7. Begreber og retningslinjer

Statistikken opgøres i henhold til retningslinjerne beskrevet i de internationale nationalregnskabsmanualer, dvs. System of National Acounts 1993 (SNA 93) og Det Europæiske Nationalregnskabssystem 1995 (ENS 1995). Det danske statistiksystem over de offentlige finanser har været en væsentlig inspirationskilde for nærværende statistik.

 

Ved analyse af den offentlige økonomi er det vigtigt at holde sektorafgrænsningen klar. Sammenhængen mellem de enkelte sektorer er illustreret i nedenstående figur, der danner udgangspunkt for gennemgangen i de følgende afsnit. De i figuren anførte eksempler er ikke udtømmende.

 

Figur 7.1

Den offentlige sektor

 

7.1 Offentlig forvaltning og service

Ikke-markedsmæssige offentlige tjenester

Den offentlige forvaltning og servicesektor omfatter myndigheder og institutioner, der overvejende producerer ikke-markedsmæssige offentlige tjenester til kollektivt forbrug, foretager omfordelinger af samfundets indkomster og formuer, samt generelt søger at fremme den økonomiske udvikling. Ved ikke-markedsmæssige tjenester forstås de tjenester, der aktivt kontrolleres af offentlige myndigheder, og som stilles gratis til rådighed for offentligheden.

 

Finansieringen af den offentlige forvaltning og servicesektor sker hovedsageligt gennem opkrævning af skatter og afgifter, til en mindre grad også gennem salg af varer og tjenester eller brugerbetaling fx i daginstitutioner.

 

Offentlig forvaltning og service i Grønlands opdeles i tre delsektorer:

·         Den kommunale sektor

·         Den selvstyrede sektor

·         Den statslige sektor i Grønland

Kangerlussuaq og Pituffik

Den kommunale sektor er en samlet opgørelse af de offentlige finanser i de grønlandske kommuner. Pituffik – et område udenfor den kommunale inddeling – falder ind under den selvstyrede sektor. Kangerlussuaq behandles tilsvarende i perioden 1999-2001. Siden januar 2002 er administrationen af Kangerlussuaq samt finansieringen heraf varetaget som en bygd under Qeqqata Kommunia.

 

Den statslige sektor og den danske stat

Der skelnes mellem den statslige sektor i Grønland og den danske stat. Bloktilskuddet fra den danske stat til selvstyret indgår således i statistikken som en indtægt for selvstyret, men ikke som en udgift for den statslige sektor i Grønland.

 

Kun statslige udgifter afholdt i eller ved Grønland medtages

Den statslige sektor i Grønland omfatter økonomisk aktivitet på områder, der stadig varetages og finansieres direkte af den danske stat. I den forbindelse bør det bemærkes, at de danske ministeriers opgørelse af udgifter i forbindelse med Grønland ofte medtager samtlige udgifter vedrørende Grønland, herunder også udgifter afholdt i Danmark. I henhold til gældende internationale retningslinjer medtages i statistikken over Grønlands offentlige finanser imidlertid kun udgifter, der er afholdt i eller ved Grønland.

 

7.2 Den offentlige del af selskabssektoren

Et særligt træk ved Grønland er det store offentlige engagement i erhvervslivet. I henhold til de internationale retningslinjer foretages en opdeling af selskaberne, idet der skelnes mellem 1) selskaber, der er en del af offentlig forvaltning og service, 2) offentlige selskabslignende enheder (kvasiselskaber) samt 3) offentlige selskaber.

 

Selskaber under forvaltningen

Et selskab regnes som en del af forvaltningen, såfremt en større del af driftsudgifterne dækkes ved salg af varer og tjenester, dog mindre end 50 pct. Selskabets driftsudgifter indgår som en del af det offentlige konsum opsplittet i aflønning af ansatte og forbrug i produktionen, mens selskabets indtægter indgår som salg af varer og tjenester. Eksempler på sådanne selskaber er Kanukoka, Asiaq/Misissueqqaarnerit (Grønlands Forundersøgelser) og Kalaallit Nunaata Radioa (KNR).

