Forord

Med nærværende publikation udgiver Grønlands Statistik for ottende gang tidsserier for det produktionsbaserede nationalregnskab. Det er nu muligt at beskrive den økonomiske udvikling i Grønland i perioden 2003-2017.

 

Denne publikation indeholder detaljerede tal for årene 2008-2015 og mindre detaljerede foreløbige tal for årene 2016 og 2017.

 

Nationalregnskabet giver et helhedsbillede af den Grønlandske økonomi ved at vise tilgangen af varer og tjenesteydelser gennem produktion og import frem til den endelige anvendelse til forbrug, investering og eksport.

 

Nationalregnskabet bygger på FN’s internationalt vedtagne retningslinjer, hvilket gør det muligt at sammenligne den grønlandske økonomi med andre lande.

 

Publikationen indeholder en lang række summariske tabeller. Det fuldstændige talmateriale til nationalregnskabet findes i Grønlands Statistiks statistikbank på www.stat.gl.

 

I 2019 bliver der udarbejdet endelige tal for 2016 og foreløbige tal for 2017 og 2018. Desuden bliver nationalregnskabet suppleret med udgivelse af publikationen, der vedrører en Input-output tabel for 2015.

 

Nationalregnskabet er udarbejdet af Grønlands Statistik i tæt samarbejde med nationalregnskabsafdelingen i Danmarks Statistik. Grønlands Statistik vil gerne rette en særlig tak til Søren Henri Larsen, Brian Südel, Kathrine Lindeskov Johansen samt Christina Just Brandstrup, alle fra Danmarks Statistik.

 

Grønlands Statistik, december 2018

 

Anders Blaabjerg

Statistikchef