Erhvervsstrukturen

Til brug for Grønlands nationalregnskab er valgt en brancheinddeling med 30 hovedbrancher. Hver af disse er defineret, så den dækker én eller flere brancher på 2-cifret niveau fra de internationalt benyttede klassifikationer ISICv31 eller NACE2 på 2-cifret niveau. Når man har valgt at slå flere 2-cifrede brancher sammen, skyldes det, at de pågældende erhverv er svagt repræsenteret i Grønland. I modsætning hertil er fiskeriet opdelt på tre brancher i lyset af den rolle, det indtager i en grønlandsk sammenhæng.

 

Brancheplaceringen af de enkelte virksomheder foregår i det Grønlandske Erhvervs Register (GER), der indeholder oplysninger om alle virksomheder (juridiske enheder) med tilhørende driftsenheder (arbejdssteder). Hvert arbejdssted placeres i den branche, hvor det har sin hovedaktivitet. I det produktionsbaserede nationalregnskab er det arbejdsstederne, der fordeles på brancher i overensstemmelse med deres hovedaktiviteter.

 

Kilderne til oplysninger om de enkelte branchers økonomi kan variere. Således er produktionen i brancherne 0109 til 0503, der dækker landbrug, fangst, jagt og fiskeri, overvejende opstillet ud fra oplysninger om mængder og priser for disse branchers karakteristiske produkter. I øvrigt kan alle slags relevante kilder være benyttet ved beregningerne, men hovedreglen er, at den private del af økonomien er opstillet med udgangspunkt i statistik over virksomhedsregnskaber, mens oplysningerne om den offentlige aktivitet kommer fra regnskaber for Landskassen, kommunerne, Staten og nogle kvasi-offentlige enheder.

 

Grænsen mellem markedsmæssig virksomhed og ikke-markedsmæssig ”Offentlig forvaltning og service” følger ikke nødvendigvis ejerskabet. Aktiviteter inden for byggematerialeindustri, entreprenørvirksomhed, boligudlejning, transport og lign. er typisk klassificeret som markedsmæssig virksomhed, selv om de pågældende enheder er kommunale eller tilhører Selvstyret, mens enkelte selvstændige enheder, hvis aktiviteter hovedsagelig drives for offentlige penge, er klassificeret som en del af ”Offentlig forvaltning og Service”.

 

Den centrale primærstatistiske kilde til oplysninger om private virksomheders økonomi er regnskabsstatistikken for selskaber. For årene 2003 til 2005 og 2009 blev selskabsregnskaberne suppleret med skatteregnskaber for både firmaer og andre selvstændige, hvad der medførte en meget høj grad af dækning af den grønlandske økonomi.

 

Da regnskaber typisk vedrører juridiske enheder, har det i en del tilfælde været nødvendigt at opdele firmaer efter aktiviteter og at brancheplacere de enkelte dele i overensstemmelse hermed. Det gælder f.eks. handels- eller bygge- og anlægsaktiviteter, der optræder i firmaer uden for handels eller bygge- og anlægsbrancherne.

 

Den største udfordring i den forbindelse har været opdelingen af de største virksomheder inden for fiskeri- og seafood-komplekset. Således placerer GER Royal Greenland A/S i branche 513810 Engroshandel med fisk og fiskeprodukter, men aktivitetsmæssigt spænder virksomheden over fiskeri, fiskeforarbejdning på fabrikstrawlere og landbaserede anlæg samt engroshandel med fiskeprodukter, der i nationalregnskabet placeres i de tre brancher: 0502 Udenskærs fiskeri, 1509 Føde-, drikke-, tobaksvareindustri og 5100 Engroshandel.

