NATIONALREGNSKAB

Nationalregnskabet har til formål at belyse størrelsen af den samlede produktion af varer og tjenester samt give et indblik i de økonomiske transaktioner, der finder sted i et samfund i en periode.

Produktionen kan udbetales til lønmodtagere og til ejerne af virksomheder samt anvendes til at vedligeholde og udbygge kapitalapparatet.

Indkomsterne danner grundlaget for afholdelse af de offentlige og private forbrugs­udgifter. Den del af indkomsten, der ikke forbruges, bliver sparet op. Samfundets opspa­ring går til at dække periodens investeringer i fx maskiner og bygninger.

I det omfang at opsparingen ikke kan dække disse investeringer, har samfundet et finansieringsbehov, der må dækkes ind gennem låntagning i udlandet. Det afspejles i et underskud på betalingsbalancens løbende poster.

Er opsparingen omvendt større end investeringerne, har samfundet et placeringsbehov i forhold til resten af verden. Det afspejles i et overskud på betalingsbalancens løbende poster.

På denne måde sætter nationalregnskabet tal på det økonomiske kredsløb; fra produktion over indkomstdannelse til anvendelsen af indkomster på forbrug, opsparing og låntagning/placering i udlandet.

Nationalregnskabet bygger på internationalt vedtagne retningslinjer, der er udarbejdet af de internationale koordinerende myndigheder for statistik. Det vil sige EU, FN, IMF (den internatio­nale valutafond), OECD og Verdensbanken. Derved kan data bedre sammen­lignes over tid og mellem lande.

I andre afsnit vises, hvordan nationalregnskabets tal kan anvendes til at analysere den økonomiske udvikling og sammenligne økonomien i Grønland med omverdenen. Begreberne i statistikken kan være svært tilgængelige. I afsnittet Begreber og metoder er de derfor forklaret ved et simpelt eksempel.