Befolkning

Grønlands befolkning bor ved kysten, enten i byer eller bygder. Over halvdelen af den samlede befolkning bor i de fem største byer Nuuk, Sisimiut, Ilulissat, Aasiaat og Qaqortoq. Efter 1960’erne er befolkningen vokset kraftigt i byerne, dels på grund af en generel befolkningstilvækst, og dels på grund af vandring fra bygd til by.

Der er flere mænd end kvinder i Grønland, idet den del af arbejdsstyrken, der er født uden for Grønland, består af 2/3 mænd og 1/3 kvinder. I forhold til befolkningens størrelse er omfanget af flytninger i Grønland betydeligt, og har stor indflydelse på befolkningens sammensætning. De fleste migranter er borgere i Rigsfællesskabet, der rejser fra Grønland til Danmark eller vice versa. Behovet for tilkaldt arbejdskraft indebærer at udvandring fra den udenlandskfødte del af befolkningen løbende skal erstattes med indvandrede. Over en periode er nettoindvandringen i balance, hvilket ikke er tilfældet for den grønlandskfødte del af befolkningen.

Der fødes over 800 personer hvert år, mens omkring 500 personer dør. Grønlandskfødte mænd og kvinder har en kortere forventet levetid end gennemsnittet i den vestlige verden og skyldes primært en højere dødsrate på grund af ulykker og selvmord. Det generelle mønster for fertiliteten har været det samme i det seneste årti og kvinderne i bygder får generelt flere børn end kvinder i byerne. Dog ender flere graviditeter fortsat som legale aborter end som levendefødsler. I dag holder den samlede fertilitet sig på et niveau omkring 2,1 barn per kvinde.