Befolkningsudviklingen 2023

I løbet af 2023 steg folketallet med 90 personer fra 56.609 til 56.699. Fødselsoverskuddet (levendefødte minus døde) var med 183 fortsat lavt i 2023 sammenlignet med 232 i 2022, pga. et fortsat fald i antal levendefødte. Det kan fortsat være en midlertidig effekt af pandemien, men er nok nærmere en varig fertilitetsnedgang. Det samlede antal vandringer var i 2020 omkring 1/5 lavere end i årene før Covid-19 pandemien og i 2020 var der næsten lige mange ind- og udvandringer. I 2023 er vandringsniveauet tilbage i normalt niveau, med 453 netto udvandrede personer, som er født i Grønland



Befolkningsudviklingen for hele landet, forklares fuldt ud gennem ændringer i de demografiske komponenter; fødsler, dødsfald, ind- og udvandringer. Se tabel 1.

I tillæg til de demografiske komponenter anvendes en korrektionspost. Denne beregnes residualt, altså som det der mangler for at antal levendefødte-dødsfald+indvandringer-udvandringer netop er lig forskellen i befolkningens størrelse fra et år til det næste.

Korrektionsposten afspejler i hvor høj grad de bagvedliggende kalenderårs afgrænsede opgørelser beskriver statistikkens komponenter med en tilfredsstillende kvalitet, således at opgørelsen er retvisende. Store afvigelser er ensbetydende med, at noget kan gøres bedre.

Tabel 1, Befolkningsregnskab 2019 - 2023
2019 2020 2021 2022 2023
Primo-befolkning 55.992 56.081 56.421 56.562 56.609
Levendefødte 849 835 761 746 716
Indvandring 2.310 1.911 1.962 2.040 2.192
Udvandring 2.609 1.953 2.184 2.389 2.473
Dødsfald 548 521 531 525 533
Korrektioner 87 68 133 175 188
Ultimo-befolkning 56.081 56.421 56.562 56.609 56.699

Se tabel i Statbank



Tabel 1b, Født i Grønland
2019 2020 2021 2022 2023
Primo-befolkning 50.254 50.192 50.367 50.390 50.161
Levendefødte 849 835 761 746 716
Indvandring 933 790 635 686 795
Udvandring 1.364 957 914 1.214 1.248
Dødsfald 517 496 498 492 505
Korrektioner 37 3 39 45 38
Ultimo-befolkning 50.192 50.367 50.390 50.161 49.957



Tabel 1c, Født udenfor Grønland
2019 2020 2021 2022 2023
Primo-befolkning 5.738 5.889 6.054 6.172 6.448
Levendefødte 0 0 0 0 0
Indvandring 1.377 1.121 1.327 1.354 1.397
Udvandring 1.245 996 1.270 1.175 1.225
Dødsfald 31 25 33 33 28
Korrektioner 50 65 94 130 150
Ultimo-befolkning 5.889 6.054 6.172 6.448 6.742