 

Ud fra regnskaberne alene er en sådan opdeling vanskelig, når disse aktiviteter er integreret i samme virksomhed. Metoden har derfor været at foretage opsplitningen i forbindelse med opstilling og afstemning af produktbalancerne, hvor det er muligt at skelne mellem ubearbejdede og bearbejdede fisk og at henføre produktionen af forskellige produkter til forskellige brancher. Samtidig opdeles værdiforøgelsen mellem fiskeri, forarbejdningsindustri og engroshandel. Flytningen mellem brancher bliver således årsag til, at man ikke umiddelbart kan genfinde regnskabsstatistikkens tal i nationalregnskabet.

 

Oversigt 12. Erhvervenes produktion 2006-2015

	2006	2007	2008	2009	2010	2011	2012	2013	2014*	2015*
	Løbende priser, mio. kr.
Produktion i alt ................	19.584	20.667	22.616	22.588	23.020	24.089	25.179	24.916	25.097	26.364
Fiskeri og fangst ................	1.679	1.599	1.669	1.606	1.716	1.956	2.355	2.383	2.902	2.861
Råstofudvinding ................	203	301	361	373	193	157	258	217	139	128
Industri .......................	1.538	1.554	1.499	1.252	1.268	1.409	1.556	1.453	1.530	1.688
Energi- og vandforsyning .........	601	592	652	681	660	756	838	812	808	833
Bygge og anlægsvirksomhed ......	1.894	2.479	3.295	2.742	2.818	2.942	3.196	2.652	2.234	2.750
Handel, hotel og restauration ......	2.243	2.236	2.365	2.579	2.689	2.838	2.781	2.951	2.947	3.190
Transport, post og tele ...........	3.254	3.247	3.416	3.334	3.502	3.653	3.654	3.637	3.628	3.841
Finansiering, forretningsservice og ejendomsudlejning ............	2.244	2.434	2.617	2.762	2.921	2.913	2.980	2.918	2.910	2.988
Offentlige og personlige tjenester ...	5.928	6.226	6.742	7.258	7.253	7.465	7.561	7.892	7.998	8.082
	Kædede værdier (2010-priser), mio. kr.
Produktion i alt ................	21.761	22.202	23.620	23.086	23.020	23.234	23.656	23.008	22.544	22.968
Fiskeri og fangst ................	1.902	1.747	1.742	1.689	1.716	1.717	1.798	1.805	2.147	1.943
Råstofudvinding ................	207	307	357	376	193	157	265	223	144	135
Industri .......................	1.728	1.724	1.562	1.284	1.268	1.332	1.469	1.384	1.420	1.529
Energi- og vandforsyning .........	635	622	687	684	660	712	713	705	705	723
Bygge og anlægsvirksomhed ......	2.140	2.653	3.410	2.776	2.818	2.874	3.076	2.510	2.059	2.472
Handel, hotel og restauration ......	2.666	2.582	2.602	2.624	2.689	2.680	2.717	2.663	2.601	2.750
Transport, post og tele ...........	3.296	3.277	3.484	3.368	3.502	3.615	3.536	3.513	3.441	3.625
Finansiering, forretningsservice og ejendomsudlejning ............	2.662	2.621	2.723	2.839	2.921	2.844	2.830	2.711	2.652	2.690
Offentlige og personlige tjenester ...	6.550	6.683	7.042	7.445	7.253	7.302	7.243	7.467	7.245	7.037
	Årlig real vækst i pct.
Produktion i alt ................	6,2	2,0	6,4	-2,3	-0,3	0,9	1,8	-2,7	-2,0	1,9
Fiskeri og fangst ................	4,8	-8,1	-0,3	-3,1	1,6	0,0	4,7	0,4	18,9	-9,5
Råstofudvinding ................	-7,0	48,2	16,5	5,3	-48,7	-18,8	68,8	-15,6	-35,4	-6,2
Industri .......................	-9,9	-0,3	-9,4	-17,8	-1,2	5,1	10,3	-5,8	2,6	7,7
Energi- og vandforsyning .........	4,8	-2,0	10,5	-0,6	-3,5	7,9	0,2	-1,2	0,1	2,5
Bygge og anlægsvirksomhed ......	15,9	24,0	28,5	-18,6	1,5	2,0	7,0	-18,4	-18,0	20,0
Handel, hotel og restauration ......	-1,9	-3,1	0,8	0,8	2,5	-0,3	1,4	-2,0	-2,3	5,7
Transport, post og tele ...........	11,9	-0,6	6,3	-3,3	4,0	3,2	-2,2	-0,6	-2,0	5,3
Finansiering, forretningsservice og ejendomsudlejning ............	16,3	-1,5	3,9	4,3	2,9	-2,7	-0,5	-4,2	-2,2	1,4
Offentlige og personlige tjenester ...	4,7	2,0	5,4	5,7	-2,6	0,7	-0,8	3,1	-3,0	-2,9

