LANDBRUG

Landbruget udgør en mindre del af samfundsøkonomien. Erhvervet omfatter fåreavl, rensdyravl og gartnerivirksomhed. Langt den overvejende del af produktionen afsættes på hjemmemarkedet, mens eksporten er beskeden og kun udgør cirka 0,1 pct. af den samlede eksport. Vigtigst er eksporten af lamme- og rensdyrkød.

Det samlede landbrugsareal øges vedvarende, jævnfør Figur 1 og Tabel 18.

 

Figur 1

Landbrugsarealet

Kilde: Departement for Fiskeri, Fangst og Landbrug

 

I 2010 var der 49 bedrifter. Gennemsnitsstørrelsen på en bedrift er cirka 22 hektar. Det er væsentligt mindre end i Danmark, hvor en bedrift gennemsnitlig er 66 hektar i 2010. De fire største bedrifter har et jordtilliggende på 30-50 hektar. Denne gruppe udgør 7 pct. af alle bedrifter. De fleste bedrifter har 10-20 hektar. Denne gruppe udgør 39 pct. af alle bedrifter. En mindre del af brugene har mindre end 5 hektar, jævnfør Figur 2.

 

Figur 2

Bedrifter efter arealstørrelse 2009

Kilde: Konsulenttjenesten for Landbrug