Fangster

Oplysninger om fiskeriet i grønlandske farvande stammer primært fra logbøger. Frem til 1996 var der kun pligt til at føre logbog i det havgående fiskeri, men gennem de sidste ti år er logbogspligten udvidet. I 1996 blev den indført i det kystnære fiskeri efter rejer og i 2002 for det kystnære fiskeri efter krabber. I efteråret 2006 blev der indført logbogspligt for fartøjer over 9,4 m. Udenlandske fartøjer har altid været underlagt logbogspligten. I fiskerier, der ikke har været eller er underlagt logbogspligt, anvendes oplysninger fra indhandlingsstederne.

 

Figur 1

Udviklingen i grønlandsk fiskeri og udenlandsk fiskeri ved Grønland

Anm.: Tallene for 2007 og 2008 er foreløbige.
Noter: 1) Grønlandske fangster i grønlandsk farvand samt ved Island, Færøerne, i internationalt farvand og ved Flemish Cap, Norge og Rusland.
Kilde: Grønlands Statistik

 

Der er et stort udenlandsk fiskeri ved Grønland. Fiskeriet efter lodde har mængdemæssigt været det største udenlandske fiskeri, men der har ikke været fangster siden 2005. Loddefiskeriet varierer meget, jævnfør Tabel 5. Det skyldes primært loddens vandring i Nordøstatlanten, ind og ud af grønlandsk farvand.

 

Figur 2

Udviklingen i grønlandsk fiskeri efter udvalgte arter

Anm.: Tallene for 2007 og 2008 er foreløbige. 

Noter: 1) Grønlandske fangster i grønlandsk farvand samt ved Flemish Cap, Norge og Rusland.

Kilde: Grønlands Statistik

 

Det samlede grønlandske fiskeri er steget med 50 pct. gennem de sidste 10 år. Stigningen skyldes primært en stigning i udbyttet fra fiskeriet efter rejer, jævnfør Figur 2.

Rejer er den vigtigste art i det grønlandske fiskeri. I begyndelsen af 1970'erne var det grønlandske fiskeri efter rejer forholdsvis konstant med årlige fangster på 8.000-10.000 ton. Fra 1975 begyndte det havgående fiskeri, og siden er fangsten af rejer steget støt.

Det samlede fiskeri efter torsk ved Grønland udgjorde i 1950'erne og 1960'erne mellem 300.000 og 400.000 ton pr. år. Niveauet faldt drastisk i starten af 1970'erne, som et resultat af overfiskning og et koldere klima. Siden har fiskeriet ligget på et relativt lavt niveau med undtagelse af en kort periode i slutningen af 1980'erne. I 2008 blev der fanget 19.937 tons torsk (totalfangst fratrukket fangst ved Nordnorge), jævnfør Figur 2.

Efter torskens forsvinden fra farvandene ved Grønland er hellefisk blevet den vigtigste kommercielle fiskeart.

I 1995 begyndte fiskeriet efter krabber i de kystnære områder ved Disko Bugt og ved Sisimiut. Siden er krabbefiskeriet udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik i nord. I 1999 begyndte et udenskærs krabbefiskeri koncentreret i Holsteinsborg Dyb og i området ved Nuuk og Paamiut.

Fiskeriet efter krabber toppede i 2001, hvor der blev fanget 14.247 ton. Siden er fangsterne faldet, og i 2008 blev der kun fanget 2.169 ton. Det kraftige fald skyldes et kollaps i bestandene på grund af overfiskning.

 

Figur 3

Kort over det grønlandske søterritorium (uden præcise grænser)

 

Figur 4

Grønlandsk fangst af vigtige arter i 2007 fordelt på NAFO- og ICES-områder

 

Anm.: Tallene er foreløbige.

Kilde: Grønlands Fiskerilicenskontrol og Grønlands Statistik

 

Som det fremgår af Figur 4 foregår langt hovedparten af det grønlandske fiskeri ved Vestgrønland, NAFO 1A-F, jævnfør Figur 4. NAFO 3L og 3M dækker områderne i internationalt farvand ved Flemish Cap ud for Newfoundland.