 

Offentlige kvasiselskaber

Offentlige selskabslignende enheder er enheder organiseret under selvstyret eller kommuner, og hvor mere end 50 pct. af de løbende driftsudgifter dækkes gennem salg af varer og tjenesteydelser på markedsmæssige vilkår. De benævnes ofte som offentlige kvasiselskaber. I den selvstyrede sektor betragtes henholdsvis Nukissiorfiit (Energiforsyningen) og Mittarfeqarfiit (Grønlands Lufthavnsvæsen) som offentlige kvasiselskaber.

 

Offentlige selskaber

Offentlige selskaber ejes og/eller kontrolleres af det offentlige fx gennem aktiemajoritet, og er som regel organiseret som privatretlige enheder. Eksempler på sådanne selskaber er: A/S Boligselskabet INI, Royal Greenland A/S, KNI Pilersuisoq A/S, Tele Greenland A/S, Royal Arctic Line A/S, Great Greenland A/S, Kalaallit Airports International A/S m.fl.

 

Overskud og subsidier

Offentlige kvasiselskaber og offentlige selskaber er ikke omfattet af statistikken over offentlig forvaltning og service, da disse enheder efter nationalregnskabets retningslinjer indgår i selskabssektoren. I det omfang offentlig forvaltning og service dækker sådanne selskabers løbende driftsunderskud registreres nettoudgiften dog som subsidier. På samme måde vil overførsler af eventuelle overførte overskud til offentlig forvaltning og service fra sådanne selskaber registreres som overført formueindkomst.

 

Kapitaltilskud

I henhold til de internationale retningslinjer skal kapitaltilskud til offentlige kvasiselskaber ikke medtages i en statistik over offentlige finanser med mindre der er tale om kapitaloverførsler til et kvasiselskab organisatorisk placeret i en anden sektor end tilskudsyderen. Således inkluderes eksempelvis kapitaltilskud fra selvstyret til de kommunalt ejede boliger, mens selvstyrets tilskud til egne kvasiselskaber som Nukissiorfiit (Grønlands Energiforsyning) udelades. Rationalet herfor er, at kapitaloverførsler til kvasiselskaber organiseret i samme offentlige delsektor som tilskudsyderen betragtes som erhvervelse af ejerandelsbeviser, og dermed som en finansiel forskydning. Såfremt et offentligt kvasiselskab sælges eller privatiseres, betragtes det som en afhændelse af ejerandelsbeviser, hvorfor indtægter fra salget heller ikke indgår i statistikken.

 

Grønlandske virksomheder modtog overførsler for 665 mio. kr. i 2020

Overførsler fra offentlig forvaltning og service til grønlandske virksomheder androg 665 mio. kr. i 2020. Heraf faldt 157 mio. kr. i form af subsidier til offentlige kvasiselskaber, mens andre virksomheder modtog 478 mio. kr. i subsidier. Kapitaltilskud til kvasiselskaber i andre sektorer samt andre virksomheder androg samlet 30 mio. kr., jf. tabel 1a i kapitel 8.

 

Kapitaltilskud på 79 mio. kr. holdes udenfor statistikken

Offentlig forvaltning og service yder endvidere kapitaltilskud til kvasiselskaber organiseret i samme sektor som tilskudsyderen. I den selvstyrede sektor drejer det sig typisk om kapitaltilskud til Nukissiorfiit (Energiforsyningen), Mittarfeqarfiit (Grønlands Lufthavnsvæsen) samt offentligt ejede boliger. I den kommunale sektor drejer det sig om kapitaltilskud til offentligt ejede boliger. Disse kapitaltilskud medtages ikke i statistikken over Grønlands offentlige finanser, idet kapitaltilskuddet betragtes som et ejerandelsbevis; et aktiv, der senere kan sælges. Konkret betyder det, at kapitaltilskud til offentlige kvasiselskaber på 79 mio. kr. i 2020 ikke medtages i statistikken over Grønlands offentlige finanser. Heraf overførtes 43 mio. kr. til anlæg af landingsbaner m.m. samt 36 mio. kr. til forbedring og udvidelse af den offentlige ejede del af boligmassen.

