Metode

Undersøgelsen af den grønlandske erhvervsstruktur omfatter ikke virksomheder indenfor de offentlige brancher, som er anført i oversigt 1 nedenfor.

 

Oversigt 1. Ikke-inkluderede offentlige brancher

Branchekode

Branchebetegnelse

75

Offentlig administration, forsvar og socialforsikring

75.1

Offentlig administration

75.11.00

Generelle offentlige tjenester

75.12.00

Offentlig administration af sundhedsvæsen, undervisning og sociale forhold

75.13.00

Offentlig administration vedrørende erhverv, infrastruktur mv.

75.14.00

Offentlige tjenesteydelser til hjælp og kontrol af den offentlige virksomhed

 

 

75.2

Tjenesteydelser for samfundet som helhed

75.21.00

Udenrigsanliggender

75.23.10

Domstole

75.23.20

Fængselsvæsen

75.24.00

Politiet

75.25.00

Brandvæsen og redningskorps

75.30.00

Socialforsikring

 

Dynamisk GER-register

GER-registeret ændres hver dag, alt efter hvilke nye informationer kommer til skattestyrelsen. Det kan ske at årsregnskaber indleveres flere år for sent, eller at et virksomhed meldes slut med flere års forsinkelse, eller omvendt registreres med flere års forsinkelse. Det betyder derfor at en ny opgørelse ikke er sammenlignelig med andre tidligere opgørelser.

 

Datagrundlag fra GER samkøres med løndata

Det grønlandske erhvervsregister, GER, der drives af Skattestyrelsen, udgør grundlaget for at beskrive erhvervsstrukturen. Med henblik på at validere et udtræk af juridiske enheder fra GER er dette datasæt samkørt med beskæftigelsesstatistikkens virksomhedsregister, således at kun de reelt økonomisk aktive virksomheder medtages i opgørelsen. Statistikken medtager alle virksomheder uanset omfanget af deres økonomiske aktivitet.

 

Virksomhedsejere via S31

De årlige selvangivelser (S31) indeholder oplysninger om personlige ind-komstforhold, herunder oplysninger om eventuelt overskud (eller underskud) i egen virksomhed. Personer med egen virksomhed kan for en dels vedkommende knyttes til et GER-nummer via den ansvarlige indehavers cpr-nummer.

 

Hvis virksomheder figurerer i såvel S31 som virksomhedsregisteret, opgøres lønsummen som summen af overskud af egen virksomhed og udbetalt løn; for indhandlere, dvs. virksomheder, der har oplyst værdi af indhandling i S31, og som er klassificeret i de relevante brancher, beregnes lønsummen dog kun som det i S31 oplyste overskud af egen virksomhed.

 

Erhvervsfangerregisteret

Personer med overskud i egen virksomhed, der ikke kan identificeres via et GER-nummer, men som har haft indhandling, identificeres via et udtræk af erhvervsfangerregisteret som fangere og altså som indehavere af enkeltmandsvirksomheder. Er personen imidlertid død i løbet af tællingsåret, udgår han eller hun af opgørelsen.

Det skal bemærkes, at der for hvert tællingsår er en større gruppe, der indberetter værdi af indhandling til Skattestyrelsen, men som ikke har erhvervsfangerbevis. Det drejer sig om 1.400-1.600 personer. Disse personer medtælles ikke i statistikken.

 

Virksomheder, der ikke kan findes via de nævnte kilder, betragtes i denne statistik som uidentificerede.

 

Lønsum som udtryk for størrelse

I denne publikation sidestilles enkeltmandsvirksomhedernes overskud i egen virksomhed med arbejdsgivernes udbetaling af A-indkomst, idet fællesbetegnelsen lønsum anvendes i opgørelserne som et udtryk for omfanget af virksomhedens aktivitet.

 

Branchekodning

Erhvervsstatistikken benytter den brancheklassificering, der er sket ved virksomhedens tilmelding til GER, idet branchetilhørsforholdet for virksomheder, der indgår i regnskabsstatistikken, dog har kunnet opdateres. Der er flere oplysninger om branchekodning på GER's hjemmeside, www.ger.gl.

