titel

Udenrigs- og Sikkerhedspolitik

Den danske regering har fortsat kompetencen vedrørende udenrigs- og sikkerhedspolitik. Naalakkersuisut har bemyndigelse til at forhandle og indgå aftaler med andre stater og internationale organisationer, så længe det omhandler forhold som alene vedrører Grønland inden for områder som er fuldstændigt hjemtagne. Disse forhold varetages af Udenrigsdirektoratet under Formandens Departement i nært samarbejde med det danske Udenrigsministerium.

Konsulater og repræsentationer

Følgende lande har honorære konsulater eller generalkonsulater i Grønland: Norge, Island, Sverige, Canada, Frankrig, Belgien, Luxembourg og Holland, alle otte med sæde i Nuuk. Endvidere har Island et honorært konsulat i Tasiilaq, Letland har et i Qaqortoq og Italien har konsulat i Ilulissat.

I henhold til Lov om Grønlands Selvstyre har Grønland mulighed for at udstationere repræsentanter ved de danske ambassader i udlandet. Selvstyret har derfor en repræsentation i Bruxelles og det forventes at Grønlands Repræsentation i Washington åbnes i løbet af foråret 2014.

Arktisk Råd

Arktisk Råd har følgende medlemmer: USA, Canada, Rusland, Finland, Sverige, Norge, Island og Danmark/Grønland/Færøerne. Seks arktiske oprindelige folks organisationer deltager i rådets arbejde: Aleut International Association (AIA), Arctic Athabaskan Council, Gwich’in Council International, Inuit Circumpolar Council (ICC), Raipon og the Saami Council.

Rådets videnskabelige arbejde er organiseret i seks arbejdsgrupper, hvoraf Grønland aktivt deltager i og bidrager til hovedparten.

Sverige varetog formandskabet for Arktisk Råd i årene 2011-2013.. I juni 2013 overtog Canada formandskabet i Arktisk Råd.

Se mere om Arktisk Råd på denne hjemmeside: www.arctic-council.org

Det nordiske samarbejde

Det officielle nordiske samarbejde er fastagt i Helsingforsaftalen fra 1962. Den er ændret ved flere lejligheder senest i 1996. Grønland blev indskrevet i Helsingforsaftalen med virkning fra 1. januar 1984 på linje med Færøerne og Åland. Helsingforsaftalen er en samarbejdsaftale mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. Helsingforsaftalen indeholder reglerne for Nordisk Råds og Nordisk Ministerråds arbejde

Nordisk Råd

Grønland har to medlemmer i Nordisk Råd, som er parlamentarikernes samarbejdsorgan. Medlemmerne vælges af Inatsisartut. Rådet sender vedtagne anbefalinger (rekommandationer) til Nordisk Ministerråd eller til de fem nordiske lande eller de selvstyrende områder.

Nordisk ministerråd

Nordisk Ministerråd er regeringernes fælles samarbejdsorgan. Ministerrådet er ikke et overstatsligt organ og arbejder ud fra princippet om konsensus (enighed). Grønland har ret til at stille forslag og deltage i alle forhandlinger. Grønland har ikke stemmeret i Ministerrådet, men kan tilslutte sig Ministerrådets beslutninger.

Ministerrådet har forskellige sammensætninger, afhængig af hvilke spørgsmål om samarbejde, der behandles. Der er 10 fagministerråd og et generelt ministerråd, bestående af samarbejdsministrene.

Statsministrene har det overordnede ansvar for det nordiske samarbejde, mens koordineringen af samarbejdet i Nordisk Ministerråd varetages af samarbejdsministrene.

Hvert land og Grønland, Færøerne og Åland udpeger en samarbejdsminister. Fra Grønland deltager Naalakkersuisoq for Natur, Miljø og nordisk samarbejde

Se mere om Det Nordiske samarbejde og Nordisk ministerråd på denne hjemmeside: www.norden.org

Nordens Institut i Grønland (NAPA)

NAPA er en institution under Nordisk Ministerråd, der har følgende tre hovedopgaver:

· at udbygge de kulturelle kontakter til det øvrige Norden,

· at informere i Norden om grønlandske forhold og omvendt, og

· at støtte og stimulere det grønlandske kulturliv med særlig vægt på børne- og ungeområdet.

Se mere om NAPA på denne hjemmeside: www.napa.gl

Vestnordisk Råd

Det vestnordiske parlamentariske samarbejde foregår i Vestnordisk Råd. Hvert parlament i Island, Færøerne og Grønland udpeger 6 medlemmer til Vestnordisk Råd. Rådet har eget sekretariat, som er tilknyttet Islands Alting. Det praktiske samarbejde varetages fra grønlandsk side af Bureau for Inatsisartut.