 

7.3 Realøkonomisk fordeling

Den realøkonomiske fordeling af offentlige udgifter og indtægter har som formål at opdele aktiviteterne efter den måde, hvorpå ressourceallokeringen i økonomien påvirkes. Den realøkonomiske fordeling er forholdsvis entydig og derfor velegnet til sammenligning af sektoren for offentlig forvaltning og service på tværs af lande samt over tid.

 

Overordnet skelnes der mellem driftsudgifter og kapitaludgifter. Driftsudgifter er udgifter, der vedrører selve driften af den offentlige forvaltning og den deraf følgende produktion af varer og tjenesteydelser. Kapitaludgifter er udgifter, der vedrører investeringer og udbygning af kapitalapparatet i form af bygninger, maskiner o.l.

Driftsudgifter

Driftsudgifter opdeles på konsum og overførsler, idet:

·         Konsum er udgifter til forbrugs- og investeringsaktivitet, hvor det offentlige umiddelbart lægger beslag på ressourcer (varer, tjenester og arbejdskraft) i den private sektor, og herved bidrager til den samlede indkomstdannelse i samfundet.

·         Overførsler er omfordelende aktiviteter fx folkepension, hvortil der ikke knyttes ressourcer, men hvor der sker en omfordeling af formuer og indkomster mellem økonomiens forskellige sektorer.

 

Kapitaludgifter

Kapitaludgifter opdeles på kapitalakkumulation og kapitaloverførsler, idet:

·         Kapitalakkumulation er den offentlige forvaltning og servicesektors opbygning af kapitalapparatet i form af nyinvesteringer samt bygge- og anlægsudgifter.

·         Kapitaloverførslerne er investeringstilskud og overførsler øremærket til anlægsudgifter i andre offentlige delsektorer og virksomheder.

 

Sammenfattende haves således:

 

 

 

Konsum

 

+

Overførsler

 

=

Driftsudgifter

 

 

 

Kapitalakkumulation

 

+

Kapitaloverførsler

 

=

Kapitaludgifter

 

 

 

Driftsudgifter

 

+

Kapitaludgifter

 

=

Drifts- og kapitaludgifter i alt

 

7.3.1 Realøkonomiske udgiftsposter

Nedenfor følger en gennemgang af posterne i den realøkonomiske opstilling af de offentlige udgifter og indtægter.

 

1.    Aflønning af ansatte
Omfatter alle betalinger og ydelser fra offentlige arbejdsgivere som betaling for ansattes arbejde, herunder også naturalieydelser som fx fri bolig, bil, telefon. Omfatter også bidrag til sociale sikringsordninger som fx pensionsbidrag.

 

2.    Forbrug af fast realkapital
Omfatter et skøn over værdiforringelsen af kapitalapparatets værdi pga. økonomisk forældelse og fysisk nedslidning af fx maskiner. Begrebet må ikke forveksles med afskrivninger i fx skattemæssig henseende.

 

3.    Forbrug i produktionen
Omfatter udgifter til køb af varer og tjenester, herunder også ekstern konsulenthjælp, der forbruges/benyttes i produktionen af offentlige ydelser.

 

4.    Sociale overførsler i naturalier
Ydelser, der produceres af private, men som købes af det offentlige og stilles til rådighed for brugerne fx gratis udlevering af medicin. Der er p.t. ikke tilstrækkelig information for opgørelse af sociale overførsler i naturalier i Grønland.

 

5.    Salg af varer og tjenester
Omfatter brugerbetaling, salg af brugt inventar, salg af konsulentydelser til private eller andre sektorer, m.v. Der er kun tale om salg af varer/tjenester, hvor der foreligger betaling og hvor køberen kan siges at indgå i transaktionen frivilligt – ellers er der tale om en skat. Offentlige kvasiselskaber eller offentlige selskabers salg af varer produceret på markedsvilkår er ikke medregnet i denne kategori.

