Begreber
Bruttoreproduktion (BRR) Tallet for
bruttoreproduktion (BRR) viser hvor mange levendefødte piger, der fødes
pr. 1.000 Kvinder, i løbet af den reproduktive alder, der regnes fra 15
til 49 år, hvis disse kvinder føder i overensstemmelse med erfaringer i
perioden for beregningerne, og ingen kvinder dør inden de fylder 50.
ForældreI folkeregistrene findes der
oplysninger om befolkningens juridiske forældre. Oplysningerne er dog
mangelfulde i forhold til nyfødte, fordi ugifte fædre først skal
anerkende faderskabet. Det samme gælder for personer født før 1960. I
afsnittet om fødsler anvendes dog oplysninger om biologiske forældre.
FødestedI de fleste opgørelser
fordeles befolkningen efter fødested. Der anvendes to kategorier: Født i
Grønland og født uden for Grønland. Der findes et mindre antal personer,
for hvem fødested er uoplyst. Før 2021 blev disse antaget at være født
uden for Grønland. Pr 11. februar 2021 opdateres tabeller med en
rettelse af denne antagelse, idet Grønlands Statistik nu modtager et
særligt udtræk fra CPR, der muliggør fejlrettelse – også tilbage i tid.
Fødested (udvidet) Fra 2021 dannes
også tabeller i statistikbanken med udvidet fødested. Metoden følger
den, som Statistisk sentralbyrå (Norge, ssb.no) anvender til opgørelse
af indvandrere og efterkommere. I udgangspunkt beregnes et sæt
grundkoder ’kxyz’, som efterfølgende grupperes: k: kodex:
0 for født i Grønland, 1 født udenfor Grønlandy: 0-2 antal forældre
født udenfor Grønlandz: 0-4 antal bedsteforældre født udenfor
Grønland således at ’k000’ fortæller at personen er født i
Grønland af to grønlandskfødte forældre med i alt 4 grønlandskfødte
bedsteforældre.
Generel
fertilitetskvotientAntal levendefødte pr. 1.000 kvinder i
alderen 15-49 år.
Geografiske
inddelingerDen 1. januar 2018 blev Qaasuitsup Kommunia
delt i 2 kommuner. Da der fortsat er behov for opgørelser vedrørende
kommuneinddelingen som gjaldt frem til 2009 anvender vi begrebet
’distrikter’, for disse områder. Befolkningsopgørelserne findes også
endnu mere detaljeret, nemlig som beboede
lokaliteter. Tidligere opgjordes en gruppe: ’uden for den
kommunale inddeling’ til hvilken henregnedes bl.a. civilbefolkningen i
de forsvarsområder, der blev oprettet ved en dansk-amerikansk traktat i
1951, samt vejrstationer. Kangerlussuaq blev underlagt Sisimiut Kommune
i 2001. Statistikbankens tabeller viser den gældende
geografiske inddeling – også tilbage i tid. F.eks. opgøres Kangerlussuaq
som en del af Qeqqata Kommune, Sisimiut distrikt fra 1977 og frem.
MiddellevetidMålet angiver den
gennemsnitlige resterende levetid for et individ i en bestemt alder
under antagelse af, at dødeligheden i hver alder svarer til dødeligheden
i den periode, for hvilken beregningerne er foretaget. Med
middellevetiden menes oftest middellevetiden for en 0- årig.
MiddelfolketalMiddelfolketallet er en
tilnærmelse til det teoretiske begreb ‘gennemlevet tid’.
Middelfolketallet er beregnet som et simpelt gennemsnit af to
efterfølgende statusopgørelser.
Nettoreproduktion
(NRR) Det forventede antal levendefødte piger, der fødes i
løbet af den reproduktive periode af en generation på 1.000 kvinder, der
føder og dør i overensstemmelse med erfaringerne i perioden for
beregningerne.
Samlet fertilitet (TFR)
Den samlede fertilitet (TFR) er et mål for hvor mange børn
en ‘kunstig’ generation på 1.000 kvinder vil føde gennem deres fertile
aldre (15-49 år), forudsat at ingen af disse kvinder dør inden de fylder
50 år, og forudsat at kvinderne føder børn i overensstemmelse med
erfaringerne i perioden for beregningerne.
SpædbørnsdødelighedAntal dødsfald i første leveår
pr. 1.000 levendefødte.
Standardiserede
kvotienterDa forskellige fordelinger på alder i
befolkninger, der skal sammenlignes, kan medføre misvisende resultater.
Derfor forsøges de misvisende resultater elimineret ved at vælge den
samme aldersfordeling for befolkningerne. For at formindske indflydelsen
fra tilfældige variationer over kalenderåret er beregningerne foretaget
for en 5-års periode under et.
Summarisk
dødskvotientAntal døde pr. 1.000 indbyggere.
Summarisk fertilitetskvotientAntal levendefødte
pr. 1.000 indbyggere.