Metode

I denne publikation offentliggøres indhandling af fisk og skaldyr samt opgørelse af det havgående fiskeri for perioden 2015 – 2018. Samtidigt offentliggøres gennemsnitsværdier i deciler for alle arter og værdiandele ved indhandling for hhv. hellefisk og alle arter efter fartøjstyper. Derudover offentliggøres statistik over antallet af fiskefartøjer, fartøjstyper, fartøjsaldre m.v. med året 2018 som udgangspunkt.

 

Som noget nyt præsenteres indhandlingsfartøjernes placering i distrikter for hellefisk- og torskeindhandling. Normalt figurerer skibe under ”Udenfor inddeling” i tabellerne.

 

Tallene har været igennem en revision. For indhandlingstallenes vedkommende er opgørelsesmetoden ændret. Indhandlingsdato er erstattet med Landingsdato som opgørelsesvariabel.

 

For havgående fiskeris vedkommende blev fangsterne tidligere optalt fra genereret optælling af kvotetræk, fratrukket indhandling. Denne metode havde sine usikkerheder. I denne publikation er data taget fra fiskerilicens kontrollens indtastede fiskeridata, renset for indhandling, udsmid og lign. Dette giver mere præcise tal på havgående fiskeri.

 

Revisionen påvirker mængder og værdier fra 2016 hvad angår indhandling og fra 2012 hvad angår havgående fiskeri.

 

Indhold

Publikationen er inddelt i tre dele:

·       I første del beskrives hovedtendenserne i udviklingen (side 5).

·       Anden del er en tabelsektion, hvor man bl.a. kan se fordeling af indhandlingen af hellefisk og torsk mellem byer og bygder i Grønland (side 8 - 12).  For det havgående fiskeri bringes der 2 tabeller (tabel 10 og 11), hvor Grønlands fiskeri ved Grønland og i andre farvande belyses sammen med det udenlandske fiskeri ved Grønland.

·       Tredje del bringes tabeller (tabel 12 og 13) med fiskefartøjsstatistik fordelt på kommuner. Derudover bringes tabeller (tabel 14 og 15) af indhandlingsværdier som deciler, fordelt efter fiskefartøjskategorier samt værdierne for indhandlingsandele efter fiskefartøjskategorier.

 

 

Kildemateriale

I henhold til Selvstyrets bekendtgørelse nr. 16 af 22. december 2011 om rapportering af indhandling af fisk og fiskeriprodukter er alle indhandlere (her: opkøbere) pligtige til at registrere den enkelte indhandling. Disse informationer modtages fra GFLK, hvor kopi af data sendes videre til Grønlands statistik.

 

For havgående fiskeris vedkommende er landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri og dens bekendtgørelser overordnet gældende.

 

For indhandling af fisk og skaldyr, havgående fiskeri og for fiskefartøjs indhandlingsandele, er data hentet fra fiskeridepartementets indhandlings-, fis-keri- og fartøjsregister.

 

Metode

Den foreliggende publikation er baseret på fiskeridepartementets indhandlings-, fiskeri- og fartøjsregister, publikationer fra udenrigshandelsstatistik samt modtagne priser fra fiskeriselskaber.

 

Værdierne i indhandling er i indhandlingspriser og opgjort eksklusive bonus og diverse tillæg. Bemærk at værdierne for de enkelte arter dækker over flere forskellige produkter og kvaliteter, således at en ændring i værdierne i forhold til tidligere år kan skyldes en ændret produktsammensætning og/eller pris- og mængdeændringer.

 

Værdierne for fangster produceret til havs er opgjort på basis af den gennemsnitlige eksportpris, jf. Grønlands udenrigshandelsstatistik. Enkelte arter findes ikke som produkt i eksporttabellen; disse priser er derfor estimeret. Andre fiskearter kan være usikre at værdisætte med korrekte værdier, idet produktet kan have forskellig betydning efter hvilke termer, der er tale om. Eksempelvis kan hel rødfisk, der betragtes som ”fisk med hoved uden indvolde” i fiskeriterm, være ”Japan skåret” i udenrigshandelsterm.

 

Gennemsnitslige kilopriser er beregnet ud fra den årlige totale indhandlingsværdi delt med den årlige totale mængde af en art. Alle gennemsnitspriser af fisk er i levende vægt. 

 

For decilers vedkommende kan en fisker eller et selskab have flere fartøjer. Et fartøj er i den sammenhæng behandlet individuelt uden hensyntagen til ejerforhold. Under kolonne ”Selskab” er ejerne til gengæld behandlet uden hensyntagen til om de har én eller flere fartøjer.

 

I tidligere udgivelser figurerede hundeslæder og snescootere som kategorier under tabellerne deciler og værdiandele. Disse to typer ”fartøjer” er lagt sammen under kategorien ”Joller”, da de som regel har jolle som hovedfartøj. Det samme gælder hvis et selskab med fartøj har fisket med jolle, hundeslæde eller med snescooter.     

 

Mængderne i tabellerne er opgjort i ‘hel fisk’ jf. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 25 af 29. december 2003 om beregningsmetoder ved rapportering af visse fangster.

 

Det er vigtigt at bemærke, at tabellerne viser, hvor indhandling har fundet sted, fx om dette er sket i en by eller en bygd. Tabellerne siger imidlertid ikke noget om, hvor råvarerne er forarbejdet. Der er derfor ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem de indhandlede mængder og produktionen det pågældende sted.

 

Områdefordelingen for oplysninger på fangster, der er produceret til havs, er de gældende kvoteområder iflg. kvotebekendtgørelsen. Da der kan være forskelle mellem kvoteområder, alt efter hvilke arter der er tale om, er det tilstræbt at ens benævne områderne. Eksempelvis er områderne Syd- og Nordvestgrønland kaldt området Vestgrønland, mens områderne Nordnorge, Rusland og Svalbard er kaldt området Barentshavet.

 

Revision

Målet er, at det statistiske grundlag er ajourført. For havgående fiskeri har man fra den samlede fangstmængde fratrukket hellefisk og torsk, der er landet til grønlandske fiskefabrikker, idet disse mængder allerede indgår i de indhandlede mængder.

 

Data er genstand for en løbende revision, hvorfor der kan være uoverensstemmelser mellem data i denne og tidligere offentliggjorte publikationer.

 

Indhandlede fisk og skaldyr er blevet renset for vrag, udsmid, undermål m.m. som ikke har noget værdier. Det samme gælder udsmid i havgående fiskeri.