 

6.    Konsum i alt
Da det offentliges tjenesteydelser stilles så godt som gratis til rådighed for befolkningen, foreligger der ingen priser til at værdiansætte produktionen med. I praksis måles værdien af konsumet derfor som summen af omkostninger der er medgået med fradrag af indtægter fra salg af varer og tjenester:

 

 

 

Aflønning af ansatte

 

+

Forbrug af fast realkapital

 

+

Forbrug i produktionen

 

+

Sociale overførsler i naturalier

 

-

Salg af varer og tjenester

 

=

Konsum

 

7.    Renter m.v.
Renteudgifter på offentlig gæld og kurstab på udstedte obligationer fordeles ud over lånets løbetid og disse andele tillægges løbende i opgørelsen af årets renteudgifter, således at der fås et retvisende billede af det offentliges samlede låneomkostninger.

 

8.    Subsidier
Omfatter de løbende overførsler i form af driftstilskud, som den offentlige forvaltning og servicesektor overfører til producenter af markedsmæssige ydelser, med henblik på at skabe arbejdspladser, samt påvirke priser og/eller lønninger.

·         Til offentlige kvasiselskaber: Omfatter subsidier til de offentlige kvasiselskaber til dækning af løbende driftsunderskud.

·         Til andre selskaber: Subsidier til offentlige og private selskaber til dækning af løbende driftsunderskud.

 

9.    Andre løbende overførsler
Løbende overførsler til andre offentlige delsektorer, husholdninger, private nonprofit institutioner og til udlandet.

·         Til andre offentlige delsektorer: Her er tale om selvstyrets bloktilskud til kommunerne. Bloktilskuddet fra den danske stat er ikke indregnet her, da der som nævnt skelnes mellem den danske stat, og den statslige sektor i Grønland.

·         Til sociale kasser og fonde: Der er tale om enheder der leverer sociale ydelser, fx dagpenge, og hvor ansvaret for bidrag hertil og udbetalinger påhviler offentlig forvaltning og service. Ofte er det et lovkrav for store dele af befolkningen at indbetale til sådanne ordninger. Sociale kasser og fonde findes p.t. ikke i Grønland.

·         Til husholdninger: Primært sociale overførsler som pensioner, arbejdsløsheds-, syge- og barselsdagpenge, boligydelser, SU samt sociale sikringsydelser.

·         Til private nonprofit institutioner rettet mod husholdninger: Primært tilskud til interesseorganisationer, herunder faglige organisationer, hvor husholdningernes interesser tilgodeses.

 

10. Løbende overførsler i alt

Summen af udgiftsposterne 7-9.

 

11. Driftsudgifter i alt
Summen af udgiftsposterne 1-9.

 

12. Faste nyinvesteringer
Omfatter erhvervelse af fast realkapital med en forventet levetid på over ét år, fx maskiner og bygninger. Kategorien omhandler især forbrændingsanlæg, samt veje, havne og broer, der ejes af offentlige forvaltning og service.

 

13. Køb af bygninger o.a. eksisterende investeringsgoder i øvrigt
Køb af ejendomme, hvor det vigtigste element er eksisterende bygninger og anlæg. Opgøres netto, med udgifter til køb af bygninger o.a., fratrukket indtægter ved salg af andre bygninger.

 

14. Lagerændring
Offentlige forvaltning og service har pr. definition kun strategiske lagre fx nødhjælpslagre eller interventionslagre som overskudslagre. Alle andre køb af varer forbruges pr. definition straks og betragtes som forbrug i produktionen. Størrelsen opgøres netto som indkøb til lager fratrukket forbrug fra lager.

 

15. Køb af jord og rettigheder
Køb af ejendomme (ikke medregnet bygninger og anlæg beliggende på grunden – disse hører under køb af bygninger o.a.). Medregnet her er også køb af rettigheder fx patenter, ophavsrettigheder og varemærker. Størrelsen opgøres netto fratrukket indtægt ved salg af tilsvarende.

 

16. Kapitalakkumulation i alt
Summen af udgiftsposterne 12-15.

 

17. Investeringstilskud og kapitaloverførsler i øvrigt
Overførsler, der er øremærkede, såsom hel eller delvis finansiering af nyinvesteringer, herunder kompensation for ødelæggelse eller beskadigelse ved naturkatastrofer o.l.

