Datagrundlag

Grundlaget for denne udgivelse er et dataudtræk fra Politiet i Grønlands sagsbehandlingssystem, herfra henvist til som et register over anmeldelser, hvilket er det samme register, Politiets Årsrapport er baseret på. Grundet forskelle i metode, vil der imidlertid ikke være helt sammenfald imellem Grønlands Statistiks resultater og resultaterne i Politiets Årsrapport. Derfor arbejder Grønlands Statistik i sidste ende med et eget register over anmeldelser.

 

Kriminalstatistikken dækker i sagens natur kun lovovertædelser der anmeldes til Grønlands Politi. De overtrædelser der ikke anmeldes eller registreres hos politiet, betegnes som det kriminelle mørketal. Det kan ikke udelukkes at en eventuel ændring i antallet af anmeldelser kan skyldes ændringer i mørketallet, frem for en reel ændring i antallet af lovovertrædelser.

 

En kvalificering af data medfører, at Grønlands Statistik frasorterer nogle observationer fra registret. Blandt andet i statistikken over personer, der har fået en afgørelse. Her sikres det at statistikker vedr. køn og alder er foretaget ud fra observationer med gyldigt personnummer. Inden publicering sikrer Grønlands Statistik sig at de samme tendenser gør sig gældende for eget register samt politiets årsrapport.

 

Politiets register er dynamisk, ”levende” bagud, hvilket vil sige at der løbende indkommer anmeldelser, sigtelser og afgørelser i politiets data, som opdaterer tallene bagudrettet. Ydermere er politiets sagsbehandlingssystem en arbejdsplatform, hvilket betyder at ikke alle observationer er validerede eller korrekt opdaterede. Sådanne data findes i kriminalregistret, hvorfra Grønlands Statistik ikke får data.

 

Denne publikation indeholder resultater for en femårig periode: fra 2015 til og med 2019. Alle tal kan findes gengivet i statistikbanken på bank.stat.gl, hvor data for anmeldelser fra 2006 og frem, samt data fra 2008 og frem kan findes.

 

Afgrænsning

Det sikres, at der i det modtagne register fra Politiet i Grønland er sammenfald i postnummer, gerningskode og politikreds med grønlandske postnumre, gerningskoder og politikredse. Der sikres også, at en registrering indeholder et løbenummer. Dette betyder at det er en anmeldelse politiet har påbegyndt en efterforskning på; og ikke blot en registreret hændelse. Der er oprettet klassificeringer på foranstaltninger, så nogle præsenteres i grupperet form i denne udgivelse, jf. bilag 1.

 

Anmeldelsesstatistikken opgøres på enheden antal anmeldelser, hvorimod afgørelsesstatistikken opgøres på enheden antal personer.

 

Definition af begreber

Hermed følger en beskrivelse af de centrale begreber, der går forud for denne statistiks tilblivelse. Disse har konsekvens for, hvilke enheder statistikken baseres på.

 

Journalnummer

Journalnummeret er dannet af fire forskellige oplysninger fra politiets anmeldelsesregister: Politikreds, gerningskode, løbenummer og årstal for anmeldelsen. Alle fire oplysninger er nødvendige for at gøre journalnummeret unikt.

 

Den samme gerningskode kan overtrædes flere gange i samme politikreds, i samme år og vil figurere i flere tilfælde i politiets anmeldelsesregistre. For at danne et unikt nummer for hvert kriminelt forhold er løbenummeret oprettet. Løbenummeret er tilknyttet gerningskoden og er fortløbende, hvilket vil sige at hver gerningskode starter med løbenummer 1 og forsætter uden afbrydelse i det pågældende år. Grønlands Statistik har i denne udgivelse gendannet journalnummeret, da det modtagne datasæt for afgjorte forhold ikke inkluderede denne variabel.

 

Enhed for journalnummeret

Der er i politiets anmeldelsesregistre en betingelse for journalnummeret, som har indflydelse på hvilken enhed, der præsenteres i kriminalstatistikken.

 

·         Under et pågældende journalnummer forekommer der alene ét kriminelt forhold (gerningskode).

 

Denne betingelse betyder, at hvis en anmeldelse indeholder overtrædelsen af flere kriminelle forhold, oprettes der ét journalnummer per kriminelt forhold. Der registreres derfor separate anmeldelser for hver lovovertrædelse.

 

·         Eksempel 1) Hvis en person anmelder både tyveri fra båd og hærværk, bliver der oprettet to anmeldelser (to journalnumre) med hver sin gerningskode, henholdsvis for tyveri fra båd og hærværk.

·         Eksempel 2) En person kan også anmelde flere overtrædelser af samme kriminelle forhold, hvorved der bliver oprettet flere journalnumre. For eksempel hvis der er begået hærværk af 7 personer mod den samme bil, eller hvis én person har udøvet hærværk mod 7 forskellige biler, oprettes der 7 journalnumre med samme gerningskode.

 

Der kontrolleres ikke for flere tilfælde af anmeldelser over samme hændelse. De behandles som de respektive anmeldelser, de er.

Politiets anmeldelsesregister er således baseret på anmeldelser.

 

Afgjorte forhold

Afgørelsesstatistikken præsenteres i denne publikation som afgjorte forhold. Denne enhed er anderledes ift. en afgørelse, da det er muligt for en person at modtage en samlet afgørelse for mere end ét forhold. Hvis man f.eks. bliver dømt for både tyveri og hærværk, er der i princippet tale om én afgørelse, og to afgjorte forhold.

