Arbejdsstyrken er defineret til at være alle fastboende
personer i alderen 18-64 år, der enten er i beskæftigelse
eller er i ledighed. Figur 2.1 viser, hvordan arbejdsstyrken
er bygget op af disse to komponenter i peroden 2010-2014. Det
kan bemærkes, at arbejdsstyrken er mere stabil hen over året
end både beskæftigelsen og ledigheden. Dog er der en tendens
til, at den – i lighed med beskæftigelsen – er størst i
sommerhalvåret. Arbejdsstyrken topper således i 3. kvartal,
hvor den består af 500-700 flere personer end i 1. kvartal,
hvor den er lavest. For at undgå mistolkninger bør det
bemærkes, at 2. aksen på figuren starter ved 20.000 personer,
og at arealerne af de farvede områder følgelig ikke er et
udtryk for forholdet mellem beskæftigelse og ledighed.
Figur 2.1 Arbejdsstyrken
2010-2014
Figur 2.2
viser, at arbejdsstyrken er relativ størst i aldersgrupperne
mellem 30-54 år. Således var omkring 80 pct. af den samlede
fastboende befolkning i disse aldersgrupper en del af
arbejdsstyrken i 2014.
Figur 2.2 Arbejdsstyrkens relative
størrelse fordelt på alder 2014
Tabel 2.1
viser, hvordan den fastboende befolkning mellem 18-64 år er
fordelt i og uden for arbejdsstyrken. Det ses af tabellen, at
der i gennemsnit var godt 9.500 personer uden for
arbejdsstyrken i 2014, hvilket svarer til 26 pct. af den
samlede fastboende befolkning i alderen 18-64 år.
Tabel 2.1 Arbejdsstyrken i
gennemsnit pr. måned fordelt på distrikter 2014
|
|
|
Personer uden for arbejdsstyrken
|
Samlet fastboende befolkning
|
|
|
Arbejdsstyrken i alt
|
Beskæftigelse
|
Ledighed
|
|
|
|
Hele landet .................
|
26.764
|
24.010
|
2.754
|
9.539
|
36.303
|
|
Nanortalik
..................
|
737
|
616
|
121
|
378
|
1.115
|
|
Qaqortoq
...................
|
1.510
|
1.358
|
152
|
648
|
2.158
|
|
Narsaq
.....................
|
810
|
677
|
133
|
309
|
1.119
|
|
Paamiut
....................
|
709
|
596
|
113
|
282
|
991
|
|
Nuuk ......................
|
9.077
|
8.348
|
729
|
2.595
|
11.672
|
|
Maniitsoq ...................
|
1.507
|
1.366
|
141
|
495
|
2.002
|
|
Sisimiut
....................
|
3.122
|
2.884
|
238
|
925
|
4.047
|
|
Kangaatsiaq ................
|
513
|
416
|
97
|
231
|
744
|
|
Aasiaat
....................
|
1.441
|
1.290
|
151
|
689
|
2.130
|
|
Qasigiannguit ...............
|
621
|
569
|
52
|
157
|
778
|
|
Ilulissat
....................
|
2.310
|
2.124
|
186
|
832
|
3.142
|
|
Qeqertarsuaq ...............
|
390
|
352
|
38
|
158
|
548
|
|
Uummannaq
................
|
1.068
|
977
|
91
|
368
|
1.436
|
|
Upernavik
..................
|
1.172
|
1.005
|
167
|
579
|
1.751
|
|
Qaanaaq
...................
|
342
|
258
|
84
|
148
|
490
|
|
Tasiilaq
....................
|
1.152
|
931
|
221
|
651
|
1.803
|
|
Ittoqqortoormiit ...............
|
172
|
133
|
39
|
85
|
257
|
Figur 2.3 Arbejdsstyrkens relative
størrelse fordelt på distrikter 2014
Figur 2.3
viser, at der er visse forskelle i, hvor stor en del af
befolkningen, der er en del af arbejdsstyrken i de enkelte
distrikter. Således var omkring 80 pct. af borgerne i
Qasigiannguit distrikt en del af arbejdsstyrken, mens blot 64
pct. af borgerne i Tasiilaq distrikt var med i
arbejdsstyrken.