 

7.3.2 Realøkonomiske indtægtsposter

1.    Bruttorestindkomst
Den del af bruttofaktorindkomsten ved produktionen af offentlige ydelser, der tilfalder den offentlige forvaltning og servicesektor. Da den offentliges produktionsværdi opgøres fra omkostningssiden, svarer bruttorestindkomsten pr. definition til forbruget af fast realkapital i den offentlige forvaltning og service:

 

 

Aflønning af ansatte

 

+

Forbrug af fast realkapital

 

+

Forbrug i produktionen

 

+

Produktionsværdi

 

-

Forbrug i produktionen

 

=

Bruttofaktorindkomst

 

-

Forbrug af fast realkapital

 

=

Bruttorestindkomst

 

2.    Udtræk af indkomst fra offentlige kvasiselskaber
Udbytte fra de udbyttegivende offentlige kvasiselskaber.
Bemærk, at det kun er de udbyttegivende kvasiselskaber, der posteres i denne kategori: Underskudsgivende offentlige kvasiselskaber posteres på udgiftssiden, under Subsidier til offentlige kvasiselskaber.

 

3.    Renter samt udbytter
Renteindtægter samt udbytter fra de offentlige ejede aktieselskaber.
Bemærk, at subsidier til offentligt ejede aktieselskaber posteres på udgiftssiden, under Subsidier til andre virksomheder.

 

4.    Indtægter fra jord og rettigheder m.v.
Den indtægt, som det offentlige via sit ejerskab af jord og rettigheder fx patenter får som modydelse for overdragelse af brugsretten.

 

5.    Produktions- og importskatter (indirekte skatter)
Skatter og afgifter, der pålægges produktionen og importen af varer og tjenester. Her medtages to underpunkter: Importskatter (told) er den største enkeltpost, mens Ensfragtafgift, der finansierede ensprissystemet, medtages for belysning af dette særlige grønlandske forhold.

 

6.    Løbende indkomst- og formueskatter (direkte skatter)
Alle obligatoriske betalinger, som det offentlige regelmæssigt opkræver af selskaber og husholdninger; personlige indkomstskatter, selskabsskatter, samt afgifter på køretøjer, herunder snescootere.

 

7.    Obligatoriske bidrag til sociale sikringsordninger
Findes p.t. ikke i Grønland.

 

8.    Frivillige bidrag til sociale sikringsordninger
Findes p.t. ikke i Grønland.

 

9.    Imputerede bidrag til sociale sikringsordninger
Findes p.t. ikke i Grønland.

 

10. Andre løbende overførsler
Obligatoriske løbende bidrag fra andre offentlige delsektorer, andre indenlandske sektorer, samt udlandet. Det drejer sig primært om bloktilskud fra den danske stat til selvstyret, samt indtægter fra fiskerilicens i forbindelse med aftalen med EU.

 

11. Driftsindtægter i alt
Summen af indtægtsposterne 1-10.

 

12. Kapitalskatter
Skatter på formue og ejendom. Findes p.t. ikke i Grønland.

 

13. Andre kapitaloverførsler
Tilskud m.v. øremærket for afholdelse af anlægsudgifter.

 

7.4 Funktionel fordeling

Den funktionelle fordeling belyser det umiddelbare formål med de offentlige udgifter. Der anvendes den internationalt anerkendte klassifikation Classification of Functions of Government, COFOG. I opdelingen skelnes der overordnet mellem ti hovedgrupper af udgifter:

 

·         Generelle offentlige tjenester

·         Forsvar

·         Offentlig orden og sikkerhed

·         Økonomiske anliggender

·         Miljøbeskyttelse

·         Boliger og offentlige faciliteter

·         Sundhedsvæsen

·         Fritid, kultur og religion

·         Undervisning

·         Social beskyttelse

 

Nedenfor gennemgås den funktionelle fordeling med eksempler.

 

Generelle offentlige tjenester

1.1  Udøvende og lovgivende organer, skatte- og finansvæsen
Udgifter til den centrale og generelle, politiske og økonomiske administration samt tilhørende enheder fx Landsstyret, Landstinget og Ombudsmandsinstitutionen.

 

1.2 Økonomisk bistand til udlande
Økonomisk støtte i kontanter eller naturalier til udlande.

