Byggeomkostningsindekset måler udviklingen i omkostningerne ved opførelse af boligbyggeri i Grønland. Indekset bruges primært til at følge udviklingen i inflationen inden for byggeriet og til regulering af byggekontrakter.
Fra 1. halvår 2026 offentliggøres indekset i et nyt format som et kombineret indeks for boliger i alt, der sammenvejer et enfamiliehus-indeks (35 pct.) og et etagebyggeri-indeks (65 pct.).
Basisperioden er 1. halvår 2025 = 100. Det tidligere indeks (basisår januar 2006 = 100), som udelukkende var baseret på etagebyggeri, er afløst af det nye kombinerede indeks. Se afsnittet Omregning for vejledning i sammenligning med det tidligere indeks.
Publikationen dækker perioden frem til 1. januar 2026.
Statistikbanken
I statistikbanken er der mulighed for at lave særudtræk af statistikken ved at kombinere variablerne enhed, faggruppe, omkostningstype og tid. En grønlandsk, dansk og engelsk version af statistikken er tilgængelig.