 

Figur 9 viser erhvervenes produktion som procentandel af den samlede produktion. Erhvervet Offentlige og personlige tjenester er det største erhverv og tegner sig for ca. en tredjedel af samfundets produktion. Erhvervet består af produktion af offentlige serviceydelser vedr. administration, sundhed og undervisning mm.

 

Figur 9. Erhvervenes produktion i pct. af den samlede produktionsværdi

 

Oversigt 12 viser erhvervenes bruttoværditilvækst (produktionsværdi minus forbrug i produktion samt køb af varer og tjenester) i løbende og kædede værdier. For perioden 2006-2015 er bruttoværditilvæksten (BVT) størst i de Offentlige og personlige tjenester, Finansiering, forretningsservice og ejendomsudlejning, Transport, post og tele samt Handel, hotel og restauration.

 

Fiskeri og fangst samt Industri står begge for 17,3 pct. af produktionen i 2015. Det skal her bemærkes, at fabriksanlæg, der forarbejder fisk og skaldyr, er placeret under Industri. Det skal ligeledes bemærkes, at store virksomheder med aktiviteter i flere forskellige brancher så vidt muligt er opdelt i de forskellige brancher. F.eks. er en virksomhed som Royal Greenland placeret i engroshandel i det Grønlandske Erhvervs Register, men er i nationalregnskabet opdelt i 3 forskellige brancher, som er Fiskeri og fangst, Industri og Engroshandel.

 

Produktionen i Råstofudvinding har i perioden 2006-2015 været beskeden i forhold til de øvrige etablerede brancher. Til gengæld er investeringerne i olie-, gas og mineralefterforskning i samme periode steget markant til 5.174 mio. kr. i 2011, en stigning som også kan ses i posten faste bruttoinvesteringer. Investeringer er dog faldet til 712 mio. kr. i 2015. I nationalregnskabet antages at olie-, gas og mineralefterforskningen er investeringer i forbindelse med en fremtidig grønlandsk aktivitet. Efterforskning, der udføres af en udenlandsk virksomhed, er imidlertid import af tjenester, som ikke medfører grønlandsk produktion. Den udenlandske virksomheds køb af varer og tjenester i Grønland i forbindelse med efterforskningen indgår til gengæld i Grønlands eksport.

 