Figur 2.4 Arbejdsstyrkens relative
størrelse fordelt på højest fuldført uddannelse 2014
Tabel 2.2
Arbejdsstyrken i gennemsnit pr. måned fordelt på højest
fuldført uddannelse 2014
|
|
|
Personer uden for arbejdsstyrken
|
Samlet fastboende befolkning
|
|
|
Arbejdsstyrken i alt
|
Beskæftigelse
|
Ledighed
|
|
|
|
Alle ............................................
|
26.764
|
24.010
|
2.754
|
9.539
|
36.303
|
|
Folkeskole
.......................................
|
14.794
|
12.499
|
2.295
|
7.371
|
22.165
|
|
Gymnasieuddannelse ..............................
|
1.255
|
1.211
|
44
|
645
|
1.900
|
|
Erhvervsuddannelse; Samlet .........................
|
6.792
|
6.412
|
380
|
1.152
|
7.944
|
|
Erhvervsuddannelse; Kunst og humaniora........................
|
165
|
151
|
14
|
38
|
203
|
|
Erhvervsuddannelse; Erhverv, administration og
jura...................
|
1.570
|
1.503
|
67
|
189
|
1.759
|
|
Erhvervsuddannelse; Ingeniørvidenskab, produktion og
konstruktion..........
|
2.403
|
2.274
|
129
|
351
|
2.754
|
|
Erhvervsuddannelse; Landbrug, skovbrug, fiskeri og
veterinær.............
|
362
|
327
|
35
|
120
|
482
|
|
Erhvervsuddannelse; Sundhed og velfærd........................
|
1.436
|
1.367
|
69
|
273
|
1.709
|
|
Erhvervsuddannelse; Servicesektor............................
|
762
|
697
|
65
|
171
|
933
|
|
Erhvervsuddannelse; Øvrige................................
|
96
|
93
|
3
|
8
|
104
|
|
Almen og
erhvervsefteruddannelse ....................
|
149
|
145
|
4
|
69
|
218
|
|
Videregående uddannelse ..........................
|
3.775
|
3.744
|
31
|
301
|
4.076
|
Det fremgår
af Figur 2.4 og Tabel 2.2, at uddannelsesniveauet spiller en
væsentlig rolle i tilknytningen til arbejdsstyrken. Således
var 93 pct. af befolkningen med en videregående
uddannelse og 85 pct. af befolkningen med en
erhvervsuddannelse en del af arbejdsstyrken, mens det
tilsvarende blot gjaldt for ca. 67 pct. af borgerne med
folkeskole som højest fuldførte uddannelse. Også
blandt personer med gymnasieuddannelse samt almen
og erhvervsefteruddannelse lå andelen på knap 70 pct.,
hvilket dog givetvis skyldes, at en større del af personerne
i disse uddannelsesgrupper formentlig er i gang med at læse
videre.
Figur 2.5 Arbejdsstyrkens relative
størrelse blandt erhvervsuddannede fordelt på
uddannelsessektor 2014
Figur 2.5
viser erhvervsuddannedes tilknytning til arbejdsstyrken alt
efter hvilken sektor, man er uddannet inden for. Op med hver
fjerde borger med en erhvervsuddannelse inden for
Landbrug, skovbrug, fiskeri og veterinær (eksempelvis
fiskeriassistenter og vodbindere) står uden for
arbejdsstyrken, mens det inden for Kunst og humaniora
(eksempelvis tolke og grafikere) gælder for omkring hver
femte. I den anden ende finder man Øvrige
erhvervsuddannede (eksempelvis IT-administratorer), hvor
under 8 pct. er uden for arbejdsstyrken. Som det fremgår af
Tabel 2.2, er sidstnævnte gruppe dog temmelig lille, idet den
tæller blot 104 personer samlet set.