 

Arbejdsmarkedsydelsen er skattepligtig og udgør 90 pct. af mindstelønnen for en ikke-faglært arbejder efter overenskomsten mellem SIK og Landsstyret.

Arbejdsmarkedsydelse ydes efter bestemmelserne i Inatsisartutlov nr. 2 af 15. maj 2014 om arbejdsmarkedsydelse, der trådte i kraft 1. juli 2014.

 

Dagpenge ved barsel m.v.

Retten til dagpenge ved barsel m.v. er betinget af, at der er tale om et indtægtstab under barselsorloven. Retten gælder for såvel lønmodtagere som selvstændige og deres medhjælpende partnere, herunder fiskere, fangere og fåreholdere samt nyuddannede og uddannelsessøgende på visse uddannelser. Dagpengesatsen er bruttolønnen pr. time for en ikke-faglært arbejder, der har en arbejdsuge på højst 40 timer.

 

For dagpenge ved barsel gælder følgende:

 

·         Den gravide har ret til 4 ugers orlov før forventet fødsel.

·         Moderen har ret til 15 ugers orlov efter fødslen af det første barn og ret til 19 ugers orlov efter fødslen af to eller flere samtidigt fødte børn.

·         Faderen har ret til tre ugers orlov efter barnets/børnenes fødsel.

·         Forældrene, det vil sige en af forældrene efter eget valg, har efter endt barselsorlov derudover ret til 21 ugers orlov ved det første barns fødsel og ret til 25 uger ved fødsel af to eller flere samtidigt fødte børn (forældreorloven).

 

Barselsdagpenge ydes i henhold til Inatsisartutlov nr. 5 af 24. november 2020 om orlov i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption.

 

Længden af orlovsperioderne er ændret flere gang i siden 2009, som er første år i de tilhørende statistikbanktabeller.

 

Medio 2021 blev der indført nye regler om en barselsfond. Herefter skal de privatansattes barselsorlov i henhold til lovgivningen finansieres af fonden og ikke af barselsdagpenge.

 

 

Datagrundlag og databehandling

Socialstatistikken er dannet på baggrund af udtræk fra det fællesoffentlige lønsystem, de kommunale regnskabssystemer samt Grønlands Statistiks befolkningsregister.

 

Oplysninger om barselsdagpenge og arbejdsmarkedsydelse stammer fra det fællesoffentlige lønsystem. Der medtages i et tællingsår ikke udbetalinger som vedrører tidligere regnskabsår.

 

 

Statistikkodning

Dataudtrækkene er foretaget fra administrative registre, der ikke er opbygget med statistiske formål for øje, hvilket nødvendiggør en efterfølgende omstrukturering og validering.

 

 

Metode

Afgrænsning af population

Nærværende statistik omhandler kun personer, der i Grønlands Statistiks befolkningsregister er opført som bosiddende i Grønland ultimo året inden for den kommunale inddeling. Personen regnes som bosiddende på den lokalitet, der er angivet i befolkningsregisteret. Lokaliteten i befolkningsregisteret kan være en anden lokalitet end den lokalitet, der er angivet i kommunernes regnskabssystem.

 

Populationen af midlertidigt indkomsterstattende ydelsesmodtagere er yderligere afgrænset af størrelsen af det modtagne beløb. En person bliver ekskluderet i opgørelsen, hvis det modtagne beløb for offentlig hjælp i løbet af et helt år er mindre end 500 kr. For arbejdsmarkedsydelser og dagpenge ved barsel m.v. er grænsen sat til under 1.000 kr. Disse grænser sikrer, at efterreguleringer mv. så vidt muligt ikke medregnes.

 

Dagpenge ved barsel mv

I opgørelsen af dagpenge ved barsel mv optælles alle personer, der på et tidspunkt i det givne år har modtaget ydelsen. Ved en given individuel barselperiode kan der forekomme udbetalinger i to forskellige kalenderår.

 

Familier

I opgørelsen af familier anvendes familiedefinitionen fra Grønlands Statistiks befolkningsstatistik (f.eks. tabellen BEDFAM1). Hjemmeboende unge medregnes som børn. Børn der ikke er hjemmeboende, er ikke medtaget i opgørelserne der vedrører familier.

 

Der er fortaget en mindre korrektion af sammensætning af familier i forbindelse med den seneste befolkningsstatistik. Familieopgørelser kan derfor afvige fra tidligere udgivelser.

 

Totaler og subtotaler

I en række tabeller er summen af antal modtagere af ydelser ikke lig med antal modtagere i hele landet. Det kan fx skyldes, at enkelte modtagere kan have fået både offentlig hjælp skattepligtig og offentlig hjælp ikke-skattepligt. De indgår derfor i opgørelse over antal modtagere i hver af de ydelsesgivende kategorier, men de indgår kun én gang i opgørelsen på landsplan.

 

Offentlig hjælp

I opgørelsen medtages offentlig hjælp, som i det fællesoffentlig økonomisystem prisme er registeret på personnummer og konteret under offentlig hjælp (både formål og art). I forbindelse med overgangen til nyt økonomisystem i perioden 2018-2021 har kommunerne også skiftet kontoplan, hvilket kan betyde flere fejlkonteringer i en overgangsperiode.

 

Opgørelsen af modtagere og udbetalte beløb til offentlig hjælp omfatter ikke offentlig hjælp mod tilbagebetaling.

 

Alder

Alder er opgjort ultimo december i det pågældende år.

 

Kommuner og distrikter

Denne publikation følger den nye kommuneinddeling, men benytter de gamle kommuner som distrikter i de nye kommuner. Inddelingen ”kommune” refererer således i denne publikation til de nuværende kommuner, mens ”distrikt” refererer til kommunerne fra før 2009. Sammenhængen mellem de to inddelinger fremgår af nedenstående oversigt.

 

Tabel 1. Kommuner og distrikter

Kommune	Kujalleq	Sermersooq	Qeqqata	Qeqertalik	Avannaata
Distrikt	Nanortalik	Ivittuut	Maniitsoq	Kangaatsiaq	Ilulissat
	Qaqortoq	Paamiut	Sisimiut	Aasiaat	Uummannaq
	Narsaq	Nuuk		Qasigiannguit	Upernavik
		Tasiilaq		Qeqertarsuaq	Qaanaaq
		Ittoqqortoormiit