4. Den selvstyrede sektor

Det grønlandske selvstyre afholdt i 2020 udgifter for 7.436 mio. kr. Selvstyrets udgifter er dermed steget med 506 mio. kr. ift. 2019, hvor udgifterne var på 6.931 mio. kr.

 

I figur 4.1 vises selvstyrets udgifter i 2020 efter den funktionelle fordeling. Administration i de enkelte departementer og styrelser søges så vidt muligt placeret i den relevante funktionelle fordeling.

 

Figur 4.1
Funktionel fordeling af selvstyrets udgifter 2020

 

Kilde: https://bank.stat.gl/OFDFUNK

 

Grønlands Selvstyre er ansvarlig for driften af sundhedssystemet, som i 2020 udgør den største udgiftspost i selvstyrets forbrug efter de generelle offentlige tjenester. Udgifterne til sundhedssektoren anløb 1.971 mio. kr. svarende til 26,5 pct. af de samlede udgifter. Udgifter til sundhed steg med 322 mio. kr. i 2020, som følge af ekstraordinære foranstaltninger på baggrund af covid-19 bl.a. testning af borgere i Grønland, transport af patienter, drift af et Corona sekretariat samt værnemidler til sundhedsvæsenet m.m.

 

Udgifter til undervisning udgjorde 1.087 mio. kr. i 2020, hvilket er knap 5 pct. mindre ift. 2019. Udgifterne til undervisning udgjorde dermed 14,6 pct. af selvstyrets udgifter.

 

Social beskyttelse er ligeledes et stort område under selvstyret. I 2020 blev 953 mio. kr., svarende til 12,8 pct. af selvstyrets budget, anvendt til forsorg for familier, børn og unge, handicappede og ældre, herunder institutioner, boliger, forebyggelse m.m. samt en række kontante ydelser til underholdsbidrag, dagpenge ved barsel, boligsikring, revalidering, bekæmpelse af sæsonledighed, social førtidspension, pension m.m.

 

De sidste store områder i selvstyrets forbrug er generelle offentlige tjenester og økonomiske anliggender. Posterne dækker hhv. drift af den selvstyrede forvaltning bl.a. Naalakkersuisut (Landsstyret), departementet for finanser, udenrigsanliggender m.m. samt forskellige finansielle transaktioner og støtte til virksomheder beskæftiget med handel og service og turisme samt primær-erhvervene fiskeri og fangst samt landbrug. Udgifter til generelle offentlige tjenester udgjorde 2.073 mio. kr., mens udgifterne til økonomiske anliggender anløb 947 mio. kr. i 2020.

 

På boligområdet anvender Grønlands Selvstyre primært sine midler indenfor nybyggeri og renovering af den eksisterende offentlige bygningsmasse. Posten udgjorde således 80 mio. kr. svarende til 1,1 pct. af selvstyrets udgifter i 2020.

 

I oversigt 4.1 vises selvstyrets udgifter og indtægter fordelt på type i henhold til den realøkonomiske fordeling.

 

Oversigt 4.1
Realøkonomisk fordeling af selvstyrets udgifter

 

 

2016

2017

2018

2019

2020

 

 

Mio. kr.

1.

Driftsudgifter ........................

6.110

6.142

6.433

6.619

6.974

1.1

Konsum i alt ........................

3.268

3.363

3.409

3.615

3.867

1.2

Løbende overførsler ..................

2.841

2.779

3.025

3.004

3.108

 

 

 

 

 

 

 

2.

Kapitaludgifter .......................

372

565

569

312

462

2.1

Kapitalakkumulation ..................

244

362

330

243

389

2.2

Kapitaloverførsler ....................

129

203

239

69

73

 

 

 

 

 

 

 

A.

Udgifter i alt ........................

6.482

6.707

7.003

6.931

7.436

 

 

 

 

 

 

 

3.

Driftsindtægter .......................

7.043

7.094

7.871

7.894

7.609

3.1

Erhvervsindtægter ....................

340

346

342

336

372

3.2

Formueindtægter .....................

351

315

384

873

322

3.3

Produktions- og importskatter ...........

1.027

1.044

1.201

1.207

1.239

3.4

Løbende skatter .....................