1.3             Generelle tjenester

     Personaletjenester, generelle statistiske tjenesteydelser (Grønlands Statistik), offentlige registre, drift af bygninger, offentligt drevne trykkerier, centraliserede databehandlingstjenester.

 

1.4             Grundforskning og F&U inden for generelle offentlige tjenester
Udgifter, lån og tilskud til grundforskning fx ASIAQ.

    

1.5             Generelle offentlige tjenester m.v.

     Udgifter til afholdelse af valg, folkeafstemninger, afskrivning på konsumposter.

 

1.6 Transaktioner i forb. med offentlig gæld og overførsler af generel art Rentebetalinger og emissionsomkostninger i forbindelse med offentlige lån. Overførsler af generel art mellem forskellige forvaltningsniveauer fx selvstyrets generelle overførsler til kommunerne.

 

Forsvar

2.1 Militære forsvar m.v.
Udgifter til det militære forsvar; Arktisk Kommando og Siriuspatruljen.

 

2.2 Civilforsvar

     Administration af civilforsvar samt støttetjenester for civilforsvar.

 

Offentlig orden og sikkerhed

3.1 Politi
Udgifter til politi samt fiskeriinspektion.

 

3.2 Brandvæsen
Udgifter til brandvæsen.

 

3.3 Domstole
Udgifter til retsvæsen.

 

3.4 Fængsler
Udgifter til fængsler og anstalter.

 

3.5 Offentlig orden og sikkerhed m.v.
Andre udgifter til orden og sikkerhed m.v.

 

Økonomiske anliggender

4.1             Generelle anliggender inden for økonomi, handel og arbejdsmarked
Udgifter vedr. eksportfremstød, handelspolitikker, generel regulering af monopoler, registrering af varemærker og ophavsret, vejrudsigt, styring af arbejdsmarked, generel erhvervsstøtte, arbejdsformidling, forbrugerinteresser.

 

4.2             Landbrug, skovbrug, fiskeri og jagt

     Udgifter til kontrol, støtte og regulering af disse erhverv.

 

4.3             Brændstof og energi
Udgifter til kontrol og leverancer af el, varme og gas. Efterforskning af mineralolie- og naturgasforekomster m.m.

 

4.4             Råstofudvinding, fremstillingsvirk. og bygge- og anlægsvirksomhed

     Udgifter til kontrol, støtte og regulering af disse erhverv.

 

4.5             Transport, kommunikation og andre erhverv
Drift, anlæg og vedligeholdelse af veje (herunder broer og tunneller), vandveje og havne (herunder istjeneste), jernbaner, lufttransport, samt anden transport (herunder kommunal drift af eller støtte til busselskaber).

 

4.6             F&U i emner inden for økonomi
Udgifter til forskning og udviklingen inden for økonomiske anliggender.

 

4.7 Økonomiske anliggender m.v.
Øvrige udgifter til økonomiske anliggender fx generelle tilskud der ikke kan henføres til en af ovenstående sektorer.

 

Miljøbeskyttelse

5.1             Affalds- og spildevandshåndtering, forureningsbekæmpelse

     Udgifter til indsamling, behandling og bortskaffelse af affald. Drift og anlæg af kloakeringssystemer og spildevandshåndtering. Udgifter til beskyttelse af atmosfæren og klimaet, beskyttelse af jord og grundvand, forureningsbekæmpelse m.m.

 

5.2             Beskyttelse af biodiversitet og landskab
Udgifter til beskyttelse af dyre- og planteliv samt landskaber.

 

5.3 Miljøbeskyttelse m.v. 

     Øvrige udgifter til miljøbeskyttelse, generelle overførsler til miljøbeskyttelse.

 

Boliger og offentlige faciliteter

6.1 Boligbyggeri
Udgifter forbundet med tilsyn, opretholdelse og forbedring af boligmassen, samt tilskud givet efter andre kriterier end husstandsindkomst boligbørnetilskud.

 

6.2 Boliger og offentlige faciliteter
By- og egnsudvikling: Udgifter til generel byggemodning, landmåling, planlægningsinstitutioner m.v. Konstruktion og vedligeholdelse af offentlige vandværker, taphuse, rørledninger m.v. Gadebelysning, Forskning og udvikling inden for boliger og offentlige faciliteter.

