Modelbeskrivelse

Befolkningsfremskrivningsmodellen er teoretisk baseret på den demografiske komponentmetode, som i korthed går ud på at fremskrive en udgangsbefolkning med forventninger til fremtidig dødelighed, fertilitet, ind- og udvandring, baseret på erfaringer fra en forudgående periode.

 

Grønlands Statistik offentliggør løbende meget detaljerede tabeller i Statistikbanken, herunder nu, også tabeller, med hhv. detaljeret befolkningsregnskab samt en supplerende tabel til beregning af fertilitet. Tabellerne indeholder alle nødvendige grundlagsdata også til regionale fremskrivninger.

 

Statistikbankens tabeller er også opdelt, således at fremskrivningerne kan gennemføres alene for den del af befolkningen, som er født i Grønland. Som udgangspopulation kan enten vælges ’hele befolkningen’ eller ’befolkningen født i Grønland’.

 

Alle beregninger med fremskrivningsmodellen henføres til befolkningen fordelt efter fødselsår, hvorfor data, om de demografiske hændelser kan afvige fra anden offentliggjort statistik, der er fordelt efter alder ved tidpunkt for hændelse. Hændelser, som indtræffer i et givent år i alder x, hidrører fra 2 fødselsårgange.

 

Udgangsbefolkningen fordeler en befolkningsgruppe på køn og 1-års aldersklasser, og det er denne udgangsbefolkning som år for år, fremskrives med tids- køns- og aldersspecifikke antagelser om fremtidig udvikling.

 

Antal levendefødte i år x+1 beregnes ved at multiplicere de tids- og aldersspecifikke fertilitetskvotienter med den kvindelige del af udgangsbefolkningen i tilsvarende aldre. Derved findes et antal levendefødte, som fordeles på køn efter erfaringerne for hele perioden 1973-2019, hvilket er 0,513 drenge (0,487 piger) per 100 levendefødte.

 

Dernæst fremskrives udgangsbefolkningen med forventninger til tids- og aldersbestemt dødelighed for befolkningsgruppen.

 

Udgangsbefolkningen reduceres yderligere med et antal udvandrede, som beregnes baseret på køn- og aldersbetingede udvandringshyppigheder for en referenceperiode, hvor antal udvandrede i den enkelte aldersklasse, sættes i forhold til størrelsen af udgangsbefolkningens tilsvarende køn- og aldersklasse.

 

Antal indvandrede beregnes endelig som en køn- og aldersbestemt andel af de, som udvandrede året forinden, og lægges til modelbefolkningen, som indvandrede.

 

Usikkerheden ved befolkningsfremskrivninger øges med længden af den valgte fremskrivningsperiode og er mindst for den del af befolkningen, der allerede er født ved starten af det første fremskrevne år. For denne del af befolkningen er det kun dødelighed, flytninger og vandringer, der tilføjer usikkerhed til fremskrivningen. Usikkerheden ved fertiliteten øver naturligvis indflydelse på de generationer, der fødes i fremskrivningsperioden.

 

Usikkerheden på beregnede mål som fertilitetskvotienter døds- flytte- og vandringshyppigheder mindskes med befolkningsgruppernes størrelse. Dette ses tydeligt, ved at målene i så lille en befolkning som den grønlandske varierer voldsomt fra år til år. Eneste forklaring er indflydelse af tilfældige årsvariationer. For at mindske denne effekt beregnes målene for en periode på typisk fem år. Det er ikke meningen at fremskrive observerede tilfældigheder, men i stedet den underliggende teoretiske model.

 

Usikkerhedsbetragtningerne opfordrer til at arbejde med så korte fremskrivningsperioder som muligt. På den anden side får man først et klart billede af, hvorledes de valgte forudsætninger øver indflydelse på den demografiske udvikling ved at se på udviklingen på længere sigt. Fx er antallet af fødte ikke blot afhængig af fertilitetens størrelse, men også af antallet af kvinder i de fødedygtige aldre. Hvis der har været særligt store eller små kvindegenerationer i en periode, skal disse generationer passere den fødedygtige alder, før virkningen af den fastsatte fertilitet stabiliseres på ny.