FORSKNINGSPOLITIK

Grønlandsk forskningspolitik

I starten af 1993 blev forskning oprettet som et sagsområde under Landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Samtidig fik landsstyreområdet ansvar for udformning af en grønlandsk forskningspolitik. Politikken blev beskrevet i Forskningspolitisk Redegørelse og Handlingsplan 1998-2000, der blev fremlagt på Landstingets efterårssamling i 1997. Redegørelsen indeholder mål for forskningen i Grønland samt forslag til en række forskningsmæssige indsatsområder.

Af grønlandske forskningsinstitutioner kan nævnes:

• Grønlands Universitet (Ilisimatusarfik) hvor der forskes i grønlandsk sprog og litteratur samt arktiske kultur- og samfundsforhold.
• Grønlands Naturinstitut (Pinngortitaleriffik) som har til opgave at tilvejebringe det videnskabelige grundlag for en bæredygtig udnyttelse af Grønlands levende ressourcer samt sikring af miljøet og den biologiske mangfoldighed.
• Grønlands Klimaforskningscenter som beskæftiger sig med klimaændringernes forventede indflydelse på de arktiske marine, limniske og terrestriske miljøer og på det grønlandske samfund – herunder tilpasningsstrategier og forebyggelsesstrategier
• Grønlands Nationalmuseum og Arkiv (Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu) hvor der drives kulturhistorisk forskning til dokumentation af samtidshistorie.
• Grønlands Statistik (Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik), der bl.a. kan gennemføre samfundsvidenskabelig forskning.
• Center for Arktisk Teknologi (ARTEK) som forsker inden for områderne: Bygge- og anlægsteknik, Energiproduktion og Miljø- og råstofområdet

 

Grønlands Forundersøgelser (ASIAQ) og Institut for Uddannelsesvidenskab (Inerisaavik) udfører også forskning. Desuden forskes der inden for sundhedsvidenskab på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk.

Grønlands egne forskningsinstitutioner beskrives nærmere i det følgende.

 

Forskningsfremme

For at fremme forskningsmiljøerne i Grønland er der oprettet en pulje til at støtte nye forskningsprojekter. Siden 1997 er der foretaget to årlige uddelinger. Fra 2006 indgår støtte til almennyttige forskningsformål fra Tips- og Lottomidlerne i puljen.

Endelig er der oprettet en særlig pulje til støtte for sundhedsvidenskabelig forskning.

Landsstyret har udpeget en række forskningsområder som særlige indsatsområder:

 

• Eksisterende forskning inden for miljø, natur og ressourcer
• Samfunds- og erhvervsudvikling
• Rammebetingelser for erhvervsudviklingen
• Kulturhistorie og sprog
• Sociale og velfærdsmæssige forhold
• Sundhed og ernæring.

 

Forskningssamarbejde og netværksdannelse

Der gives støtte til forskningssamarbejde og netværksdannelse, ligesom der afholdes forskningsseminarer i samarbejde med de grønlandske forskningsinstitutioner. Forskningsinstitutionerne og forskerne indgår i internationale netværk.

 

Formidling

Formidling af forskningsresultater sker bl.a. gennem skriftserien Inussuk - Arktisk Forskningsjournal. De enkelte forskningsinstitutioner formidler bl.a. deres resultater gennem egne publikationer.

Formidling af forskningen i Grønland videregives desuden også gennem Forskningsenhedens nyhedsbrev, der udgives fire gange årligt, samt gennem arrangementet ”Mød din forsker”, som afholdes månedligt i samarbejde med Katuaq.

 

Dansk forskningspolitik

Koordinationsudvalget for Forskning (KUF) udarbejder rapporter om arktisk forskning.

 

Dansk-grønlandsk forskningssamarbejde

Ønsket om et mere ligeværdigt forskningssamarbejde mellem Grønland og Danmark førte i 1998 til nedsættelse af udvalget vedrørende dansk-grønlandsk forskningssamarbejde.

 

Internationalt forskningssamarbejde

Gennem de senere år er den internationale interesse for forskning i Arktis øget. Det drejer sig især om områderne miljø og klima, naturressourcer, samfundsudvikling og geopolitik.

Blandt de lande, der har udvist interesse for forskning i Arktis, kan – foruden Danmark – nævnes Norge, Sverige, Finland, Rusland, England, Frankrig, Tyskland, Schweiz, Japan, Canada og USA. Flere af disse lande har oprettet polarforskningscentre eller forskningsinstitutter i Grønland.

Samtidig er der dannet en lang række internationale netværk, organisationer og kommissioner, der beskæftiger sig med det arktiske område.

 

Grønlandsrelateret forskning

Dansk Center for Forskningsanalyse udarbejder i samarbejde med Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke en rapport om grønlandsrelateret forskning og udvikling. Rapporten udarbejdes hvert andet år.

 

Figur 1

Forskere beskæftiget med grønlandske emner

Kilde: Dansk Center for Forskningsanalyse

 

Figur 2

Årsværk til grønlandsrelateret forskning

Kilde: Dansk Center for Forskningsanalyse

 

Figur 3

FoU-udgifter til grønlandsrelateret forskning

Kilde: Dansk Center for Forskningsanalyse

 

Det Internationale Polarår 2007-2009

Det Internationale Polarår (IPY) er et internationalt initiativ, som blev gennemført af det internationale videnskabsråd (ICSU) med henblik på at styrke tværfaglig forskning i og om klodens polare egne.

 

Links

På denne hjemmeside www.nanoq.gl kan du se mere om følgende

• Forskningspolitisk Redegørels
• Udvalg vedrørende dansk-grønlandsk forskningssamarbejde
• Internationale forskningssamarbejde

 

Se mere om Koordinationsudvalget for Forskning (KUF) op denne hjemmeside: www.fi.dk

Se rapporten om grønlandsrelateret forskning og udvikling på denne hjemmeside: www.cfa.au.dk

Se resultaterne fra Det Internationale Polarår 2007-2009 på denne hjmmeside: www.polarfocus.dk