Formål
Formålet med udgivelsen er hurtige eksporttal fra fiskeriet.
Indhold
Denne udgivelse af eksporten indeholder udelukkende produkter der kan henføres til fiskerivirksomheder. Dermed er en række eksportvarer ikke inkluderet i tallene, fx produkter af sæl, får og andre dyr.
Forbehold
Tallenes kvalitet afhænger af, om eksportørerne indberetter rettidigt til Skattestyrelsens toldfunktion. Udviklingen af tallene skal derfor tolkes med forsigtighed, da der kan forekomme revision af tidligere offentliggjorte tal.
Tallene har ikke givet anledning til korrektion af tidligere offentliggjorte tal.
Fald på 9,6 pct. i eksportværdien
Eksportværdien i januar til juni 2021 var på 1.908 mio. kr. I forhold til sidste år samme periode, er der tale om et fald på 202 mio. kr., svarende til 9,6 pct.
Figur 1. Eksport af fiskeprodukter, mio. kr.
Rejer
Eksportværdien af rejer er fra januar til juni 2021 faldet med 3,9 pct., svarende til 43 mio. kr. Faldet skyldes udelukkende et prisfald på 7,7 pct., idet mængderne er steget med 4,1 pct.
Hellefisk
Eksportværdien af hellefisk er faldet med 35,6 pct., svarende til 200 mio. kr. Mængderne faldt med 24,4 pct., og den gennemsnitlige kilopris faldt med 14,9 pct.
Torsk
Eksportværdien af torsk er samlet set faldet med 7,1 pct., hvilket svarer til 18 mio. kr. Mængderne er steget med 17,5 pct., og den gennemsnitlige kilopris er faldet 20,9 pct.
Andre fiskearter
Eksportværdien af andre fiskearter steg med 60,4 pct. samlet set. Det er primært Ammassat (lodde) der er steget fra næsten ingenting i 2020 til 64 mio. kr. i perioden januar til juni 2021.
Figur 2. Eksport af vigtigste arter fordelt på måneder, mio. kr.
Figur 3. Procentvise ændringer i 2021 i forhold til samme måned i 2020
Figur 4. Udvikling i kilopris for hhv. skalrejer og pillede rejer
Figur 5. Udvikling i kilopris for hhv. ubearbejdet og bearbejdet hellefisk
Figur 6. Udvikling i kilopris for hhv. ubearbejdet og bearbejdet torsk