Se mere om Vestnordisk Råd på denne hjemmeside: www.vestnordisk.is

Det sociale område

Grønland har tilsluttet sig Den Nordiske Konvention om Social Sikring, der sikrer, at nordiske borgere har ret til familieydelser, pension samt visse rettigheder og ydelser ved arbejdsløshed og på sundhedsområdet.

Grønland er endvidere omfattet af Nordisk Konvention om Social Bistand og Sociale Tjenester.

Grønland er tiltrådt FN’s konvention om barnets rettigheder samt FN’s konvention om rettigheder til personer med handicap.

Det europæiske samarbejde

Grønlands primære relationer til EU består af følgende aftaler:

· En protokol til traktaten om Grønlands udmeldelse af EU (”Grønlandsaftalen”).

· En fiskeriaftale mellem Grønland og EU

· En associeringsordning for de Oversøiske Lande og Territorier (OLT-aftalen)

· En partnerskabsaftale mellem Grønland og EU (med fokus på uddannelse 2007-2013)

Fiskeriaftalen

Fiskeriaftalen mellem Grønland og EU består dels af en kommercielt baseret fiskeriaftale, dels af en ”fiskeripartnerskabsaftale”. Den kommercielle del baserer sig på EU-fiskekvoter i grønlandsk farvand, hvorimod ”fiskeripartnerskabsaftalen” er et led i bistand af udviklingen af det grønlandske fiskerierhverv.

Territorium og havret

Grønlands søterritorium er 3 sømil. Derudover har Grønland en 200 sømil eksklusiv økonomisk zone, der giver eksklusive rettigheder til bl.a. fiskeri- og råstofressourcer. Hvor denne zone kolliderer med andre landes tilsvarende zoner er der indgået afgrænsningsaftaler på grundlag af midtlinjeprincippet. Det gælder i forholdet til Norge ved Jan Mayen og Svalbard og i forhold til Island og Canada. I forhold til Canada tilbagestår endnu en revision af afgrænsningsaftalen af 1974 vedr. kontinentalsoklen mellem Grønland og Canada samt en aftale om Tartupaluk/Hans Ø, som såvel Canada som rigsfællesskabet gør krav på.

Danmark/Grønland har ratificeret FN’s havretskonvention (UNCLOS). Selvstyret deltager i et samarbejde med rigsmyndighederne og Færøerne for at dokumentere krav på kontinentalsoklen udover 200 sømil i henhold til havretskonventionens artikel 76, for Grønlands vedkommende vedr. områder nord for Grønland, nordøst for Grønland og syd for Grønland. Sådanne krav skal dokumenteres videnskabeligt senest 10 år efter ratifikationen, for Grønlands vedkommende senest i 2014. Rigsfællesskabet har i juni 2012 fremsat krav over for FN's kontinentalsokkelkommission vedrørende området syd for Grønland samt for området nordøst for Grønland i 2013. Hvis der er overlap mellem Grønlands og nabostaternes krav på udvidet kontinentalsokkel, skal sådanne spørgsmål løses gennem forhandling.

Se om FN’s havretskonvention og kontinentalsokkelkommissionen på adressen: www.un.org

Internationale aftaler

Ud over aftalen med EU (se afsnit Det europæiske samarbejde) har Grønland bilaterale aftaler om fiskeri med Norge, Rusland, Færøerne og Island.

Internationale relationer

Grønland deltager i følgende internationale organisationer om fiskeri og fangst:

· NAFO (Den Nordvestatlantiske Fiskeriorganisation)

· NEAFC (Den Nordøstatlantiske Fiskerikommission)

· NASCO (Den Nordatlantiske Lakseorganisation)

· IWC (Den Internationale Hvalfangstkommission)

· NAMMCO (Den Nordatlantiske Havpattedyrkommission)

· JCNB (Den Canadisk/Grønlandske Fælleskommission om Nar- og Hvidhvaler)

· CITES (Convention for the International Trade of Endangered Species), herunder Animals Committee

· IUCN (International Union for the Conservation of Nature)

· PBSG (Polar Bear Specialists Group)

· PBRS (Polar Bear Range States)- WITS (Walrus International Technical Specialists)

· CBird (Circumpolar Seabird Expert Group)

· CARMA (CircumArctic Rangifer Monitoring and Assessment Network)

Se mere om de enkelte organisationer på adressen: www.naalakkersuisut.gl

Øvrige bilaterale aftaler

Grønland har bilaterale aftaler med Island, Canada (herunder regionale aftaler med Northwest Territories, Québec og Nunavut) og Sydkorea”.

