Elektronisk formidling

Grønlands Statistiks eksterne kommunikation er i altovervejende grad elektronisk. Den elektroniske formidling er relativt billig, hurtig og let at tilpasse i overensstemmelse med flere modtageres behov.

 

Hjemmesiden tilbyder én samlet indgang til pressemeddelelser, publikationer, specialpublikationer, årbog og statistikbank. Hjemmesiden er primært på dansk og grønlandsk, men centrale dele er oversat til engelsk.

 

63 pct. flere besøgende i 2014

I alt modtog Grønlands Statistiks hjemmeside 55.262 besøg fra 37.560 forskellige personer i 2014. Der blev vist 212.751 forskellige sider. Det svarer til 3,85 sidevisninger pr. besøg,[1] jvf. oversigten nedenfor. Det samlede besøgstal er steget med 63 % siden 2013.

 

Oversigt 2. Besøgsstatistik for Grønlands Statistiks hjemmeside, 2014

 

Besøg

Sidevisninger

Sidevisninger
pr. besøg

I alt .............................

55.262

212.751

3,85

Januar ...........................

2.995

7.121

2,38

Februar ..........................

3.867

13.769

3,56

Marts ............................

5.523

25.511

4,62

April .............................

4.804

20.192

4,2

Maj                                

4.746

20.067

4,23

Juni .............................  .................................

3.627

15.103

4,16

Juli .............................  .................................

3.205

12.208

3,81

August ..........................

3.738

14.024

3,75

September .......................

5.028

20.230

4,02

Oktober ..........................

5.409

21.354

3,95

November ........................

7.245

26.290

3,63

December ........................

5.075

16.882

3,33

 

Det gennemsnitlige antal besøg er nu oppe på 151 om dagen med betydelige variationer over året.

 

Besøgene stammer fra 123 forskellige lande. 41 % af alle besøg på Grønlands Statistiks hjemmeside var fra internetbrugere i Danmark, mens brugere i Grønland gennemførte godt 39 % af besøgene.

 

Oversigt 3. Besøgene på Grønlands Statistiks hjemmeside efter lande, 2014

Land

Antal

I alt ...................................................................

55.262

 Danmark ..............................................................

22.403

 Grønland ..............................................................

21.530

 USA ..................................................................

2.007

 Norge .................................................................

1.590

 Storbritannien ..........................................................

790

 Tyskland ..............................................................

620

 Canada ...............................................................

618

 Sverige ...............................................................

603

 Island .................................................................

489

 Frankrig ...............................................................

364

 Øvrige lande ...........................................................

4.248

 

Udgivelser

Alle udgivelser fra Grønlands Statistik er gratis og kan downloades fra hjemmesiden. I 2014 skulle Grønlands Statistik efter arbejdsplanen udgive 56 publikationer eksklusiv Statistisk Årbog. Heraf udkom 91 % til tiden i 2014 mod 87 % i 2013. Rettidigheden har aldrig været højere.

 

Oversigt 4. Rettidighed for udgivelser i 2013 og 2014

 

Antal udgivelser

 

2013

2014

Rettidig ...............................................

46

51

Udgivet med op til en uges forsinkelse .......................

0

0

Udgivet med op til en måneds forsinkelse .....................

2

3

Udgivet med over en måneds forsinkelse .....................

3

1

Udsat til næste år eller udgået ..............................

2

1

I alt ..................................................

53

56

 

Statistikbank

I tilknytning til udgivelserne findes der mere detaljerede data i en række tabeller i statistikbanken. Der er adgang til statistikbanken via Grønlands Statistiks hjemmeside eller direkte på adressen http://bank.stat.gl. Ved udgangen af 2014 kunne statistikbankens brugere vælge mellem mere end 220 forskellige tabeller mod 215 året inden.

 

Tallene fra statistikbanken kan uddrages og bearbejdes i brugerens egne programmer eller behandles via en række funktioner, der er tilknyttet statistikbankens brugerflade. Alle tabeller findes parallelt på tre sprog: Grønlandsk, dansk og engelsk.

 

Oversigt 5. Besøgsstatistik for Grønlands Statistiks statistikbank, 2014

 

Besøg

Sidevisninger

Sidevisninger
pr. besøg

I alt ...................................

11.639

24.878

2,14

Januar .................................

986

2.363

2,4

Februar ................................

1.023

2.305

2,25

Marts ..................................

1.208

2.768

2,29

April ...................................

978

2.131

2,18

Maj ....................................  .......................................

1.113

2.458

2,21

Juni ...................................  .......................................

730

1.411

1,93

Juli ....................................  .......................................

603

1.287

2,13

August .................................

745

1.520

2,04

September ..............................

768

1.643

2,14

Oktober ................................

1.110

2.318

2,09

November ...............................

1.392

2.693

1,93

December ...............................

983

1.981

2,02

 

Statistisk årbog

Grønlands Statistik har siden 2010 udgivet Statistisk Årbog i en elektronisk udgave. Fra 1. juli 2014 udkom årbogen i både Epub og pdf-format på både grønlandsk og dansk. E-bogen kan hentes som den dannes af Grønlands Statistik eller man kan vælge, at hente den senest opdaterede udgave, som personlig udgave af Årbogen. En personlig udgave indeholder kun valgte kapitler, igen enten på grønlandsk eller dansk, som epub eller pdf.

 

Oversigt 6: Antal downloadede ebøger(2014)

 

Reference ebøger

Personlige2

I alt

 

Jul

Aug

Sept

Okt

Nov

Dec

I alt

 

 

I alt

191

117

144

147

146

149

894

722

1.616

Dansk pdf

126

73

100

107

95

92

593

424

1.017

Dansk epub

37

19

15

19

15

10

115

254

369

Grønlandsk pdf

14

11

14

13

22

31

105

12

117

Grønlandsk epub

14

14

15

8

14

16

81

32

113

1 Reference ebog. Dannes af Grønlands Statistik 1.juli i året og ændres ikke.

2 Personlig ebog. Dannes af en bruger og består af udvalgte senest opdaterede kapitler.

 

 

Kulturnat og foredragsvirksomhed

Grønlands Statistik har igen i 2014 deltaget i kulturnatten den anden sidste lørdag i januar med henblik på at give offentligheden et indblik i institutionens virke. Arrangementet blev afholdt på Ilimmarfik.

 

I 2014 er der afholdt kurser i brug af statistikbanken for studerende og for ansatte i Selvstyrets centraladministration. Desuden har Grønlands Statistik bidraget til undervisningsforløb for journaliststuderende og for bachelorstuderende i faget moderne Samfundsforhold.

 

KNR-tv har i 2014 produceret et virksomhedsportræt af Grønlands Statistik. Udsendelsen blev udsendt første gang primo januar 2015.

 

Facebook

Grønlands Statistik har ultimo 2014 oprettet en profil på Facebook. Profilen er oprettet i forventning om at nyheder fra Grønlands Statistik kan nå et bredere publikum. Primo 2015 havde Facebook-profilen knap 420 følgere.

 



[1] Hit-statistikken stammer fra Google Analytics. Hvis et besøg fx starter på forsiden af www.stat.gl, og der derefter klikkes på "Om Grønlands Statistik", og der afslutningsvis ses på et statistikområde, hvorefter browseren lukkes, vil det tælle for tre sidevisninger, men kun ét besøg.