Datagrundlag
Grundlaget for denne statistik er et dataudtræk fra Politiet i Grønlands sagsbehandlingssystem, herfra henvist til som et register over anmeldelser, som er det samme register, Politiets Årsrapport er baseret på.
Politiets register er dynamisk, ”levende” bagud, hvilket vil sige, at der løbende indkommer anmeldelser, sigtelser og afgørelser i politiets data, som kan ændre tallene bagudrettet for de foregående år. Politiets sagsbehandlingssystem er også en arbejdsplatform, som betyder at ikke alle observationer er validerede eller korrekt opdaterede. Sådanne data findes i kriminalregistret, hvorfra Grønlands Statistik ikke får data.
Forskelle i metode gør, at der ikke er sammenfald imellem statistikkerne fra Grønlands Statistik og Politiets Årsrapport. Grønlands Statistik etablerer et eget register over anmeldelser, baseret på samme data.
Kriminalstatistikken dækker mulige lovovertrædelser der anmeldes til Grønlands Politi. Overtrædelser der ikke registreres hos politiet, kaldes kriminelle mørketal. Det kan ikke udelukkes, at en ændring i antallet af anmeldelser kan skyldes forskydninger mellem mørketallet, og de reelt anmeldte overtrædelser.
En kvalificering af data medfører, at Grønlands Statistik frasorterer observationer fra registret. Blandt andet i statistikken over afgørelser. Her medtages ikke de personer der ikke har et gyldigt personnummer. Inden publicering sikrer Grønlands Statistik sig dog, at tendenserne i de to statistikker er ens.
Publikationerne indeholder resultater for en løbende femårig periode, og opdateret ved dataudtræk til både Politiets Årsrapport og Grønlands Statistik i samme uge i januar i et givent år, og fremstillet i en publikation for de sidste 5 år, mens alle opdaterede tal kan findes gengivet i statistikbanken på hvor der er data for anmeldelser og afgørelser fra 2006 og frem, og i de 2 filer for hhv. anmeldelser og afgørelser: https://bank.stat.gl/pxweb/da/Greenland/Greenland__KR/KRXAN.px/, https://bank.stat.gl/pxweb/da/Greenland/Greenland__KR/KRXAF.px/.
Afgrænsning
Det sikres, at der i det modtagne register fra Politiet i Grønland er konsistens i diverse oplysninger så som; gerningskode, politikreds, postnumre m.m. Der sikres også, at en registrering indeholder et løbenummer. Dette betyder, at det er en anmeldelse politiet har påbegyndt en efterforskning på; og ikke blot en registreret hændelse. Der er oprettet klassificeringer på foranstaltninger, så nogle præsenteres i grupperet form i denne udgivelse, se bilag 1.
Løbenummer
Den samme gerningskode kan overtrædes flere gange i samme politikreds, i samme år og vil figurere i flere tilfælde i politiets anmeldelsesregistre. Løbenummeret er nødvendigt for at kunne danne et unikt nummer for hvert kriminelt forhold. Løbenummeret er fortløbende, hvilket vil sige, at hver gerningskode starter med løbenummer 1 og forsætter uden afbrydelse i det pågældende år.
Journalnummer
Journalnummeret er dannet af fire forskellige oplysninger fra politiets anmeldelsesregister: Politikreds, gerningskode, løbenummer og årstal for anmeldelsen. Eksempelvis: Politikreds 5505 som er Hovedstation Nuuk, gerningskode 97171, som er ”Ulovlig alarmering”, samt årstal for anmeldelse eks 2021. Oplysninger er nødvendige for at danne ét unikt journalnummer.
Enhed for journalnummeret
Der er i politiets anmeldelsesregistre en betingelse for journalnummeret, som har indflydelse på hvilken enhed, der præsenteres i kriminalstatistikken.
Under et journalnummer forekommer der alene ét kriminelt forhold (gerningskode).
Denne betingelse betyder, at hvis en anmeldelse indeholder overtrædelse af flere kriminelle forhold, oprettes der ét separat journalnummer for hvert anmeldt forhold.
Eksempel 1:
Hvis en person anmelder både tyveri fra båd og hærværk, bliver der oprettet to journalnumre, og med hver sin gerningskode, henholdsvis for tyveri fra båd og hærværk.
Eksempel 2:
En person kan også anmelde flere overtrædelser af samme kriminelle forhold, hvor der da bliver oprettet flere journalnumre. For eksempel hvis der er begået hærværk af 7 personer mod den samme bil, eller hvis én person har udøvet hærværk mod 7 forskellige biler. I begge tilfælde oprettes der 7 forskellige journalnumre og med samme gerningskode.
Der kontrolleres ikke for om der skulle være flere tilfælde af anmeldelser over samme hændelse. De behandles hver for sig som hændelser og som respektive anmeldelser. Politiets anmeldelsesregister er derved baseret på samtlige anmeldelser.