Oversigt 13. Erhvervenes bruttoværditilvækst

	2006	2007	2008	2009	2010	2011	2012	2013	2014*	2015*
	Løbende priser, mio. kr.
Bruttoværditilvækst i alt .......	10.442	10.733	11.336	12.034	12.553	13.081	13.455	13.499	13.760	14.428
Fiskeri og fangst ..............	1.042	964	951	929	1.037	1.228	1.552	1.574	1.886	1.860
Råstofudvinding ..............	4	58	77	109	47	9	-59	-15	-5	-6
Industri .....................	591	558	544	383	414	466	454	338	425	384
Energi- og vandforsyning ........	302	277	279	314	322	385	440	433	456	458
Bygge og anlægsvirksomhed .....	866	1.005	1.150	1.328	1.409	1.391	1.499	1.371	1.074	1.431
Handel, hotel og restauration ....	1.253	1.246	1.268	1.485	1.549	1.646	1.554	1.695	1.717	1.870
Transport, post og tele .........	1.543	1.473	1.587	1.651	1.732	1.808	1.766	1.661	1.740	1.867
Finansiering, forretningsservice og ejendomsudlejning ............	1.381	1.506	1.570	1.728	1.809	1.757	1.832	1.891	1.912	1.964
Offentlige og personlige tjenester .	3.461	3.645	3.909	4.106	4.233	4.392	4.417	4.551	4.555	4.599
	Kædede værdier (2010-priser), mio. kr.
Bruttoværditilvækst i alt .......	11.508	11.549	12.069	12.193	12.553	12.756	12.941	12.577	12.471	12.715
Fiskeri og fangst ..............	1.187	1.047	1.047	922	1.037	1.062	1.121	1.107	1.277	1.079
Råstofudvinding ..............	2	52	71	106	47	16	-30	13	15	18
Industri .....................	612	594	548	381	414	490	626	510	590	698
Energi- og vandforsyning ........	286	272	292	311	322	352	367	378	406	415
Bygge og anlægsvirksomhed .....	1.003	1.107	1.240	1.363	1.409	1.429	1.524	1.378	1.030	1.310
Handel, hotel og restauration ....	1.565	1.521	1.463	1.503	1.549	1.536	1.572	1.484	1.462	1.548
Transport, post og tele .........	1.419	1.436	1.672	1.620	1.732	1.868	1.818	1.681	1.703	1.760
Finansiering, forretningsservice og ejendomsudlejning ............	1.702	1.636	1.641	1.784	1.809	1.708	1.726	1.718	1.700	1.731
Offentlige og personlige tjenester .	3.810	3.919	4.097	4.204	4.233	4.295	4.220	4.259	4.180	4.166
	Årlig realvækst i pct.
Bruttoværditilvækst i alt .......	7,6	0,4	4,5	1,0	3,0	1,6	1,4	-2,8	-0,8	2,0
Fiskeri og fangst ..............	3,5	-11,8	0,0	-11,9	12,5	2,4	5,5	-1,2	15,4	-15,5
Råstofudvinding ..............	-74,8	2.033,2	36,6	48,3	-55,3	-66,2	-287,9	-142,7	17,4	17,3
Industri .....................	-12,7	-3,0	-7,6	-30,5	8,5	18,5	27,8	-18,6	15,7	18,2
Energi- og vandforsyning ........	13,8	-4,8	7,1	6,7	3,3	9,3	4,4	2,9	7,4	2,3
Bygge og anlægsvirksomhed .....	44,7	10,3	12,1	9,9	3,4	1,4	6,6	-9,6	-25,3	27,2
Handel, hotel og restauration ....	-2,3	-2,8	-3,8	2,7	3,1	-0,8	2,4	-5,6	-1,5	5,9
Transport, post og tele .........	15,8	1,2	16,4	-3,1	7,0	7,8	-2,6	-7,5	1,3	3,4
Finansiering, forretningsservice og ejendomsudlejning ............	18,5	-3,9	0,3	8,8	1,4	-5,6	1,1	-0,5	-1,0	1,8
Offentlige og personlige tjenester .	3,5	2,9	4,5	2,6	0,7	1,5	-1,7	0,9	-1,9	-0,3

 

Bygge- og anlægsvirksomhed (branche 4500) står i 2015 for 10,4 pct. af den samlede produktionsværdi. I 2015 stiger branchens BVT med 33,2 pct. i løbende priser, svarende til 27,2 pct. i kædede værdier. Gennem den betragtede periode har branchen haft en positiv real vækst, med undtagelse i årene 2013 og 2014. I de endelige tal bestemmes branchens produktionsværdi fra anvendelsessiden, idet branchernes udgifter til forskellige former for bygge- og anlægsarbejder baseres på de kilder, der også benyttes til at opstille branchernes produktion og BVT. I foreløbige år benyttes indikatorer for udviklingen. Branchens input er i den sidste ende bestemt af de byggematerialer mv., der er til rådighed i de pågældende år. Disse værdier sammenholdes dog med de værdier for bygge- og anlægsvirksomheder, der kan findes i regnskabsstatistikkerne og med værdien af branchens aflønning af ansatte. Sådanne kontroller har givet anledning til en række tilpasninger via lagrene af byggematerialer.

