Begrebsforklaring

Sektor: Dette begreb er en skelnen mellem ansættelsen i Selvstyret eller i kommunerne.

 

Antal fuldtidsbeskæftigede: Dette er den ansattes udførte tid i et kvartal divideret med det normale aftalte timer i et kvartal. (ækvivaleret årsværk).

 

Antal ansatte: Dette er antallet af ansatte personer i et kvartal. En person kan optræde flere gange i et kvartal, hvis personen er ansat i flere forskellige funktioner, men ved sammentællingen af personen kun medtalt som 1.

 

Funktionel fordeling: Dette er en inddeling af den ansattes funktion i henhold til COFOG klassifikationssystemet. Jf. desuden statistikken for offentlige finanser for nærmere forklaring herom. offentlige finanser

 

Aflønningsform: Dette begreb skelner mellem om den ansatte er månedslønnede eller timelønnede.

 

Lønmodtagergruppe: Dette begreb dækker over et tilsvarende begreb udarbejdet af Danmarks Statistik (jobstatus-kode), som Danmarks Statistik anvender i den tilsvarende statistik. Formålet med variablen er, at opdele de ansatte i ledere og mellemledere, øvrige lønmodtagere og elever og lærlinge. Opdelingen sker efter stillingsbetegnelse og overenskomst. Opdelingen adskiller sig fra KISCO opdelingen ved at stillinger som mellemledere bliver tildelt samme betegnelse som ledere, samt at der er en adskillelse af elever og lærlinge i forhold til øvrige lønmodtagere. En nærmere definition af opdelingen ligger på Grønlands Statistik hjemmeside.

 

Offentlige regnskabers formålsfordeling(Regnskabsopdeling): Denne opdeling er udarbejdet med udgangspunkt i den formålsopdelingen som Selvstyrets og kommunernes regnskabsposter er fordelt efter.

 

Arbejdsfunktion (KISCO): Dette er opgørelse i forhold til den ansattes funktion og niveau. Der er anvendt en grønlandsk version af International Standard Classification of Occupations (ISCO-08). Klassifikationen ligger på Grønlands Statistiks hjemmeside, samt med de stillingsbetegnelserne fra den offentlige sektor, der er blevet benyttet til fordelingen. Fordeling af ansatte er primært gjort efter stillingsbetegnelser og sekundært efter overenskomster.

 

Overenskomstgrupperinger: Offentligt ansatte er tilknyttet en overenskomst, og en overenskomstgruppe. Der er taget udgangspunkt i denne fordeling. Der er dog af hensyn til overskuelighed lagt flere overenskomster sammen. Der er således lagt 191 overenskomstgrupper sammen til 30 overenskomstgrupperinger.

 

Distrikter: De ansatte er tilknyttet et distrikt. Fordeling af de ansatte efter distrikter, er opgjort i forhold til den tilknyttede stedkode, som stamme fra lønsystemet, og ikke gjort opgjort ud fra befolkningsregistreret.