2. Faktisk energiforbrug

Grønlands faktiske energiforbrug er opgjort til 9.976 TJ i 2023. Det er 3,4 pct. mere end i 2022, hvor energiforbruget var 9.646 TJ. Stigningen skyldes et øget forbrug af energi indenfor bygge- og anlægsprojekter, men også indenfor offentlig service og fiskeri.

 

Energiforbruget var 17 pct. højere i 2023 sammenlignet med 1990. I 1990 var Grønland imidlertid fuldkommen afhængig af flydende olieprodukter med undtagelse af en smule affaldsvarme, hvorom der imidlertid ikke foreligger nogen tal før 1992. Således blev der i 1990 anvendt 8.527 TJ fossile brændsler imod 8.216 TJ i 2023.

 

Tabel 1. Faktisk energiforbrug og klimakorrigeret forbrug

	1990	2019	2020	2021	2022	2023
	TJ
Faktisk energiforbrug i alt .....	8.527	8.595	9.002	8.982	9.646	9.976
Fossile brændsler ...........	8.527	7.055	7.386	7.359	7.919	8.216
- Gasolie ..................	7.490	5.106	5.730	5.949	6.363	6.581
- Motorbenzin ...............	318	795	796	834	810	839
- Jet A-1/petroleum ...........	696	485	399	389	571	612
- Diesel Fuel Arctic ...........	-	170	170	170	162	169
- LPG/flaskegas .............	13	3	3	3	3	3
- Flybenzin .................	-	2	0	1	2	1
- Fuelolie ..................	-	485	279	4	-	-
- Spildolie .................	9	9	9	9	9	9
Vedvarende energi m.m. ......	…	1.540	1.616	1.623	1.727	1.761
- Affald ...................	…	106	103	102	88	76
- Vandkraft .................	-	1.434	1.513	1.521	1.639	1.684
Klimakorrigeret forbrug Faktisk energiforbrug i alt .....	8.450	8.867	9.040	9.188	9.668	10.232

Anm. For affald skelnes der mellem ikke-bionedbrydeligt affald og bionedbrydeligt affald, hvoraf kun sidstnævnte betragtes som vedvarende energi. Alligevel indgår affald i den brede gruppe ”vedvarende energi m.m.” Da forbrænding af affald medfører emission af drivhusgasser, indgår affald dog også som en emissionskilde i emissionsopgørelsen.

Kilde: Grønlands Statistik, https://bank.stat.gl/END1ACT

 

Det faktiske energiforbrug angiver det registrerede energiforbrug i et kalenderår. For at få et klarere billede af udviklingen korrigeres forbruget for klimaudsving i forhold til et vejrmæssigt normalt år.

 

Det klimakorrigerede energiforbrug udgjorde 10.232 TJ i 2023. Det er 5,8 pct. mere end i 2022. I forhold til 1990 er det klimakorrigerede energiforbrug steget 17 pct.

 

Figur 1. Faktisk energiforbrug og klimakorrigeret forbrug

Kilde: Grønlands Statistik, https://bank.stat.gl/END1ACT

 

Siden 1990 er det faktiske energiforbrug skiftevis steget og faldet afhængigt af den økonomiske aktivitet i samfundet, kolde og varme år, varierende aktivitet på råstofområdet samt ikke mindst produktionen af elektricitet fra vandkraft, der har fortrængt store mængder gasolie i konverteringssektoren.

 

I 2023 lå det faktiske energiforbrug 17 pct. over niveauet i 1990. Mens energiforbruget i 1990 udelukkende bestod af fossile brændsler, udgjorde den vedvarende energi m.m. – vandkraft og affald – til gengæld 17,6 pct. af det faktiske energiforbrug i 2023.

 

Figur 2. Faktisk energiforbrug fordelt på fossile brændsler og vedvarende energi m.m.

Kilde: Grønlands Statistik, https://bank.stat.gl/END1ACT

 

Den vedvarende energi m.m. blev taget i brug i 1989 (affald) og 1993 (vandkraft). Siden er forbruget steget som følge af øget kapacitet og produktion på vandkraftværket i Buksefjorden, der forsyner Nuuk samt anlæggelsen af vandkraftværker i Tasiilaq, Narsaq/Qaqortoq, Sisimiut og Ilulissat. Den øgede vandkraft har fortrængt store mængder gasolie i produktionen af el og varme. Den markante stigning i forbruget af fossile brændsler i 2010 og 2011 skyldes øget forbrug af især gasolie i forbindelse med udførelsen af henholdsvis tre og fem olieefterforskningsboringer ud for Vestgrønland i 2010 og 2011.

 

Figur 3. Forbrug af fossile brændsler

Kilde: Grønlands Statistik, https://bank.stat.gl/END1ACT, hvor råstofudvinding og efterforskning er inkluderet under produktionserhverv i alt.

 

Fossile brændsler omfatter produkterne gasolie, benzin, petroleum, Diesel Fuel Arctic (herfra kaldet DFA), flybenzin, fuelolie, spildolie samt flaskegas.

 

Figur 4. Forbrug af fossile brændsler fordelt på produkter

Anm.: Benzin omfatter motorbenzin og flybenzin. Andre brændsler omfatter fuelolie, spildolie og flaskegas. Kurven viser den del af de fossile brændsler, der er anvendt til produktion af el og varme i konverteringssektoren.

Kilde: Grønlands Statistik, https://bank.stat.gl/END1ACT

 

Gasolie er det mest benyttede brændsel. Produktet omfatter motorgasolie samt arktisk gasolie, der anvendes ved produktion af el og varme, til opvarmning i husholdninger, institutioner og erhverv, i industrien samt til transport. Forbruget af gasolie steg med 3,4 pct. i 2023. Kurven i figur 4 viser den mængde gasolie og DFA, der anvendes i konverteringssektoren.

 

Benzin anvendes som drivmiddel i fiske- og fritidsfartøjer og til landtransport. Flybenzin anvendes i fly og helikoptere indenfor luftfart.

 

Petroleum omfatter jet A-1 og petroleum. Produktet anvendes primært som brændstof i fly men også til opvarmning.

 

DFA anvendes til opvarmning og som drivmiddel i køretøjer. Produktet sælges i Kangerlussuaq, hvor det erstatter gasolie. DFA sælges også i Upernavik og Qaanaaq, hvor det blandes halvt om halvt med arktisk gasolie. Blandingsproduktet har bedre kuldeegenskaber og udgør derfor et bedre gasolieprodukt i de to nordligste byer. Mængden af DFA, som anvendes i denne blanding er dog indtil videre registreret som gasolie.

 

Fuelolie omfatter de svære olier IFO-30, IFO-180 og HFO-380. Det er tyktflydende brændsler, som anvendes søværts af større skibe, trawlere m.m. Fra 2020 importerer Polaroil ikke længere fuelolie til Grønland. Dog var der fortsat et mindre forbrug fra lagre i 2021.

 

Flaskegas (LPG) anvendes i industrien, i bygge- og anlægsvirksomheder samt til opvarmning, madlavning og som drivmiddel. Forbruget af flaskegas er faldet jævnt siden 1990.