Bemærk: Dette afsnit er 2. udgivelse i 2014.
Første udgave udkom d. 23. januar 2014 og findes i Statistisk Årbog, 1. juli 2014.
Indkomstfordelingen
I denne afsnit præsenteres tal for indkomstfordelingen i perioden 2002-2013. Disse tal sammenlignes endvidere med tilsvarende tal fra de andre nordiske lande. Sammenligningerne bør dog foretages med en vis varsomhed.
De tre præsenterede fordelingsmål beskriver hvert deres område af indkomstfordelingen. Gini-koefficienten er et mål for fordelingen af alle indkomsterne, mens målet for den relative fattigdom(at-risk-of-poverty rate) fokuserer på de laveste indkomster, og ratio-80/20 beskriver forholdet mellem de højeste og de laveste indkomster.
Figur 7.1. Gini-koefficienten 2002-2013
Anm.: En Gini-koefficient med værdi 0 repræsenterer en perfekt ligelig fordeling, mens værdien 100 repræsenterer en perfekt ulige fordeling.
Kilde: http://bank.stat.gl/INDF1
Figur 7.2. Relativ fattigdom 2002-2013
Anm.: ROP40, ROP50 og ROP60 angiver andelen af befolkningen, der bor i en husstand med en indkomst mindre end henholdsvis 40 pct., 50 pct. og 60 pct. af medianindkomsten.
Kilde: http://bank.stat.gl/INDF1
Figur 7.3. Forholdet mellem høj- og lavindkomster 2002-2013
Anm.: Figuren angiver ratio-80/20, der beregnes som forholdet mellem den samlede indkomstmasse for de 20 pct. med de højeste indkomster og den samlede indkomstmasse for de 20 pct. med de laveste indkomster.
Kilde: http://bank.stat.gl/INDF1
På trods af fokus på forskellige områder af indkomstfordelingen, viser tids-serierne for de tre fordelingsmål samme overordnede tendenser. Særligt bemærkelsesværdigt er det forholdsvis store fald i uligheden og den relative fattigdom fra 2004 til 2005 – et fald der formentlig i høj grad må tilskrives de ændringer i skattelovgivningen, der blev foretaget med virkning fra og med netop 2005. Personfradraget blev hævet fra 40.000 kr. til 48.000 kr. og standardfradraget fra 8.000 kroner til 10.000 kr., mens skatteprocenten blev hævet med 2 procentpoint. Disse ændringer medførte lavere skattebetalinger i lavindkomstgrupperne og højere i højindkomstgrupperne, mens det samlede skatteprovenu var stort set uændret.
Figur 7.4. Gini-koefficienter for de nordiske lande og EU 2011
Anm.: En Gini-koefficient med værdi 0 repræsenterer en perfekt ligelig fordeling, mens værdien 100 repræsenterer en perfekt ulige fordeling.
Kilde: Nordisk Ministerråd
Figur 7.5. Relativ fattigdom i de nordiske lande og EU 2011
Anm.: ROP50 og ROP60 angiver andelen af befolkningen, der bor i en husstand med en indkomst mindre end henholdsvis 50 pct. og 60 pct. af medianindkomsten.
Kilde: Nordisk Ministerråd
Figur 7.4 og figur 7.5 viser, at såvel uligheden som den relative fattigdom ligger på et højere niveau i Grønland i forhold til de øvrige nordiske lande. Sammenlignes der med EU-gennemsnittet, viser figurerne, at de grønlandske indkomster generelt er lidt mere ulige fordelt end i EU-landene, mens den relative fattigdom omvendt ligger under EU-gennemsnittet – uanset om der anvendes 50 pct.- eller 60 pct.-mediangrænse.