Formålet med aftalerne er primært at opnå samarbejde om uddannelse, erhvervsfremme, ressourcebrug og bæredygtig udvikling.

OLT-associeringen

Også populært kaldet ”OLT-aftalen” er en aftale mellem EU og ø-samfund med grundlovsmæssig tilknytning til EU-medlemslande (typisk tidligere kolonier). OLT-aftalen hjemler bistand fra den europæiske udviklingsfond (EUF), som administreres af EU Kommissionens generaldirektorat for udvikling, hvorfor der er et tæt samarbejde mellem Kommissionen og OLT’erne.

Grønland modtager ikke udviklingsbistand fra den europæiske udviklingsfond, men OLT-aftalen indeholder en række konkrete fordele for Grønland såsom toldfri adgang til EU’s marked på fiskeriprodukter, mulighed for re-eksport af rejer og hellefisk fra tredjelande, mulighed for netværk i form af seminarer, workshops og konferencer, adgang til hjælp i tilfælde af naturkatastrofer og adgang til en række EU-programmer. Grønland er ydermere en del af OCTA’s bestyrelse, som er bestyrelse for OLT`ernes organisation og var i 2012 formand for OLT Associeringen.

Se mere om OLT på denne hjemmeside: www.octassociation.org

Partnerskabsaftalen

Partnerskabsaftalen er en politisk aftale mellem Grønland og Danmark på den ene side og EU på den anden side. Naalakkersuisut har prioriteret uddannelsesområdet som indsatsområde for perioden 2007-2013, men aftalen lægger op til, at andre områder (for eksempel råstoffer, miljø og fiskeri) vil kunne støttes, forudsat at der eksisterer en strategi for det givne område.

Det globale samarbejde, FN

Grønland deltager løbende i arbejdet i en række FN-organer, herunder FN’s Generalforsamling.

Endvidere deltager Grønland i arbejdet med Menneskerettighedsrådet og Ekspertgruppen for Oprindelige Folks Rettigheder.

Endelig deltager Grønland i Permanent Forum for Oprindelige Folks Anliggender, der på bl.a. grønlandsk og dansk initiativ blev oprettet i 2002 som et rådgivende organ under FN’s Økonomiske og Sociale Råd (ECOSOC).

Se mere om Menneskerettighedsrådet og Ekspertgruppen for Oprindelige Folks Rettigheder på denne hjemmeside: www.ohchr.org

Det globale samarbejde, WTO

Landsstyret besluttede 28. november 1994, at Grønland skulle følge Rigsfællesskabets optagelse i Verdenshandelsorganisationen (WTO) ved dennes oprettelse i 1995. Formålet hermed er at skabe de bedste rammebetingelser for Grønlands eksport, i kraft af den tryghed det giver handelspartnere at de internationale regler for handel overholdes. Landsstyret besluttede 9. december 2005 at lovgivningen skal bringes i overensstemmelse med WTO’s regler. Naalakkersuisut afventer p.t. en afslutning af Doha runden, før end man vil begynde at notificere til WTO.

Se nærmere om WTO på denne hjemmeside: www.wto.org

Forsvar og sikkerhed

Den aftalemæssige ramme om den amerikanske militære tilstedeværelse i Grønland er Forsvarsaftalen af 27. april 1951, der gav USA ret til at oprette baseområder.

Den seneste modernisering af forsvarsaftalen fandt sted ved Igaliku-aftalerne i 2004, der også omfatter et teknisk-økonomisk samarbejde den såkaldte Joint Komité aftale og en miljøaftale.

Northern Periphery Programme

Northern Periphery Programme (NPP) er et EU program under den europæiske regionale udviklingsfond, og har til formål at udvikle erhvervsmuligheder i de perifere egne. Grønland har deltaget i NPP siden 2000.

I 2014 vil programmet blive fornyet. Titlen på det nye program vil være Northern Periphery and Arctic (NPA). Programmet vil gælde i perioden 2014-2020.

Se mere om Northern Periphery Programme på denne hjemmeside: www.northernperiphery.eu

Links

Se mere om Formandens Departement, Udenrigspolitisk Redegørelse, Repræsentationer i udlandet, Fiskeriaftalen, Partnerskabsaftalen, OLT-aftalen, samarbejde med Canada, Forsvar og sikkerhed se på denne hjemmeside: www.naalakkersuisut.gl

Se mere om Det globale samarbejde, FN og Permanent Forum for Oprindelige Folks Anliggender på denne hjemmeside: www.un.org