Fødsler
I 2020 fødtes 834 børn, hvilket i absolutte tal er 15 færre end i 2019. Af disse blev 92.7 procent født af mødre, der selv var født i Grønland. Det årlige antal levendefødte har i de fleste af de seneste 20 år, ligget på mellem 800 og 900 børn. Dette til trods for ændringer i bosætningsmønster, aldersfordeling, uddannelsesforhold og meget andet.
Stort set alle børn fødes af mødre i aldrene 18-40 år. Kun 1.96 pct er i de seneste 5 år født af kvinder under 18 år og kun 1.79 pct af kvinder på 40 år og derover.
I tabel 2 er antallet af levendefødte fordelt efter moderens bopælskommune, på fødselstidspunktet. Antallet af levendefødte varierer meget fra år til år i de enkelte kommuner. For at sammenligne udviklingen over tid er det nødvendigt at standardisere antal levendefødte efter mødrenes antal og deres aldersfordeling.
Tabel 2, Levendefødte i kommunerne 2011 - 2020
| 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Hele landet | 821 | 786 | 820 | 805 | 854 | 830 | 853 | 819 | 849 | 834 |
| Kommune Kujalleq | 103 | 90 | 112 | 94 | 122 | 77 | 113 | 87 | 98 | 90 |
| Kommuneqarfik Sermersooq | 309 | 306 | 315 | 327 | 336 | 296 | 347 | 328 | 332 | 361 |
| Qeqqata Kommunia | 159 | 123 | 138 | 126 | 123 | 139 | 140 | 128 | 158 | 121 |
| Kommune Qeqertalik | 86 | 105 | 102 | 98 | 100 | 126 | 99 | 92 | 114 | 85 |
| Avannaata Kommunia | 164 | 162 | 153 | 160 | 173 | 192 | 154 | 184 | 147 | 177 |
Fertilitet
Udviklingen i antal levendefødte, beskrives og forstås gennem demografiske fertilitetsmål. Med disse mål ses antal levendefødte i forhold til, hvor mange kvinder, der er til at føde børn, samt deres aldersfordeling. På forskellige måder, beskriver målene, hvor mange børn kvinder i gennemsnit føder igennem deres livsforløb. De enkelte mål er beskrevet i metodeafsnittet
I figur 3 ses udviklingen i den samlede fertilitet de seneste 20 år. Siden 2010 har fertiliteten holdt sig lige omkring 2,1 barn per kvinde, hvilket akkurat er niveauet for at en befolkning kan reproducere sig selv over tid, når der ses bort fra påvirkning fra vandringer. De store udsving for kvinder født udenfor Grønland, skyldes at beregningsgrundlaget er væsentligt mindre end for de, som er født i Grønland.
Sammenlignet med de øvrige nordiske lande, er det kun Færøerne, som har kunnet fastholde det noget højere fertilitetsniveau fra 2000’erne. De øvrige nordiske landes’ fertilitetsniveau ligger i disse år på 1,5-1,8 barn pr kvinde, hvilket dog er over EU gennemsnittet.
I figur 4 ses fertiliteten for grønlandsk fødte kvinder, fordelt efter alder i hhv 2000, 2010 og 2020. Fertilitetsfaldet fra 2000 til 2010 (i figur 3), skyldes at færre helt unge kvinder fik børn. Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder er steget med 2.8 år fra 21.9 i 2000 til 24.7 i 2020.
Det samme fremgår af figur 5, hvor fertiliteten er grupperet i 5-års intervaller. Fertiliteten har været faldende for kvinder i de 3 yngste aldersklasser og stigende i de ældre aldersklasser.
Når landets lokaliteter grupperes efter indbyggertal ses en tydelig sammenhæng mellem fertilitet og lokalitetens størrelse. Det skal ses i sammenhæng med, at de større lokaliteter også er uddannelsescentre. I de mindre bosteder får kvinder flere børn og de får dem tidligere end i de som bor i større bosteder.
