Formål
Formålet med udgivelsen er hurtige eksporttal fra fiskeriet.
Indhold
Denne udgivelse af eksporten indeholder udelukkende produkter der kan henføres til fiskerivirksomheder. Dermed er en række eksportvarer ikke inkluderet i tallene, fx produkter af sæl, får og andre dyr.
Forbehold
Tallenes kvalitet afhænger af, om eksportørerne indberetter rettidigt til Skattestyrelsens toldfunktion. Udviklingen af tallene skal derfor tolkes med forsigtighed, da der kan forekomme revision af tidligere offentliggjorte tal.
Tallene har ikke givet anledning til korrektion af tidligere offentliggjorte tal.
Fald på 15,5 pct. i eksportværdien
Eksportværdien i januar til juli 2021 var på 2.312 mio. kr. I forhold til sidste år samme periode, er der tale om et fald på 424 mio. kr., svarende til 15,5 pct.
Figur 1. Eksport af fiskeprodukter, mio. kr.
Rejer
Eksportværdien af rejer er fra januar til juli 2021 faldet med 9,9 pct., svarende til 137 mio. kr. Faldet skyldes udelukkende et prisfald på 11 pct., idet mængderne er steget med 1,3 pct.
Hellefisk
Eksportværdien af hellefisk er faldet med 30,2 pct., svarende til 223 mio. kr. Mængderne faldt med 19,6 pct., og den gennemsnitlige kilopris faldt med 13,2 pct.
Torsk
Eksportværdien af torsk er samlet set faldet med 16,6 pct., hvilket svarer til 54 mio. kr. Mængderne er steget med 0,6 pct., og den gennemsnitlige kilopris er faldet 17,1 pct.
Figur 2. Eksport af vigtigste arter fordelt på måneder, mio. kr.
Figur 3. Procentvise ændringer i 2021 i forhold til 2020, Rejer
Figur 4. Procentvise ændringer i 2021 i forhold til 2020, Hellefisk
Figur 5. Procentvise ændringer i 2021 i forhold til 2020, Torsk
Figur 6. Udvikling i kilopris for hhv. skalrejer og pillede rejer
Figur 7. Udvikling i kilopris for hhv. ubearbejdet og bearbejdet hellefisk
Figur 8. Udvikling i kilopris for hhv. ubearbejdet og bearbejdet torsk