NATIONALREGNSKAB
Nationalregnskabet har til formål at belyse størrelsen af den samlede produktion af varer og tjenester samt give et indblik i de økonomiske transaktioner, der finder sted i et samfund i en periode.
Produktionen kan udbetales til lønmodtagere og til ejerne af virksomheder samt anvendes til at vedligeholde og udbygge kapitalapparatet.
Indkomsterne danner grundlaget for afholdelse af de offentlige og private forbrugsudgifter. Den del af indkomsten, der ikke forbruges, bliver sparet op. Samfundets opsparing går til at dække periodens investeringer i fx maskiner og bygninger.
I det omfang at opsparingen ikke kan dække disse investeringer, har samfundet et finansieringsbehov, der må dækkes ind gennem låntagning i udlandet. Det afspejles i et underskud på betalingsbalancens løbende poster.
Er opsparingen omvendt større end investeringerne, har samfundet et placeringsbehov i forhold til resten af verden. Det afspejles i et overskud på betalingsbalancens løbende poster.
På denne måde sætter nationalregnskabet tal på det økonomiske kredsløb; fra produktion over indkomstdannelse til anvendelsen af indkomster på forbrug, opsparing og låntagning/placering i udlandet.
Nationalregnskabet bygger på internationalt vedtagne retningslinjer, der er udarbejdet af de internationale koordinerende myndigheder for statistik. Det vil sige EU, FN, IMF (den internationale valutafond), OECD og Verdensbanken. Derved kan data bedre sammenlignes over tid og mellem lande.
I andre afsnit vises, hvordan nationalregnskabets tal kan anvendes til at analysere den økonomiske udvikling og sammenligne økonomien i Grønland med omverdenen. Begreberne i statistikken kan være svært tilgængelige. I afsnittet Begreber og metoder er de derfor forklaret ved et simpelt eksempel.