Anmeldelsesstatistik
En anmeldelse defineres som en potentiel overtrædelse af ét kriminelt forhold (én gerningskode). Anmeldelsesstatistikken udgøres af anmeldelsesdatoen for anmeldelserne i det pågældende år.
Hvor flere forskellige personer (ved sammenfald mellem tid og sted) anmelder den samme overtrædelse, kan der undtagelsesvis være tale om registrering af flere anmeldelser.
I statistikken over anmeldelser er opdelingen i kommune opgjort efter den kommune, anmeldelsen har fundet sted i.
Definition af begreber
Anmeldelsesstatistikken opgøres på enheden antal anmeldelser, hvorimod afgørelsesstatistikken opgøres på enheden antal personer, af de anmeldte personer der senere bliver sigtede. Det sikres at de sigtede har et gyldigt personnummer for, at de medtages i statistikken.
Sigtelsesstatistik
En sigtelse rejses, hvis politiet har en mistanke om én eller flere overtrædelser rettet mod én eller flere personer. Sigtelsesstatistikken opgøres på anmeldelser med en sigtelsesdato. Hvis personen er registreret som sigtet, men sigtelsesdatoen ikke er oplyst, antages det at sigtelsesdatoen er den samme som dato for anmeldelsen.
I en anmeldelse kan én eller flere personer sigtes. Det betyder, at det totale antal sigtelser for én hændelse, kan være højere end antallet af anmeldelser. Omvendt er der anmeldelser der ikke føre til sigtelser, såfremt de henlægges.
Hvis en person bliver sigtet for mere end ét kriminelt forhold i løbet af et år, kan den samme person tælles med flere gange.
Afgjorte forhold
Afgørelsesstatistikken præsenteres i denne publikation som afgjorte forhold. Denne enhed er anderledes ift. en afgørelse, da det er muligt for en person, at modtage en samlet afgørelse for mere end ét forhold. Hvis man f.eks. bliver dømt for både tyveri og hærværk, er der tale om én afgørelse, og for to forhold.
Disse statistikker præsenteres også på køn og alder for den sigtede.
En afgørelse defineres som anklagemyndighedens beslutning om enten at udstede bøder og advarsler eller at opgive at rejse tiltale. For afgørelser truffet ved en domstol kan der være tale om idømmelse af frihedsstraf, bøde, advarsel, tiltalefrafald eller frifindelse.
Afgørelsesstatistikken er opgjort på baggrund af den angivne foranstaltning. Afgørelsesdatoen angives som det år afgørelsen tælles i. Er denne ikke oplyst, angives afgørelsen som foretaget i anmeldelsesåret.
Afgørelsesstatistikken er opgjort på det totale antal afgørelser, og tælles i det år, afgørelsen fandt sted – ikke det år anmeldelsen fandt sted.
Afgørelser med en angivet foranstaltning tages med, mens observationer med en uoplyst foranstaltning er sorteret fra. Metoden er ændret i forhold til tidligere års kriminalstatistik, hvor afgørelser nu forudsætter at en person er registreret som sigtet før en eventuel afgørelse optælles. Denne metode er anvendt på samtlige år i statikken over afgjorte forhold, for at gøre optællingsårene sammenlignelige.
Overtrædelsens art
Kriminalitetsstatistikken er præsenteret på baggrund af klassificeringer af overtrædelsens art (gerningskoder) inddelt på forskellige niveauer.
Hvilken lovovertrædelse, der er tale om, defineres ud fra politiets 417 gerningskoder. Disse gerningskoder er klassificeret på forskellige niveauer. For flere detaljer om klassificeringen af gerningskoderne se bilag 1.
Foranstaltninger
Overordnet opgøres afgørelsesstatistikken på fældende og ikke-fældende afgørelser.
Afgørelsen betragtes som fældende, og personer som skyldige, hvis sigtelsen afgøres med frihedsstraf (ubetinget eller betinget), bøde eller tiltalefrafald. Ellers betegnes afgørelsen som ikke fældende.
Foranstaltninger er de forskellige typer af sanktioner, personer kan blive idømt ved en lovovertrædelse.
Afgørelsen betegnes som ikke fældende, og personer betragtes som uskyldige, når sigtelsen fører til frifindelse, eller hvis påtalen opgives. Påtaleopgivelse indebærer at sagen henlægges på baggrund af manglende bevisgrundlag eller at forholdet ved nærmere vurdering ikke anses for strafbart.
Tiltalefrafald betegner, at anklagemyndigheden anser den tiltalte som skyldig, men undlader en retssag. Et tiltalefrafald kan indeholde vilkår, der skal overholdes. For flere detaljer om klassificeringen af de forskellige foranstaltninger se bilag 2.