Foruden lovgivningen i kraft af rigsfællesskabet med Danmark er erhvervsområdet reguleret af en række landstingslove. Denne lovgivning administreres af Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked.

 

Lov om næringsvirksomhed

Lovgivningen om næringsvirksomhed trådte i kraft i 2002 og blev senest ændret i 2006 med indførelse af tilmeldingspligt til Grønlands Erhvervsregister (GER). Loven gælder for næringsvirksomhed eller udbud af arbejde af en vis varighed.

Loven gælder derimod ikke for salg fra brætterne eller næringsvirksomhed ved fiskeri, fangst og jagt.

 

Det Grønlandske Erhvervsregister

Det Grønlandske Erhvervsregister, GER, er det centrale register med grunddata om alle virksomheder og selvstændige erhvervsdrivende i Grønland.

Formålet med registeret er:

Indsamling af grunddata om virksomhederne i Grønland

Entydig nummerering af virksomheder og driftsenheder

At stille grunddata til rådighed for det offentlige og private

 

Lov om konkurrence

Grønlands Hjemmestyre hjemtog konkurrencelovgivningen i 1986. Ifølge den gældende landstingslov er formålet at fremme konkurrencen og styrke effektiviteten i produktion og omsætning af varer og tjenester. Landstingsloven administreres af Konkurrencenævnet.

 

Oversigt 1. Sager behandlet af Grønlands Konkurrencenævn

 

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

Indkomne sager

50

35

21

30

26

33

29

96

Afgjorte sager

49

35

13

25

23

40

27

71

Kilde: Fællessekretariatet for Konkurrencenævnet og Grønlands Forbrugerråd

 

Link

Se mere erhvervslovgivningen, lov om næringsvirksomhed og Det Grønlandske Erhvervsregister på adressen: www.nanoq.gl

Se mere om Konkurrencenævnet på adressen: www.unammineq.gl

 

GTE's opgaver inden for turisme og de landbaserede erhverv er defineret i en servicekontrakt med Selvstyret.

 

Greenland Development A/S

Greenland Development A/S er et aktieselskab og er finansieret gennem en servicekontrakt med selvstyret, primært i forbindelse med, at aluminiumsindustrien har vist interesse for vandkraftressourcerne i Grønland.

 

Greenland Venture A/S

Greenland Venture A/S skaffer risikovillig og langsigtet kapital, specielt til virksomhedernes planlægnings- og udviklingsfase. Ventureselskabet opererer på kommerciel basis.

 

Grønlands Erhvervsudviklingsråd

Erhvervsudviklingsrådet skal søge at finde svar på, hvordan man bedst fremtidssikrer en sund grønlandsk økonomi. Det er rådets opgave at identificere de vigtigste opgaver, som Grønland enten befinder sig i eller står over for i forhold til at skabe økonomisk vækst, bæredygtig erhvervsudvikling og levedygtige arbejdspladser.

 

Forsyning, omfattet af servicekontrakter

Selvstyret har en rammeaftale med KNI A/S om vare- og energiforsyning. Af rammeaftalen fremgår det, at der ikke må ske krydssubsidiering mellem vare- og energiforsyningen. Det vil sige, at der ikke må ske overflytning af omkostninger mellem de to forsyningsområder, der kan føre til forvridning af prisforholdet mellem varer og energi.

 

Vareforsyning

Ifølge en servicekontrakt med Selvstyret er KNI A/S forpligtet til at forsyne bygder og yderdistrikter med basisvarer i henhold til et nærmere specificeret sortiment, omfattende en række forbrugsvarer, herunder redskaber til fangst- og fiskerierhvervet.

Servicekontrakten omfatter også nogle forpligtelser for KNI A/S til at drive engrosvirksomhed med dagligvarer i forhold til andre handlende på nærmere fastsatte vilkår.

 

Olieforsyning

Selvstyret har også en servicekontrakt med et selvstændigt datterselskab af KNI A/S, Polaroil A/S, hvis opgave er at indkøbe, transportere, opbevare, distribuere og sælge gasolier, flybrændstoffer, petroleum og benzin hele året til hele Grønland og til stabile og lavest mulige priser.

 

Links

Se nærmere om Center for Arktisk Teknologi på adressen: www.arktiskcenter.gl

Se mere om Aalisakkanik Tunisassiornermut Ilinniarfik (Fiskeindustriskolen) på www.ati.gl

Se nærmere om erhvervsstøtteordningerne på adressen: www.nanoq.gl

Se nærmere om Grønlands Turist- og Erhvervsråd A/S på adressen: www.greenland.com

Se nærmere om aluminiumsprojektet på adressen: www.aluminium.gl

Se nærmere om Greenland Venture A/S på adressen: www.venture.gl

Se mere om erhvervsudviklingsrådet på adressen: www.inussuk.gl

Se nærmere om Polaroil A/S på adressen: www.kni.gl

Se nærmere om KNI A/S på adressen: www.pilersuisoq.gl