Indkomster i byer og bygder
Som det fremgår af Figur 1.3, var indkomstniveauet i bygderne betydeligt lavere end i byerne. På landsplan optjente en gennemsnitlig bybo således 238.000 kr., mens en bygdeborger tilsvarende måtte nøjes med 165.000 kr. Det fremgår dog tydeligt af figuren, at forskellene mellem byer og bygder er meget forskellig i de fire kommuner. Således er den markant største forskel at finde i Kommuneqarfik Sermersooq, hvor en bybos gennemsnitsindkomst var omkring dobbelt så høj som en bygdeborgers gennemsnitlige indkomst. Dette forhold skal ses i lyset af befolkningens geografiske fordeling i kommunen. Langt størstedelen af bybefolkningen er bosiddende i Nuuk, hvor indkomstniveauet er højt, mens bygdebefolkningen primært er centreret i Tasiilaq distrikt, der er kendetegnet ved lave gennemsnitsindkomster.
I Qeqqata Kommunia var de gennemsnitlige indkomster i byer og bygder derimod næsten ens, hvilket i høj grad skyldes et meget højt indkomstniveau i Kangerlussuaq. Lufthavnsbygden udgør over en tredjedel af kommunens bygdebefolkning og vægter således meget, når gennemsnitsindkomsterne for kommunens bygder udregnes. Indkomsterne i Narsarsuaq lå også på et meget højt niveau og trak derved op i bygdeindkomsterne i Kommune Kujalleq – dog ikke helt i samme grad som Kangerlussuaq, da Narsarsuaqs befolkning udgør en relativ mindre del af den samlede bygdebefolkning i Kommune Kujalleq.
Figur 1.3 Gennemsnitlige bruttoindkomster i byer og bygder 2015
Kilde: http://bank.stat.gl/INDP1 |
Af Figur 1.4 ses at den store forskel i indkomsterne mellem bygder og byer er aldersbetinget, og at det er i de typisk erhvervsaktive aldersintervaller, man finder de helt store indkomstforskelle. Dette skyldes, at mens der i bygderne er en relativ jævn indkomstfordeling blandt de forskellige aldersintervaller, er gennemsnitsindkomsterne i byerne markant højere blandt de typisk erhvervsaktive aldersintervaller i forhold til de yngste og de ældste.
Figur 1.4 Gennemsnitlige bruttoindkomster fordelt på alder og bosted 2015
Kilde: http://bank.stat.gl/INDP1 |
Betragtes gennemsnitsindkomsterne i byerne særskilt, kan der også noteres betydelige forskelle. Som det fremgår af Tabel 1.4 er indkomsterne i Nuuk med et gennemsnit på 307.000 kr. væsentligt højere end i nogen anden by. Det næsthøjeste indkomstniveau i byerne tegner Sisimiut sig for med en gennemsnitindkomst på 234.000 kr. Idet den gennemsnitlige bruttoindkomst for en bybo på landsplan var 238.000 kr., kan det konstateres, at Nuuk er den eneste by med et indkomstniveau over landsgennemsnittet for byer. Dette til trods for at indbyggerne i Nuuk kun udgør lidt over en tredjedel af landets samlede befolkning i byerne.
Tabel 1.4 Gennemsnitlige bruttoindkomster i byerne (1.000 kr.)
|
2013 |
2014 |
2015 |
Nanortalik .............................. |
156 |
155 |
163 |
Qaqortoq ............................... |
201 |
198 |
214 |
Narsaq ................................. |
168 |
165 |
175 |
Paamiut ................................ |
170 |
171 |
176 |
Nuuk .................................. |
294 |
292 |
307 |
Maniitsoq ............................... |
191 |
199 |
213 |
Sisimiut ................................ |
219 |
224 |
234 |
Kangaatsiaq ............................ |
154 |
149 |
156 |
Aasiaat ................................ |
174 |
178 |
183 |
Qasigiannguit ........................... |
184 |
183 |
187 |
Ilulissat ................................ |
207 |
213 |
217 |
Qeqertarsuaq ........................... |
191 |
187 |
196 |
Uummannaq ............................ |
197 |
195 |
205 |
Upernavik .............................. |
183 |
186 |
189 |
Qaanaaq ............................... |
133 |
144 |
147 |
Tasiilaq ................................ |
176 |
166 |
169 |
Ittoqqortoormiit......................... |
152 |
164 |
180 |
Kilde: http://bank.stat.gl/INDP3 |
Blandt bygderne skiller lufthavnsbygderne Kangerlussuaq og Narsarsuaq sig markant ud med et væsentligt højere indkomstniveau end alle andre bygder. Det ses endvidere af Tabel 1.5, at der har været pæne indkomststigninger i en række mere velstående bygder, og at det særligt er i Qaasuitsup Kommunia, man finder bygder med høje indkomstniveauer. Således ligger seks af de ti bygder med højeste gennemsnitsindkomster netop i Qaasuitsup Kommunia.
Tabel 1.5 Bygder med højeste gennemsnitsindkomster i 2015 (1.000 kr.)
|
2013 |
2014 |
2015 |
Kangerlussuaq (Sisimiut distrikt) .............. |
302 |
315 |
318 |
Narsarsuaq (Narsaq distrikt) ................. |
291 |
279 |
299 |
Innaarsuit (Upernavik distrikt) ................ |
168 |
246 |
210 |
Saattut (Uummannaq distrikt) ................ |
180 |
198 |
206 |
Qaarsut (Uummannaq distrikt) ............... |
169 |
157 |
202 |
Nuugaatsiaq (Uummannaq distrikt) ............ |
163 |
164 |
197 |
Kangaamiut (Maniitsoq distrikt) ............... |
157 |
165 |
193 |
Kangerluk (Qeqertarsuaq distrikt) ............. |
146 |
169 |
193 |
Qeqertarsuatsiaat (Nuuk distrikt) ............. |
196 |
179 |
191 |
Saqqaq (Ilulissat distrikt) ................... |
197 |
181 |
191 |
Kilde: http://bank.stat.gl/INDP3 |
Med en gennemsnitlig bruttoindkomst på blot 77.000 kr. optjente borgerne i bygden Qeqertat i Qaanaaq distrikt de klart laveste indkomster af samtlige lokaliteter i landet. I Tabel 1.6 præsenteres listen over de ti bygder med de laveste gennemsnitlige bruttoindkomster i 2015, og tabellen afslører blandt andet, at alle tre bygder i Qaanaaq distrikt hører til blandt de dårligst stillede bygder målt på registreret indkomst.
Tabel 1.6 Bygder med laveste gennemsnitsindkomster i 2015 (1.000 kr.)
|
2013 |
2014 |
2015 |
Qeqertat (Qaanaaq distrikt) ................. |
83 |
82 |
77 |
Savissivik (Qaanaaq distrikt) ................. |
102 |
104 |
100 |
Iginniarfik (Kangaatsiaq distrikt) .............. |
110 |
111 |
102 |
Nuussuaq (Upernavik distrikt) ................ |
108 |
115 |
105 |
Saarloq (Qaqortoq distrikt) .................. |
100 |
109 |
108 |
Aappilattoq (Nanortalik distrikt) ............... |
100 |
106 |
109 |
Sermiligaaq (Tasiilaq distrikt) ................ |
100 |
104 |
111 |
Kullorsuaq (Upernavik distrikt) ............... |
109 |
107 |
113 |
Siorapaluk (Qaanaaq distrikt) ................ |
101 |
109 |
114 |
Tiilerilaaq (Tasiilaq distrikt) .................. |
117 |
111 |
116 |
Kilde: http://bank.stat.gl/INDP3 |