Dødsfald
Der døde 533 personer i 2023. Det er 8 flere end i 2022, hvor der
døde 525 personer. I tabel 3 ses antal dødsfald i kommunerne fordelt
efter fødested og køn.
Tabel 3, Dødsfald i kommunerne, efter fødested og køn. 2023
|
født i Grønland
|
født udenfor Grønland
|
I alt
|
|||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| mænd | kvinder | i alt | mænd | kvinder | i alt | mænd | kvinder | i alt | |
| Hele landet | 311 | 194 | 505 | 26 | 2 | 28 | 337 | 196 | 533 |
| Kommune Kujalleq | 62 | 25 | 87 | 3 | 0 | 3 | 65 | 25 | 90 |
| Kommuneqarfik Sermersooq | 84 | 67 | 151 | 16 | 2 | 18 | 100 | 69 | 169 |
| Qeqqata Kommunia | 48 | 36 | 84 | 4 | 0 | 4 | 52 | 36 | 88 |
| Kommune Qeqertalik | 51 | 25 | 76 | 1 | 0 | 1 | 52 | 25 | 77 |
| Avannaata kommunia | 66 | 41 | 107 | 2 | 0 | 2 | 68 | 41 | 109 |
I figur 7 er de 533 dødsfald fordelt efter fødselsårgang.
Det lille antal dødsfald, som kan aflæses, for fødselsårgange før 1933
skyldes naturligt, at der er meget få personer, på 90 år og derover, med
bopæl i Grønland. Den 1. januar 2024 var der således blot 50 personer.
Antallet af grønlandskfødte, som nogensinde er blevet 100 år kan tælles
på 2 hænder.
Der døde 9 børn i deres 5 første leveår, hvilket
danner grundlag for beregning af børnedødeligheden, som vises i figur 8.
FNs Verdensmål 3.2.1 har fokus på at reducere
børnedødeligheden (i de første 5 leveårår) til under 25 pr 1000
levendefødte inden år 2030. For 2018 kan børnedødeligheden for
2018-fødselsårgangen beregnes til: 9.77 per 1000 levendefødte børn
FNs Verdensmål 4.3.4 har fokus på at reducere antal dødsfald
pga ikke-smitsomme sygdomme. Folkeregistrene indeholder ingen
oplysninger om årsag til dødsfald. Oplysninger om dødsårsager findes i
Landslægeembedets dødsårsagsregister, hvorfra Statistikbankens
tabel: SUXLDA1A er dannet.
Befolkningsstatistikken er
baseret på udtræk fra CPR. Enkelte dødsfald registreres først i CPR
længe efter de er indtruffet. Derfor er der hvert år et lille antal
dødsfald som faktisk har fundet sted før opgørelsesåret. I 2023 var der
således 16 af de 533 dødsfald, der var indtruffet før 2023. Modsat vil
der være et antal dødsfald som indtraf i 2023, som endnu ikke er
registreret.
Ved hvert dødsfald skal der udfyldes en
dødsattest, hvor en kopi indsendes til Landslægeembedet. Landlægeembedet
kategoriserer de modtagne dødsattester efter dødsmåde. Der opereres med
kategorierne ‘naturlig død’, selvmord, drab og ulykker og for
ikke-naturlig død kodes valgt metode også. Efter kalenderårets
afslutning oversendes dødsattesterne til Sundhedsdatastyrelsen, som
koder dødsårsagerne iht den internationale klassifikation (ICD-10).
Kodningen i Sundhedsdatastyrelsen tager tid, hvorfor den endelige
dødsårsagsstatistik først foreligger med nogle års efterslæb.
I tabel 5 er dødsfald fordelt efter dødsmåde, hentet fra
den detaljerede dødsmåde tabel SUDLDM1 i Statistikbanken,
som også kan fordeles efter køn, alder, fødested og bopælsdistrikt for
perioden frem til 2022 .
Tabel 5, Antal dødsfald efter dødsmåde. 2013-2022
| 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| I alt | 439 | 451 | 444 | 468 | 500 | 486 | 512 | 492 | 529 | 532 |
| Naturlig død | 360 | 381 | 366 | 384 | 426 | 423 | 428 | 421 | 441 | 446 |
| Ulykke | 23 | 15 | 23 | 28 | 25 | 14 | 32 | 24 | 25 | 35 |
| Selvmord | 45 | 46 | 34 | 49 | 41 | 44 | 46 | 41 | 48 | 42 |
| Drab | 6 | 3 | 3 | 3 | 6 | 4 | 4 | 5 | 3 | 6 |
| Uoplyst | 5 | 6 | 18 | 4 | 2 | 1 | 2 | 1 | 12 | 3 |
Dødelighed
Som samlet mål for udviklingen i befolkningens dødelighed beregnes
middellevetiden for hhv mænd og kvinder. Middellevetiden kaldes også den
gennemsnitlige levealder eller restlevetiden for nyfødte.
Middellevetiden beregnes nemlig for hver alder, og beskriver den
gennemsnitlige restlevetid for en person, givet at alder x er opnået.
Beregningen foretages på baggrund af alders- og
kønsspecifikke dødshyppigheder, hvorfra en overlevelsestavle estimeres.
Overlevelsestavlen viser, hvorledes en generation af 1.000 nyfødte
uddør. I figur 9 vises overlevelseskurven for grønlandskfødte i hhv Nuuk
og resten af landet fordelt efter køn. Særligt mænd bosat udenfor Nuuk
mister mange leveår allerede i ung alder, pga ulykker og selvmord.
Generelt ses at personer
født i Grønland i gennemsnit lever kortere liv, end mange af de lande vi
normalt sammenligner os med, men dog omkring 5 år længere end for 20 år
siden. Også i Grønland lever kvinder i gennemsnit 4 år længere end mænd.
Der er stor forskel på befolkningens middellevetid når den fordeles
efter fødested (født i eller udenfor Grønland).