Faldende grønlandskfødt befolkning bosiddende i Grønland, øget urbanisering
Landsfremskrivningen, offentliggjort i juli 2024, viser, at den grønlandskfødte del af befolkningen kan forventes at falde med omkring 20 pct frem mod 2050. Dog er der stor usikkerhed omkring disse beregningsresultater på grund af befolkningens begrænsede størrelse.
Tabel 1. Den grønlandskfødte befolkning, udvalgte år
2019 | 2024 | 2029 | 2034 | |
---|---|---|---|---|
I alt | 50.254 | 49.957 | 48.250 | 46.159 |
Kommune Kujalleq | 6.049 | 5.734 | 5.338 | 4.998 |
Kommuneqarfik Sermersooq | 19.171 | 19.947 | 19.396 | 18.570 |
- heraf Nuuk | 14.417 | 15.627 | 15.273 | 14.646 |
Qeqqata Kommunia | 8.693 | 8.483 | 8.157 | 7.773 |
Kommune Qeqertalik | 6.346 | 5.798 | 5.493 | 5.171 |
Avannaata kommunia | 9.973 | 9.971 | 9.508 | 9.014 |
Når befolkningen opdeles i regioner, øges usikkerheden i de
demografiske beregninger betydeligt. Kun for Nuuk og muligvis de største
hovedbosteder er det muligt at foretage beregninger med den anvendte
metode. For mindre lokaliteter er befolkningstallet ofte for lille til
at give pålidelige resultater over en længere tidshorisont end få
år.
Statistikbanken tilbyder dog detaljerede
beregningsresultater, der giver mange anvendelsesmuligheder. Brugere kan
eksempelvis summere resultater til selvdefinerede aldersgrupper frem for
at være begrænset af faste grupperinger.
Hovedscenariet i
fremskrivningen forudsætter et fortsat fald i fertiliteten, faldende
dødelighed og en relativt høj nettoudvandring. Beregningerne tager
udgangspunkt i de seneste års niveauer og udvikling, herunder også de
indenlandske flyttemønstre.
I figur 1 illustreres udviklingen i
andelen af den grønlandskfødte befolkning fordelt på kommuner, fra år
1999 til 2050.
Beregningerne inkluderer tre scenarier: høj fertilitet (2,1 barn pr.
kvinde), uændret dødelighed og lav udvandring, som belyser mulige
demografiske udviklinger frem mod 2050.
Forbehold
Hvor mange, der vil bo i Grønland om 10, 20 eller 30 år, afhænger i
høj grad af politiske og økonomiske beslutninger. Af den grund begrænser
de regionale fremskrivninger sig til kun at omhandle den del af
befolkningen, der er født i Grønland.
Personer født uden for
Grønland holdes konstante i hele fremskrivnings-perioden frem mod 2050.
Dette skaber især udfordringer i Nuuk, hvor antallet af personer født
uden for Rigsfællesskabet er fordoblet alene over de seneste tre år.
Selv om Nuuk har oplevet en kraftig befolkningsvækst de seneste fem
år, har det kun i begrænset omfang været muligt at rekruttere
arbejdskraft internt fra Grønland. Dette har gjort det nødvendigt at
hente arbejdskraft udefra.
Når de her præsenterede resultater –
samt dem i Statistikbanken (http://bank.stat.gl) – vurderes, bør man løbende tage
højde for mulige effekter af nye tiltag, som f.eks. de nye lufthavne.
Dette kan omfatte påvirkninger fra turisme, byggeri, serviceerhverv og
lignende.Det er vigtigt at understrege, at befolkningsfremskrivningerne
ikke er prognoser, men snarere regneeksempler, der viser, hvordan
befolkningen kan udvikle sig under bestemte forudsætninger.
Fremskrivning af befolkningen, som er født i Grønland
For at skabe et mere robust udgangspunkt for beregningerne, fokuserer
fremskrivningerne udelukkende på personer født i Grønland.
Landsfremskrivningerne indikerer et fald i befolkningens størrelse frem
mod 2050, primært som følge af faldende fødselstal, fortsat
nettoudvandring til Danmark og et stigende antal dødsfald blandt de
store fødselsårgange fra 1960’erne. Disse vil i 2030’erne gradvist blive
erstattet af mindre fødselsårgange.
De regionale
befolkningsfremskrivninger baserer sig på en opdeling af landet i fire
regionsgrupper:
Figur 3 Regionsinddelinger
Fremskrivningerne udføres uafhængigt af hinanden, hvilket
medfører mindre forskelle i resultaterne. For eksempel viser
fremskrivningen for Nuuk By og Hovedstaden, opdelt efter
bostedstørrelse, en forskel på 141 personer i 2050.
For hver region beregnes det årlige antal fraflyttere baseret på erfaringer fra en kortere årrække. De fraflyttede fordeles derefter til tilflytningsregioner, ligeledes baseret på historiske mønstre.
Figur 5 Flyttematrix, mellem regioner 2015-2023
Fraflytningslokalitet |
Tilflytningslokalitet
|
Total | ||||
---|---|---|---|---|---|---|
Hovedstad | Hovedbosteder: 3000+ indb. | Større bosteder: 700 - 3.000 indb. | Bosteder: 200 - 700 indb. | Mindre bosteder: 50-200 indb. | ||
Hovedstad | ... | 45.2 | 37.3 | 11.2 | 6.4 | 100 |
Hovedbosteder: 3000+ indb. | 42.5 | ... | 32.2 | 14.2 | 11 | 100 |
Større bosteder: 700 - 3.000 indb. | 35.6 | 36.5 | ... | 15.4 | 12.4 | 100 |
Bosteder: 200 - 700 indb. | 17.3 | 37.8 | 31.3 | ... | 13.7 | 100 |
Mindre bosteder: 50-200 indb. | 12.9 | 38.3 | 32.9 | 15.9 | ... | 100 |
Detaljerede oplysninger findes i Statistikbanken.
Her er følgende tabeller opdateret:
BEDP24
Befolkningsfremskrivninger, 2024
BEDP24CALC
Befolkningsregnskab 1999 - 2050
BEDP24EMR
Udvandringsrater 1999 - 2049
BEDP24FERT
Fertilitet 1999 - 2049
BEDP24FLYT
Fraflytningsrater 1999 - 2049
BEDP24MORT
Dødelighed 1999 - 2049
BEDP24ALL
Fremskrivninger 2012-2024, oversigt