Fertilitet
Antallet af børn som fødes i fremtiden beregnes som en kombination af hvor mange børn en kvinde vil føde og hvor mange kvinder, der er til at føde børn.
Der er beregnet aldersbetingede fertilitetskvotienter på etårs aldersklasser for de to befolkningsgrupper a) hele befolkningen og b) kvinder født i Grønland for femårsperioden 2011-2015. Fertilitetskvotienterne udtrykker antal levendefødte børn pr. 1.000 kvinder i den pågældende aldersklasse. Summen af disse kvotienter er den såkaldte samlede fertilitet, som beskriver hvor mange børn en kvinde vil føde i sin fødedygtige alder (15-49 år), forudsat at hun føder som angivet i den aldersbetingede fertilitet, og at hun lever til hun bliver 50 år.
Ca. 9 pct. af den kvindelige del af befolkningen, i de fertile aldre, er født udenfor Grønland. Denne gruppe har tidligere haft en meget lav fertilitet og har således trukket beregningerne for hele landet lidt ned. Forskellen er blevet meget mindre de senere år. I 2010 var forskellen helt nede på 0,05 barn således at den samlede fertilitet for hele befolkningen var 2,25 mod 2,3 for kvinder født i Grønland. Der ses en betydelig forskel på fertiliteten mellem by og bygd.
Figur 2 Samlet fertilitet 1977-2015
Kilde: Grønlands Statistik. Se tal i Statistikbanken ( http://bank.stat.gl/bedft )
I figur 2 ses udviklingen i den samlede fertilitet for de 3 befolkningsgrupper. De relativt store årlige udsving især for mødre bosat i bygder skyldes at befolkningen er for lille til at skjule de tilfældige udsving. Af figuren konkluderes, at den samlede fertilitet har været faldende over de sidste 15 år.
I figur 3 ses den samlede fertilitet for hele befolkningen fordelt på 5-års aldersklasser. Her ses at fertilitetsfaldet de seneste 15 år først og fremmest tilskrives de yngre kvinder, altså de under 25 år. Det ser ud til, at fertiliteten først begyndte at falde blandt de 15-19 årige og for 10 år siden desuden begyndte at falde blandt de 20-24 årige.
Figur 3 Aldersbetinget fertilitet, hele befolkningen 1977-2015
Kilde: Grønlands Statistik. Se tal I Statistikbanken ( http://bank.stat.gl/bedft )
Hvor meget fertiliteten vil falde er det ikke muligt at spå. Færøerne, Island og Grønland har fastholdt et markant højere fertilitetsniveau end de øvrige nordiske lande, hvor fertilitetsniveauet længe har været under reproduktionsniveau.
Til fremskrivningen er beregnet en samlet fertilitet for perioden 2011-2015 på 2.064 pr 1.000 kvinder (2.108 for kvinder født i Grønland). Det antages at fertiliteten vil stige en anelse over de næste 10 år for derefter at være konstant i resten af fremskrivningsperioden. Dette fremkommer ved at antage at fertiliteten er konstant for kvinder under 25, mens fertiliteten for kvinder over 24 år øges med beskedne 5 procent.
Dermed antages den samlede fertilitet at stige til 2.139 per 1000 kvinder (for kvinder uanset fødested) – altså lige omkring reproduktionsniveau som er 2,1 barn pr kvinde.
Dødelighed
Som samlet begreb for udvikling i dødeligheden anvendes befolkningens gennemsnitlige levetid (middellevetiden) beregnet ud fra erfaringerne i løbende 5-års perioder. I figur 4 ses udviklingen i middellevetiden for nyfødte siden 1977.
Figur 4 Middellevetid, 1977-2015
Kilde: Grønlands Statistik. Se tal i Statistikbanken ( http://bank.stat.gl/beddt )
Oversigt 3 Middellevetid 1985-2015, udvalgte år
|
|
1986-1990 |
1991-1995 |
1996-2000 |
2001-2005 |
2006-2010 |
2011-2015 |
|
|
mænd |
|||||
|
Hele Befolkningen |
60,7 |
62,8 |
63,5 |
65,9 |
67,8 |
69,7 |
|
Født i Grønland |
58,5 |
61,5 |
62,1 |
64,6 |
66,6 |
68,5 |
|
|
||||||
|
Hele Befolkningen |
68,7 |
68,5 |
69,0 |
71,2 |
72,8 |
74,1 |
|
Født i Grønland |
67,9 |
68,0 |
68,5 |
70,6 |
72,4 |
73,7 |
Kilde: Grønlands Statistik. Se tal i Statistikbanken ( http://bank.stat.gl/beddt )
Det ses at levetiden er steget med 6-9 år over de sidste 30 år. Sammenlignet med de øvrige nordiske lande er der fortsat markant plads til forbedringer i levetiden og det antages at den hidtidige udvikling kan fortsætte med nogenlunde samme kraft fremover.
Men for at dette skal kunne ske må tab af leveår pga. selvmord og ulykker reduceres betragteligt. Betydningen er tydelig i nedenstående overlevelsestavler, hvor især mænd i 20’erne rammes hårdt. Dette ses af figur 5, hvor overlevelse for en generation af 10.000 nyfødte hhv. mænd og kvinder er tegnet op. Til sammenligning er sammenlignelig overlevelse lagt til for kvinder i Danmark.
Figur 5 Overlevelsestavle, 2011-2015
Kilde: Grønlands Statistik. Se tal i Statistikbanken ( http://bank.stat.gl/beddt , www.statistikbanken.dk/hisb9 )
I figur 6 sammenlignes dødeligheden i de seneste 20 år ved de aldersbetingede dødshyppigheder fra 2 overlevelsestavler beregnet for hhv. 1991-1995 og 2011-2015. For kvinder er der en klar tendens. For kvinder under 60 år er dødeligheden faldet ganske meget. I de ældre aldersgrupper har der ikke kunnet konstateres en tilsvarende udvikling i de sidste 20 år.