 

Bygge- og anlægsproduktionen omfatter:

 

·         Bygningsreparation og anlægsreparation, der svarer til branchernes udgifter til disse formål.

·         Byggeri af boliger, der i de endelige år hovedsagelig er opstillet ud fra de offentlige tilskud til byggeriet og de i hvert år gældende regler for støtte til de forskellige boligformer. Gennem de seneste år må den støttede andel dog antages at være blevet mindre stabil. Samtidig mangles der datagrundlag til udarbejdelse af statistikken over boliger, hvad der medfører, at de skønnede værdier af boligbyggeriet her mere usikre end sædvanligt.

·         Byggeri af erhvervsbygninger, der svarer til opførelsesudgifterne iflg. private og offentlige regnskaber.

·         Anlæg, der er skønnet ud fra anlægsudgifterne iflg. private og offentlige regnskaber.

 

Regnskabernes byggeinvesteringer inkluderer udgifter i forbindelse med ejerskifte, som ikke er produktion i bygge- og anlægsvirksomhed. Disse udgifter fratrækkes ved fastsættelse af værdien af nybyggeriet.

 

Et specielt forhold påvirker tallene for 2007-09. I disse år investerer Tele Greenland bl.a. i et søkabel, der forbinder Grønland med Island og Canada. Dette kabel er klart en anlægsinvestering, der tilhører Grønland, selv om den også finder sted i internationalt farvand. Her er fulgt en konvention i ESA95, der indebærer, at bygge- og anlægsinvesteringer betragtes som produktion i det land, hvor investeringen finder sted. Derfor kommer udgiften til kablet til at indgå i bygge- og anlægs produktionsværdi. Da kablet er lagt af en udenlandsk virksomhed, er udgiften samtidig vist som en import af offshore entreprenørtjenester, der er ført til input i bygge- og anlæg. Søkablet får således ingen indflydelse på BVT i grønlandsk bygge- og anlægsvirksomhed.

 

BVT i Handel, hotel og restauration i løbende priser steg med 8,9 pct. i 2015, korrigeret for prisudviklingen gav det en realvækst på 5,9 pct. I 2013 var BVT i Handel, hotel og restauration 1.695 mio. kr. i løbende priser, af de 1.695 mio. kr. er 801 mio. kr. BVT i Engroshandel undtaget biler (branche 5100) og 549 mio. kr. BVT Detailhandel og reparationsvirksomhed, undtaget biler (branche 5200). Produktionen i handelsbrancherne omfatter alene værdien af de tjenester, der udføres i forbindelse med handelsaktiviteten, herunder opdeling og ompakning af handlede varer. Derimod indgår værdien af indkøbte handelsvarer ikke i handelens produktionsværdi. Det medfører i praksis, at for handelsvarernes bidrag til produktionsværdien beregnes som handelsavancen, dvs. forskellen mellem omsætningen af handelsvarer minus værdien af det hertil svarende handelsvarekøb. Hertil kommer handelstjenester i form af provisioner i forbindelse med agentur- og auktionshandel o. lign. En konsekvens heraf er, at købet af handelsvarer heller ikke medregnes i handelens input.

