Sigtelsesprocent

I hvilket omfang politiet rejser sigtelser mod én eller flere personer varierer efter overtrædelsens art.

 

Ses der overordnet på sigtelsesprocent inden for kriminalloven, færdselsloven og øvrige særlove, er antallet af anmeldelser, der fører til en sigtelse, højest for færdselsloven. Dette skyldes, at overtrædelserne af færdselsloven sker ved, at politiet selv registrerer overtrædelsen ved f.eks. at stoppe bilisten og rejse en sigtelse på stedet.

 

Generelt ses, at der ofte ses et fald i sigtelsesprocenten på anmeldte sager i de seneste år. Dette skyldes primært, at mange sager er der ikke rejst sigtelse endnu, den kommer først senere.

 

Figur 3. Sigtelsesprocent for kriminallov, færdselslov og øvrige særlove, 2016-2021

Kilde: Grønlands Statistik – se tal i statistikbanken https://bank.stat.gl/KRDAN

 

Figur 3 viser, at antallet af anmeldelser der fører til en sigtelse i 2021, er højest ved overtrædelser af færdselsloven med 85 pct. Udover det fører 68 pct. af overtrædelser af øvrige særlove til en sigtelse, mens 56 pct. af anmeldelserne for overtrædelse af kriminallov fører til en sigtelse.

 

Figur 4. Sigtelsesprocent for overtrædelser af kriminalloven fordelt på art, 2016-2021

Kilde: Grønlands Statistik – se tal i statistikbanken https://bank.stat.gl/KRDAN

 

Sigtelsesprocenten var 69 pct. i 2021 ved forbrydelser mod liv og legeme og det samme for forbrydelse mod offentlig myndighed, samt 62 pct. på sædelighedsforbrydelser. Lavest er sigtelsesprocenten for formueforbrydelser med 48 pct. af anmeldelserne.