Figur 6 Ændring i dødelighed (1991-1995/2011-2015)
Kilde: Grønlands Statistik. Se tal i Statistikbanken ( http://bank.stat.gl/beddt )
Fælles for begge køn er at dødeligheden for de over ca. 50 år endnu ikke har vist den store ændring. Her tror vi, at de yngre generationer kan have markant forskellige dødelighedsforventninger end deres forældre, da de er vokset op gennem en tid med helt andre livsbetingelser.
På den baggrund forventer vi at de kommende 20 års udvikling i dødeligheden vil vise et tilsvarende kraftigt fald i 50+ aldrene og et fortsat mindre fald i de yngre aldre.
Samlet antages følgende procentvise ændringer i dødeligheden (for begge køn):
0-19 -10 pct
20-39 -20 pct
40-49 -30 pct
50+ -40 pct
Ændringen fordeles ligeligt over de næste 25 år for derefter at være konstant. Med disse forventninger vil udviklingen i middellevetiden nogenlunde passe med forventning om en fortsat forbedring med ca 1 år pr 5 år.
Oversigt 4 Middellevetider 1991-1995, 2011-2015 og 2036-2040
|
|
1991-1995 |
2011-2015 |
2036-2040 |
|
|
mænd |
||
|
Hele befolkningen |
62,8 |
69,7 |
74,3 |
|
Født i Grønland |
61,5 |
68,5 |
73,2 |
|
|
kvinder |
||
|
Hele befolkningen |
68,5 |
74,1 |
78,5 |
|
Født i Grønland |
68,0 |
73,7 |
78,0 |
Kilde: Grønlands Statistik
For fremskrivningernes dødelighedsforudsætninger betyder dette at vi i fremskrivningen forventer en fortsat øget levealder ca. 1 år per 5-års periode.
Vandringer
Set over tid har Grønland næsten altid årligt mistet en del af sin befolkning til omverdenen. For perioden 1993-2015 blev der alt i alt foretaget 63.707 udvandringer og blot 54.384 indvandringer (inklusiv vandringer direkte til og fra områder udenfor by og bygd). I gennemsnit for hele perioden nettoudvandrede 405 personer hvert år. I gennemsnit døde 458 årligt i samme periode.
Figur 7 Nettoindvandringer og dødsfald 1993-2015 fordelt efter alder
Kilde: Grønlands Statistik. Se tal i Statistikbanken ( http://bank.stat.gl/bedbbiu4 )
I figur 7 ses den samlede nettoindvandring for hele periode 1993-2015 samt antal døde. Det bemærkes, at for den yngre del af befolkningen har vandringer større betydning for udviklingen i de enkelte aldersklasser.
I aldrene 16-18 ses, at mange vælger et ophold udenfor Grønland (fx på efterskole) for kort tid for derefter at flytte tilbage igen.
Dette er også illustreret i figur 7, hvor antal dødsfald 1993-2015 også er fordelt på alder. Næsten ingen pensionister vandrer. I stedet træder dødsfald til som vigtigste frafaldsårsag.
I fremskrivningerne antages at Grønland fortsat også fremover vil miste en del af befolkningen til omverdenen (primært Danmark).
Figur 8 Nettoindvandringer 1993-2015 fordelt efter køn
Kilde: Grønlands Statistik. Se tal i Statistikbanken ( http://bank.stat.gl/bedbbiu4 )
Fremskrivningsmodellens udvandringer beregnes ud fra et sæt alders- og kønsbetingede udvandringshyppigheder, som er beregnet for en valgt basisperiode. Af figur 8 ses, at der er store årsvariationer i det årlige antal nettoindvandringer. Som basis periode er derfor valgt seneste 10-års periode (2006-2015), som i gennemsnit forventes at kunne bruges til at bestemme det fremtidige udvandringsniveau. Hvert år i denne periode udvandrede i gennemsnit 460 personer, 217 mænd og 242 kvinder.
Fra basis perioden bestemmes også hvor stor en del af de som udvandrer, der forventes at returnere. Det samlede beregnede antal indvandrede fordeles på køn og alder i forhold til den relative aldersfordeling på de indvandrede i basisperioden.
De store årlige udsving i nettoindvandringerne betyder at fremskrivningerne er følsomme for hvorvidt de valgte forudsætninger rammer rigtigt. 50 personer om året i 20 år kumuleres til 1000 personer. Dette er illustreret i figur 9, hvor fødselsoverskud og nettoindvandringer er vist for 1977-2040. Tilsammen giver dette den årlige tilvækst og det fremgår, at der historisk, i de fleste år har været en positiv tilvækst fordi fødselsoverskuddet var større end den negative nettoindvandring.
I fremskrivningsperioden kan fødselsoverskuddet ikke opveje nettoindvandringen, og vi ser en beskeden årlig negativ tilvækst. Selv den beskedne negative tilvækst kumulerer over tid.
I figur 9 ses også, at der historisk kun har været små årlige udsving i fødselsoverskuddet, mens nettoindvandringen har været langt mere varierende. Sådan må vi også forvente at vandringerne vil være i fremskrivningsperioden. Det er ligger dog udenfor den demografiske model at forklare de årlige udsving og fremskrivningen af vandringer bygger på en gennemsnitsbetragtning, hvorfra virkeligheden med sikkerhed vil afvige.
Der er derfor god grund til at lægge mest vægt på fremskrivningens resultater indenfor de første 10 år.
Figur 9 Fødselsoverskud, nettoindvandring og tilvækst 1977-2040
Kilde: Grønlands Statistik