STRUKTUR
Køn, alder og civilstand
Oversigt 1
Befolkningen efter køn
|
|
1980 |
1985 |
1990 |
1995 |
2000 |
2005 |
2010 |
|
|
|
||||||
|
I alt |
49.773 |
52.940 |
55.558 |
55.732 |
56.107 |
56.969 |
56.452 |
|
Mænd |
27.019 |
28.772 |
30.057 |
29.706 |
29.979 |
30.319 |
29.936 |
|
Kvinder |
22.754 |
24.168 |
25.501 |
26.026 |
26.128 |
26.650 |
26.516 |
|
|
|||||||
|
Mænd |
54,28 |
54,35 |
54,1 |
53,3 |
53,43 |
53,22 |
53,03 |
|
Kvinder |
45,72 |
45,65 |
45,9 |
46,7 |
46,57 |
46,78 |
46,97 |
Kilde: Grønlands Statistik
Der bor flere mænd end kvinder i Grønland, idet 53 procent af befolkningen er mænd. Generelt er der i de erhvervsaktive aldre flest mænd. Først i de ældste aldersklasser (over 74 år) er kvinderne i overtal.
Den generelt større andel af mænd i befolkningen kan især tilskrives en overvægt af mænd, blandt de som er født uden for Grønland. Denne gruppe, som typisk er bosat i Grønland af arbejdsmæssige grunde, består af dobbelt så mange mænd som kvinder.
Figur 1
Befolkningspyramide 2000 og 2010
Kilde: Grønlands Statistik
I figur 1 ses antallet af mænd og kvinder pr. 1. januar 2000 og samme dato i 2010. Befolkningen er opdelt i femårs aldersgrupper og vist i en såkaldt befolkningspyramide, som giver et helhedsindtryk af befolkningens køns- og aldersmæssige sammensætning.
Kun 8,4 pct. af befolkningen er over 62 år og blot 0,74 pct. er fyldt 80 år.
Forsørgerbyrden viser forholdet mellem antallet af personer uden for de erhvervsaktive aldre og antallet af personer i de erhvervsaktive aldre. Forsørgerbyrden er et vigtigt samfundsøkonomisk tal, idet det er de erhvervsaktive, der med skatter og afgifter skal betale for at forsørge børn og ældre. Udviklingen i forsørgerbyrden påvirker derfor skattetryk og serviceniveau i det offentlige.
Hvis den erhvervsaktive alder sættes til 20-62 år, kan forsørgerbyrden pr. 1. januar 2010 beregnes til 0,65. Det betyder, at for hver 100 personer i den erhvervsaktive alder er der 65 personer, der skal forsørges. Et historisk tilbageblik viser, at forsørgerbyrden i 1979 var 0,92, altså en noget højere forsørgerbyrde end i dag, men siden midten af 1990'erne har nøgletallet ligget på omkring 65 pr. 100 erhvervsaktive.
Det svarer i øvrigt til gennemsnittet for hele verdens befolkning når de ikke erhvervsaktive aldre sættes til under 15 og over 64. (se 2010 World Population Data Sheet Population Reference Bureau - www.prb.org)
Figur 2
Andel ugifte personer, født i Grønland efter alder og køn 1980 og 2010
Kilde: Grønlands Statistik
I figur 2 ses at det er blevet mere almindeligt at forblive ugift igennem de seneste 30 år. Det ses også at langt flere grønlandsk fødte mænd forbliver ugifte end grønlandsk fødte kvinder.
Fødested og statsborgerskab
I befolkningsstatistikken analyseres befolkningen ofte opdelt efter fødested i kategorierne født uden for Grønland og født i Grønland, idet gennemsnitsbetragtninger ellers vil skjule væsentlige demografiske træk. Samtidig er andelen af personer født udenfor Grønland faldet fra 17,7 pct. i 1980 til 11 pct. i 2010.
