Dødsfald

Der døde 515 personer i 2020. Det er 33 færre end i 2019, hvor der døde 548 personer. I tabel 3 ses antal dødsfald i kommunerne fordelt efter fødested og køn



Tabel 3, Dødsfald efter fødselsårgang

Se tabel i Statbank
Grønland
Udenfor Grønland
I alt
Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt
Hele landet 269 221 490 23 2 25 292 223 515
Kommune Kujalleq 34 36 70 2 0 2 36 36 72
Kommuneqarfik Sermersooq 82 75 157 13 1 14 95 76 171
Qeqqata Kommunia 54 34 88 3 0 3 57 34 91
Kommune Qeqertalik 42 34 76 1 0 1 43 34 77
Avannaata kommunia 57 42 99 4 1 5 61 43 104



I figur 7 er de 515 dødsfald fordelt efter fødselsårgang. Den 1. januar 2021 var der 53 personer, på 90 år og derover, med bopæl i Grønland. Antallet af grønlandskfødte, som nogensinde er blevet 100 år kan tælles på 2 hænder.

Der døde 10 børn i deres 5 første leveår, hvilket danner grundlag for beregning af børnedødeligheden, som vises i figur 8.



Se tabel i Statbank

Se tabel i Statbank



FNs Verdensmål 3.2.1 har fokus på at reducere børnedødeligheden til under 25 pr 1000 levendefødte inden år 2030. For 2020 er børnedødeligheden beregnet til: 14.1 per 1000 levendefødte børn

I figur 9 er årets månedsfordelte dødsfald kumuleret efter måned, således at kurven viser det samlede antal døde hidtil i året. For 2020 ser det ud som, at ristriktioner, som følge af pandemien medførte et lavere antal dødsfald i marts og april, som dog blev indhentet i årets sidste måneder. Det skal bemærkes at ingen dødsfald i 2020, havde covid -19 som dødsårsag.



Se tabel i Statbank



Dødelighed

Som samlet mål for udviklingen i befolkningens dødelighed beregnes middellevetiden for hhv mænd og kvinder. Middellevetiden kaldes også den gennemsnitlige levealder eller restlevetiden for nyfødte. Middellevetiden beregnes nemlig for hver alder, og beskriver den gennemsnitlige restlevetid for en person, givet at alder x er opnået.

Beregningen foretages på baggrund af alders- og kønsspecifikke dødshyppigheder, hvorfra en overlevelsestavle estimeres. Overlevelsestavlen viser, hvorledes en generation af 1.000 nyfødte uddør. I figur 10 vises overlevelseskurven for grønlandskfødte i hhv Nuuk og resten af landet fordelt efter køn. Særligt mænd bosat udenfor Nuuk mister mange leveår allerede i ung alder.





For Grønland beregnes dødeligheden for hhv 2- og 5-års perioder for at mindske indflydelse fra tilfældige kalenderårseffkter.

Generelt ses at personer født i Grønland i gennemsnit lever kortere liv, end mange af de lande vi normalt sammenligner os med, men dog omkring 5 år længere end for 20 år siden. Også i Grønland lever kvinder i gennemsnit 4 år længere end mænd. Der er stor forskel på befolkningens middellevetid når den fordeles efter fødested (født i eller udenfor Grønland).

I figur 11a vises middellevetiden Nuuk/Udenfor Nuuk, for personer født i Grønland efter 1999. Det ses at den gennemsnitlige levealder beregnes længere for den tredjedel af befolkningen som bor i Nuuk. Middellevetiden for både mænd og kvinder er på niveau med middellevetiden i Northwest Territories/Nunavut, jf figur 11.b.



11a Grønland |

11b Northwest Territories/Nunavut

Se tabel i Canadian Human Mortality database