1.299

1.275

1.758

1.190

1.390

3.5

Andre løbende overførsler ..............

4.025

4.114

4.187

4.287

4.287

 

 

 

 

 

 

 

4.

Kapitalindtægter .....................

20

-

-

-

-

 

 

 

 

 

 

 

B.

Indtægter i alt .......................

7.063

7.094

7.871

7.894

7.609

 

 

 

 

 

 

 

C.

Driftsoverskud (3-1) (bruttoopsparing) ...

933

951

1.437

1.275

635

 

 

 

 

 

 

 

D.

Drifts- og kapitaloverskud (B-A)
(fordringserhvervelse, netto)
...........

581

386

868

963

173

Anm.: Opgørelsen er konsolideret, og overførsler mellem de offentlige delsektorer er derfor, i henhold til ENS 1995, ikke medtaget. Derudover er kapitaltilskud til egne kvasiselskaber ikke indeholdt i statistikken. I 2020 udgør kapitaltilskud til selvstyrets egne kvasiselskaber 43 mio. kr.

Kilde: https://bank.stat.gl/OFDREAU og https://bank.stat.gl/OFDREAI

 

Selvstyret havde i 2020 et overskud på 173 mio. kr. Fordringserhvervelsen er dermed reduceret betragteligt ift. 2019, hvor saldoen viste et overskud på 963 mio. kr. Årsagen til det reducerede overskud skal findes i ekstraordinære indtægter fra udbytte og overførsler i 2019 med efterfølgende ekstraordinære udgifter til foranstaltninger, erhvervs- og arbejdsmarkedshjælpepakke pga. Covid-19 i 2020. Driftsoverskuddet, også kaldet bruttoopsparingen, blev halveret til 635 mio. kr. i 2020.

 

Fordringserhvervelsen i de offentlige finanser må ikke forveksles med DAU-saldoen i landskassens årsregnskab, der ifølge Landskassens Regnskab viste et overskud på 168 mio. kr. i 2020. At fordringserhvervelsen i de offentlige finanser kan vise et overskud på 173 mio. kr. skyldes, at visse bogførte udgifter i Landskassen ikke inkluderes i de offentlige finanser.

 

Det drejer sig om finansielle poster som udlån, aktieerhvervelse, tilskud til egne kvasiselskaber samt ikke-aktiverede bogførte bevillinger til Anlægs- og Renoveringsfonden på tilsammen 5 mio.kr. i 2020. Bevillinger til Anlægs- og Renoveringsfonden samt overførsler til Fonden For Langsigtede Investeringer aktiveres som kapitaludgifter i de offentlige finanser i det øjeblik, hvor bevillingen udmønter sig i et reelt ikke-finansielt forbrug. Indtil da betragtes bevillingen eller overførslen udelukkende som opsparede midler.

 

Udgifter til fremstilling af tjenesteydelser (konsumudgifter) steg i 2020 med 252 mio. kr. til 3.867 mio. kr. svarende til en stigning på 7,0 pct. De største komponenter af i konsumet dækker aflønning af ansatte, der i 2020 steg med 104 mio. kr. til 2.083 mio. kr. samt forbrug i produktionen, der steg med 168 mio. kr. til 2.058 mio. kr. Indtægter fra salg af varer og tjenester steg med 27 mio. kr. til 579 mio. kr. svarende til en stigning på 5,0 pct.

 

Udgifter til faste nyinvesteringer samt køb og salg af ejendomme steg med 147 mio. kr. til 389 mio. kr. svarende til en stigning på 60,3 pct. Kapitaloverførsler steg med 3 mio. kr. til 73 mio. kr. Sammenlagt steg selvstyrets investeringer dermed med 150 mio. kr. til 462 mio. kr.

 

Selvstyrets samlede indtægter faldt i 2020 med 284 mio. kr. til 7.609 mio. kr. svarende til et fald på 3,6 pct. En betydelig del af indtægterne udgøres af løbende overførsler fra EU og den danske stat. I 2020 udgjorde disse andre løbende overførsler 4.287 mio. kr. En stor del af disse indtægter føres videre som drifts- og kapitaltilskud til de grønlandske kommuner. I 2020 blev 2.220 mio. kr. heraf således videreført til kommunerne.