I oversigt 2 ses befolkningen pr. 1. januar 2010, fordelt efter forældres og eget fødested. Af oversigten fremgår det, at 50.226 eller 89 procent af befolkningen er født her i landet.
Oversigt 2
Befolkningen fordelt efter forældres og eget fødested 2010
|
|
|
Begge forældres fødested |
En forælder født udenfor Grønland |
|||
|
Barnets fødested |
I alt |
Grønland |
Udenfor Grønland |
Uoplyst |
Anden forælder født i Grønland |
Anden forælder uoplyst |
|
I alt |
56.452 |
32.947 |
751 |
13.068 |
9.409 |
277 |
|
Grønland |
50.226 |
32.521 |
286 |
8.560 |
8.747 |
112 |
|
Udenfor Grønland |
6.226 |
426 |
465 |
4.508 |
662 |
165 |
Kilde: Grønlands Statistik
I oversigten er befolkningen endvidere opdelt efter forældres fødested. Her ses det, at 42.356 (32.947 + 9.409) svarende til 75 procent af befolkningen har mindst én forælder, som er født i Grønland. Om 23,6 procent af befolkningen er forældrenes fødested uoplyst i folkeregistrene. Dette skyldes at forældrene ikke findes i personnummersystemet, enten fordi de ikke bor i Grønland eller Danmark, eller fordi de døde før 1967, da systemet blev indført.
Oversigt 3
Befolkningen med stærk slægtsmæssig tilknytning til Grønland. 2010
|
|
|
Begge forældres fødested |
En forælder født i Grønland
|
|
|
|
I alt |
Grønland |
Uoplyst |
Anden forælder født udenfor Grønland |
|
I alt |
50.916 |
32.947 |
8.560 |
9.409 |
|
Grønland |
49.828 |
32.521 |
8.560 |
8.747 |
|
Udenfor Grønland |
1.088 |
426 |
… |
662 |
Kilde: Grønlands Statistik
Er mindst én forælder født i Grønland, siges personen at have en stærk slægtsmæssig tilknytning til Grønland. Medregnes hertil personer, hvor begge forældres fødesteder er uoplyste, men hvor personen selv er født i Grønland, havde 50.916 personer pr. 1. januar 2009 en stærk slægtsmæssig tilknytning til Grønland. Dette svarer til 90 procent af den samlede befolkning, jævnfør oversigt 3 Der er altså næsten ingen forskel på, hvor stor en andel af befolkningen, der har stærk slægtsmæssig tilknytning (90 procent) i forhold til andelen af fødte i Grønland (89 procent).
Bosætning
Jf. Asiaqs lokalitetsregister findes der pr 1. september 2010 93 aktive lokaliteter i Grønland. En lokalitet kan være enten en by(17), bygd(62), fåreholdersted(4), station(6)…
Frem til kommunesammenlægningen 1. januar 2009 fandtes en by i hver af landet kommuner, i hvilken kommunens administration holdt til. Efter kommunesammenlægningen kaldes disse gamle kommuner for distrikter. En kommune består i dag af flere byer og bygder.
Bygder og byer
Gennem 1960’erne voksede befolkningen i byerne hastigt. Byerne opsugede såvel befolkningstilvæksten som afvandringen fra bygderne. Denne udvikling er fortsat igennem de seneste 30 år, hvor folketallet i byerne fortsat stiger mens det falder i bygderne. I figur 5 ses befolkningsudviklingen i byerne 1979-2009. Byerne i Nuuk, Qaanaaq og Tasiilaq nærmer sig at have fordoblet indbyggertallet i perioden, mens folketallet i Paamiut og Qasigiannguit er faldet.
Figur 3
Befolkningsudviklingen i byerne 1979-2010
Kilde: Grønlands Statistik
Kun i Upernavik og Ilulissat’s bygder er folketallet steget. En række bygder er nedlagt og i mange er folketallet halveret.
Befolkningsudviklingen i bygderne 1979-2010
Kilde: Grønlands Statistik