 

Hvis der i S31 er opgivet et GER-nummer med fejl i, men indberettet et over- eller underskud i virksomheden, henføres virksomheden til kategorien "Uoplyst".

 

Personer med overskud i egen virksomhed, der har fejlagtigt anført et offentligt GER-nummer i S31, er ikke medtaget i statistikken.

 

Tælling af juridiske enheder

Erhvervsstatistikken tæller juridiske enheder. En juridisk enhed kan bestå af en eller flere driftsenheder, der fx kan være forskellige filialer eller dele af virksomhedens organisation. En brancheinddeling foretaget på juridisk niveau kan være upræcis, da virksomheden kan brede sig over flere typer af aktiviteter, der ikke nødvendigvis hører til samme branche. Imidlertid muliggør valideringsgrundlaget ikke statistik på driftsenhedsniveau, da der ikke til de enkelte lønudbetalinger er knyttet et D-nr., men kun et GER-nummer. Statistikken er derfor nødt til at henholde sig til den branche, der er knyttet til GER-nummeret. Endskønt den juridiske enheds brancheklassifikation følger den aktivitet i virksomheden, der skaber den største værditilvækst, eller den branche, som slutproduktet giver anledning til, medfører statistik på juridisk enhedsniveau alt andet lige en større grovhed i beskrivelsen.

 

En tilsvarende problematisering kan anføres, når det drejer sig om virksomhedernes driftsenheders geografiske spredning, som en tælling af juridiske enheder ikke afdækker, idet store virksomheder med mange filialer vil blive registreret som én virksomhed med hjemsted, hvor hovedkontoret ligger - selvom hovedkontoret ikke nødvendigvis genererer den største økonomiske aktivitet. Det gælder særligt de store landsdækkende selvstyrevirksomheder.

 

Der er imidlertid ikke nogen entydig sammenhæng mellem lønmodtagerens folkeregisteradresse eller skattekommune på den ene side og arbejdssted i form af en driftsenhed på den anden side. Man kunne vælge at foretage en opgørelse på eksempelvis distriktsniveau for disse store virksomheder for at opnå et mere præcist billede af, hvordan deres aktiviteter er struktureret geografisk (og i den sammenhæng se bort fra at der kan være flere driftsenheder pr. distrikt), men det kunne heroverfor anføres, at en sådan beskrivelse dels skaber et kunstigt niveau mellem driftsenhed og juridisk enhed, dels at der udover selvstyrevirksomhederne også er private virksomheder der talt som juridiske enheder ikke repræsenteres helt akkurat i statistikken.

 

Endelig er det taget med i betragtningen, at en konsekvent tælling af juridiske enheder alt andet lige skaber større sammenhæng med den seneste tælling, foretaget i 2006 og offentliggjort i det års årbog, ligesom det sikrer en vis international sammenlignelighed. I publikationen er der derfor fokuseret på juridiske enheder; der henvises til publikationens appendiks, hvor offentlige virksomheder, der i visse brancher indtager en dominerende rolle, beskrives enkeltvis gennem en række udvalgte nøgletal for at perspektivere de i tabellerne præsenterede tal.

 

Kommuner og distrikter

Den 1. januar 2009 blev de 18 gamle kommuner lagt sammen til fire store kommuner. Denne publikation følger den nye kommuneinddeling, men benytter de gamle kommuner som distrikter i de nye kommuner. Sammenhængen mellem de to inddelinger ses i oversigt 2.

 

Oversigt 2. Kommuner og distrikter

Kommune

Kommune

Kommuneqarfik

Qeqqata

Qaasuitsup

 

Kujalleq

Sermersooq

Kommunia

Kommunia

Distrikt

Nanortalik

Ivittuut

Maniitsoq

Kangaatsiaq

 

Qaqortoq

Paamiut

Sisimiut

Aasiaat

 

Narsaq

Nuuk

 

Qasigiannguit

 

 

Tasiilaq

 

Ilulissat

 

 

Illoqqortoormiut

 

Qeqertarsuaq

 

 

 

 

Uummannaq

 

 

 

 

Upernavik

 

 

 

 

Qaanaaq