 

Som led i disse statistikker præsenteres der også køn og alder. Her præciseres det at der er tale om køn og alder på den sigtede i det kriminelle forhold. Hvis en person bliver sigtet for mere end ét kriminelt forhold i løbet af et optællingsår, kan den samme person derfor tælles flere gange. Det sikres at den sigtede har et gyldigt personnummer inden de figurerer i statistikken.

 

 

Dokumentation

Anmeldelsesstatistik

Anmeldelsesstatistikken udgøres af observationers anmeldelsesdato i det pågældende år opgjort på antal anmeldelser. En anmeldelse defineres som en overtrædelse af ét kriminelt forhold (én gerningskode). Det er alene anmeldelser(sagsstatistik) og den anmeldte(personstatistik), der behandles i denne statistik.

 

Hvor flere forskellige personer (ved sammenfald mellem tid og sted) anmelder den samme overtrædelse, kan der undtagelsesvis være tale om registrering af flere anmeldelser.

 

Under statistikken over anmeldelser (bank.stat.gl/KRDAN) er opdelingen i kommune områder gjort efter den kommune, anmeldelsen er fundet sted. Tællingsåret i anmeldelsesstatistikken er baseret på anmeldelsesdato.

 

Sigtelsesstatistik

En sigtelse defineres som politiets formulering af en mistanke om én eller flere overtrædelser rettet mod én eller flere personer. Sigtelsesstatistikken opgøres på anmeldelser indeholdende en sigtelsesdato. Hvis personen er registreret som sigtet, men sigtelsesdatoen ikke er oplyst, antages det at sigtelsesdatoen er den samme som dato for anmeldelsen.

I en anmeldelse kan der afsiges sigtelse mod én eller flere personer. Det betyder, at det totale antal sigtelser kan være højere end antallet af anmeldelser. Sigtelsesstatistikken bliver dog opgjort på antal anmeldelser der fører til  en, eller flere, sigtelser.

 

Afgørelsesstatistik

En afgørelse defineres som anklagemyndighedens beslutning om enten at udstede bøder og advarsler eller at opgive at rejse tiltale. For afgørelser truffet ved en domstol kan der være tale om idømmelse af frihedsstraf, bøde og advarsel, tiltalefrafald og frifindelse.

 

Der opgøres en statistik over anmeldelser der fører til en eller flere afgørelser, der tælles som én observation. Observationen tælles derfor i sit anmeldelsesår og ikke i sit afgørelsesår. Denne statistik findes i statistikken over anmeldelser.

 

Afgørelsesstatistikken er opgjort på baggrund af den angivne foranstaltning. Når afgørelsesdatoen er oplyst, angives denne som det år afgørelsen tælles i. Er den ikke oplyst, angives afgørelsen som foretaget i anmeldelsesåret.

En anmeldelse kan have flere personer tilknyttet en afgørelse. Derfor kan det totale antal afgørelser være højere end antallet af anmeldelser. Afgørelsesstatistikken er således opgjort på det totale antal afgørelser og tælles i det år, afgørelsen fandt sted – ikke det år den oprindelige anmeldelse fandt sted.

 

Observationer med en angivet foranstaltning medtages, og observationer med en uoplyst foranstaltning er sorteret fra. Metoden er ændret i forhold til kriminalstatistik for 2017, hvor afgørelser nu forudsætter at en person er registreret som sigtet før en eventuel afgørelse optælles. Denne metode er anvendt på samtlige år i statikken over afgjorte forhold, for at kunne gøre optællingsårene sammenlignelige.

 

Klassificering

Kriminalitetsstatistikken er præsenteret på baggrund af klassificeringer af overtrædelsens art (gerningskoder) inddelt på forskellige niveauer og typer af foranstaltninger.

 

Overtrædelsens art

Hvilken lovovertrædelse, der er tale om, defineres ud fra politiets gerningskoder. Der findes i alt 417 gerningskoder. Disse 417 gerningskoder er klassificeret på forskellige niveauer til brug i kriminalstatistikken. For flere detaljer om klassificeringen af gerningskoderne jf. bilag 1.

 

Foranstaltninger

Foranstaltninger er de forskellige typer af sanktioner, personer kan blive idømt ved en lovovertrædelse.

 

Overordnet præsenteres afgørelsesstatistikken på baggrund af både fældende og ikke-fældende afgørelser. Afgørelsen betegnes som ikke-fældende, og personer betragtes som uskyldige, når sigtelsen fører til frifindelse, eller hvis påtalen opgives. Påtaleopgivelse indebærer at sagen henlægges på baggrund af manglende bevisgrundlag eller at forholdet ved nærmere vurdering ikke anses for strafbart.

 

Afgørelsen betragtes som fældende, og personer som skyldige, hvis sigtelsen afgøres med frihedsstraf (ubetinget eller betinget), bøde eller tiltalefrafald. Tiltalefrafald betegner at anklagemyndigheden anser den tiltalte som skyldig, men undlader en retssag. Et tiltalefrafald kan indeholde vilkår, der skal overholdes. For flere detaljer om klassificeringen af de forskellige foranstaltninger jf. bilag 2.

 

Publikationen kan læses eller downloades som pdf-fil på Grønlands Statistiks hjemmeside www.stat.gl .Der er endvidere mulighed for at udtrække detaljerede tabeller omkring kriminalitet i Grønlands Statistikbank bank.stat.gl.