Anmeldelsesstatistikken udgøres af observationers anmeldelsesdato i det pågældende år opgjort på antal anmeldelser. En anmeldelse defineres som en overtrædelse af ét kriminelt forhold (én gerningskode). Det er alene anmeldelser(sagsstatistik) og den anmeldte(personstatistik), der behandles i denne statistik.
Hvor flere forskellige personer (ved sammenfald mellem tid og sted) anmelder den samme overtrædelse, kan der undtagelsesvis være tale om registrering af flere anmeldelser.
Under statistikken over anmeldelser (bank.stat.gl/KRDAN) er opdelingen i kommune-områder gjort efter den kommune, hvor anmeldelsen er fundet sted. Tællingsåret i anmeldelsesstatistikken er baseret på anmeldelsesdato.
En sigtelse defineres som politiets formulering af en mistanke om én eller flere overtrædelser rettet mod én eller flere personer. Sigtelsesstatistikken opgøres på anmeldelser indeholdende en sigtelsesdato (eller flere).
I en anmeldelse kan der afsiges sigtelse mod én eller flere personer. Det betyder, at det totale antal sigtelser kan være højere end antallet af anmeldelser. Sigtelsesstatistikken bliver dog opgjort på antal anmeldelser inklusiv en (eller flere) sigtelse(r).
En afgørelse defineres som anklagemyndighedens beslutning om enten at opgive at rejse tiltale eller udstede bøder og advarsler. For afgørelser truffet ved en domstol kan der være tale om idømmelse af frihedsstraf, bøde og advarsel, tiltalefrafald og frifindelse.
Afgørelsesstatistikken er først opgjort som en sagsstatistik, hvor antallet af observationer med en afgørelsesdato i det pågældende år, er opgjort på antallet af afgjorte anmeldelser. En anmeldelse kan have flere personer tilknyttet en afgørelse. Derfor kan det totale antal afgørelser være højere end antallet af anmeldelser og afgjorte anmeldelser. Afgørelsesstatistikken er således opgjort på det totale antal afgørelser og tælles i det år, afgørelsen fandt sted – ikke det år den oprindelige anmeldelse fandt sted.
Afgørelsesstatistikken er også opgjort som en personstatistik, hvor antallet af personer, der har modtaget en fældende afgørelse (kendt skyldige), tælles. Denne opgørelse af afgørelsesstatistikken er sammenkørt med andre registre for at tilføje sociodemografiske oplysninger.
Kriminalitetsstatistikken er præsenteret på baggrund af klassificeringer af overtrædelsens art (gerningskoder) inddelt på forskellige niveauer og typer af foranstaltninger.
Hvilken lovovertrædelse, der er tale om, defineres ud fra politiets gerningskoder. Der findes i alt 418 gerningskoder. Disse 418 gerningskoder er klassificeret på forskellige niveauer til brug i kriminalstatistikken. For flere detaljer om klassificeringen af gerningskoderne jf. bilag 1 og 1.1.
Foranstaltninger er de forskellige typer af sanktioner, personer kan blive idømt ved en lovovertrædelse.
Overordnet præsenteres afgørelsesstatistikken på baggrund af både fældende og ikke fældende afgørelser. Afgørelsen betegnes som ikke fældende, og personer betragtes som ikke-skyldige, når sigtelsen fører til frifindelse, eller hvis påtalen opgives. Påtaleopgivelse indebærer at sagen henlægges på baggrund af manglende bevisgrundlag eller at forholdet ved nærmere vurdering ikke anses for strafbart.
Afgørelsen betragtes som fældende, og personer som skyldige, hvis sigtelsen afgøres med frihedsstraf (ubetinget eller betinget), bøde eller tiltalefrafald. Tiltalefrafald betegner at anklagemyndigheden anser den tiltalte som skyldig, men undlader en retssag. Et tiltalefrafald kan indeholde vilkår, der skal overholdes. For flere detaljer om klassificeringen af de forskellige foranstaltninger jf. bilag 1.