 

Sundhedsvæsen

7.1             Medicinske produkter, apparater og udstyr
Udgifter vedr. levering af farmaceutiske og medicinske produkter samt medicinsk udstyr som fx briller, høreapparater m.m.

 

7.2             Ambulant behandling
Individuelle sundhedstjenester vedr. almen lægehjælp, speciallægehjælp, tandbehandling samt paramedicinske ydelser fx akupunktur, forpleje m.m.

 

7.3             Hospitalstjenester
Individuelle sundhedstjenester, der falder ind under hospitalsvæsenet, pleje- og rekonvalescenthjem samt medicinske centre og fødeklinikker.

 

7.4             F&U inden for sundhedsvæsen
Udgifter vedr. forskning og udvikling inden for sundhedsvæsenet.

 

7.5 Sundhedsvæsen m.v.
Øvrige udgifter vedr. drift af sundhedsvæsenet.

 

Fritid, kultur og religion

8.1             Fritids- og sportstjenester
Anlæg og vedligeholdelse af rekreative områder; sportspladser, legepladser samt tilskud til idrætsforeninger.

 

8.2             Kulturtjenester
Forsamlingshuse, biblioteker, museer, teatre, historiske bygninger, sangkor, kulturelle aktiviteter, radio og tv, aviser, pladeselskaber

 

8.3             Religiøse og andre organisationer
Udgifter til drift af Folkekirken, tilskud til ungdoms- og sociale organisationer, fagforeninger, politiske partier m.m.

 

8.4 Fritid, kultur og religion m.v.
Forvaltning, koordination og overvågning af overordnede politikker vedr. området. Øvrige udgifter til fritid, kultur og religion der ikke kan henføres til en af ovenstående sektorer.

 

Undervisning

9.1 Folkeskolen og lign.

     Udgifter til folkeskolen, ungdoms- og efterskoler.               

 

9.2             Ungdomsuddannelsesniveau
Udgifter til skoler under ungdomsuddannelserne fx gymnasier, handelsskoler og tekniske skoler.

 

9.3             Højere og videregående uddannelse
Udgifter til skoler under højere- og videregående uddannelser fx universiteter.

 

9.4             Undervisning uden for niveauplacering
Udgifter til skoler uden for niveauplacering fx voksen- og efteruddannelse.

 

9.5 Undervisning m.v.
Udgifter til drift af kollegier og hjælpetjenester i forbindelse med undervisning samt administration af området.

 

Social beskyttelse

10.1            Sygdom og invaliditet
Overførsler fra det offentlige, der kompenserer for manglende eller reduceret indkomst fx sygedagpenge, revalidering, udgifter ved arbejdsprøvning og fleksjob. Drift af sociale institutioner for handicappede.          

 

10.2            Alderdom

       Overførsler fra det offentlige ved førtidspension og pension, hjælpemidler til ældre, hjemmehjælp samt drift af sociale institutioner fx alderdomshjem.

 

10.3            Familie og børn

       Social beskyttelse i form af kontante ydelser og ydelser i naturalier til familier med børn. Barselsdagpenge, børnepenge. Udgifter til sociale institutioner fx dagpleje, børnehaver, børnehjem, plejefamilier m.m.

 

10.4            Arbejdsløshed
Overførsler fra det offentlige, der kompenserer for manglende eller reduceret indkomst ved arbejdsløshed.

 

10.5 Bolig

       Boligsikring samt anden social beskyttelse i form af ydelser til husholdninger som hjælp til betaling af boligudgifter.

 

10.6            Sociale ydelser i.a.n.

       Individuelle sociale ydelser til personer, som er eller risikerer at blive socialt marginaliseret fx ubemidlede, lavindkomstgrupper, alkohol- og stofmisbrugere, voldsofre m.v. Udgifter til krisecentre, forebyggelse og anden offentlig hjælp.

 

10.7            Social beskyttelse m.v.
Øvrige udgifter til social beskyttelse samt F&U inden for social beskyttelse.