 

BVT i Transport, post og tele var i 2015 1.867 mio. kr. i løbende priser og steg med 7,3 pct. i forhold til året før. Korrigeret for prisudviklingen var det en stigning i BVT på 3,4 pct. For de endelige år (2006-2013) kan man dele erhvervets BVT op på de detaljerede hovedbrancher. I 2013 var den samlede BVT i Transport, post og tele på 1.661 mio. kr. i løbende priser og blandt de underliggende brancher er BVT størst i Post og telekommunikation (branche 6400) 502 mio. kr., Lufttransport (branche 6200) 494 mio. kr. og Skibsfart (branche 6100) 272 mio. kr. I branchen Transport, post og tele indgår også offentlige virksomheder som f.eks. kommunale busselskaber.

 

Finansiering, forretningsservice og ejendomsformidling udgøres primært af udlejning og ejendomsformidling (branche 7009). I 2015 var BVT i denne kategori 1.964 mio. kr. I Udlejning og ejendomsformidling indgår også offentlige boligselskaber samt en beregnet produktionsværdi for ejerboliger. Produktionsværdien for ejerboliger er beregnet udefra lejeindtægten for en tilsvarende lejebolig.

 

Offentlige og personlige tjenester er det største erhverv på Grønland med en produktion på 8.082 mio. kr. i 2015 og en BVT på 4.599 mio. kr. Produktionen i Offentlige og personlige tjenester udgøres primært af det offentliges (Selvstyret, kommunerne og staten) ikke-markedsmæssige produktion. Normen for nationalregnskabets markedsmæssige produktion er, at produktionsværdien er opgjort udefra salgsværdien, men da det offentliges ikke-markedsmæssige produktion som regel er gratis eller sælges til en lav pris er produktionsværdien for det offentliges ikke-markedsmæssige produktion opgjort udefra omkostningssiden. Omkostningerne er opdelt på fire forskellige komponenter; løn, forbrug i produktion (køb af varer og tjenesteydelser), forbrug af fast realkapital (afskrivninger) og andre produktionsskatter minus subsidier. Summen af disse fire omkostningskomponenter udgør således produktionsværdien for det offentliges ikke markedsmæssige produktion.

 

Lønningerne har i perioden 2006 til 2015 i gennemsnit pr. år steget med 3,2 pct. Årene 2006 og 2007 var særligt høje, idet lønningerne steg henholdsvis med 7,6 pct. og 7,8 pct. De sidste par år er lønningerne begyndt at falde, herunder med 0,8 pct. i 2013 og 2,4 pct. i 2014. Der er dog sket en stigning i lønningerne i 2015 med 2,7 pct.

 

Oversigt 14. Udvikling i lønningerne, løbende priser

	2006	2007	2008	2009	2010	2011	2012	2013	2014*	2015*
Lønninger, mio. kr. .....	7.111	7.663	8.099	8.250	8.682	8.948	9.077	9.004	8.789	9.028
Ændring i pct. .........	7,6	7,8	5,7	1,9	5,2	3,1	1,4	-0,8	-2,4	2,7

 

Den funktionelle indkomstfordeling belyser, hvordan Bruttofaktorindkomsten (BFI) fordeler sig på løn til ansatte og overskud til ejere af virksomheder. Det er til forskel fra den personlige indkomstfordeling, der belyser fordelingen af alle typer af indkomster, fordelt på personer/husholdninger. Aflønning af ansatte udgjorde 9.028 mio. kr. i 2015, svarende til 62 pct. af BFI - også betegnet lønkvoten.

 

En del af forklaringen på det høje niveau er, at sektoren offentlig forvaltning og service kræver megen arbejdskraft og er løntung. Det spiller en væsentlig større rolle end i mange andre lande, hvor private løser en lang række opgaver. Hertil kommer betydningen af det lille befolkningsgrundlag, der er spredt på et meget stort areal. Det medfører, at mange opgaver må løses uden mulighed for at høste stordriftsfordele i produktionen.

 

Lønkvoten var helt op på 70-71 pct. i årene 2007 og 2008. Stigningen havde baggrund i en reallønsfremgang samt en stigende beskæftigelse i denne periode. Siden 2010 er lønkvoten reduceret og har i efterfølgende år været faldende.

 

Figur 10. Udvikling af lønkvoten